Gå til sidens indhold

Retten på Færøerne

11 nov 2021

Retten på Færøerne

5 års fængsel for besiddelse af blandt andet amfetamin

2 unge mænd på 24 og 25 år idømt fængsel i 5 år for besiddelse af 1.590 gram am-fetamin, 177 gram ketamin og 406 gram hash.

De tiltalte mænd blev dømt for i forening og sammen med uidentificerede medgerningsmænd at have modtaget og opbevaret narkotikaen med henblik på videresalg.

Narkotikaen blev sidst opbevaret i en sportstaske skjult i en kælder, hvor den blev fundet og overgivet til politiet, der udskiftede narkotikaen med attrapper og derefter lagde sportstasken tilbage på findestedet i kælderen.

Den 25-årige mand blev efterfølgende pågrebet af politiet, da han hentede sportstasken.

Den 25-årige mand, der også blev dømt for nogle andre forhold, udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke, mens den 24-årige mand på stedet ankede dommen til frifindelse.