Delvist betinget dom på fængsel i 3 måneder for blufærdighedskrænkelser

D O M

 

afsagt den 26. marts 2021

 

Rettens nr. (…)

Politiets nr. (…)

 

Anklagemyndigheden

mod

T

født den (…) 1988

boende (…)

 

 

Sagens baggrund og parternes påstande

 

Anklageskrift fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 14. oktober 2020.

 

T er tiltalt for overtrædelse af

 

I

straffelovens § 232 og § 260, stk. l, jf. § 21 - blufærdighedskrænkelse og forsøg på ulovlig tvang - ved den 12. maj 2019, i tidsrummet mellem ca. kl. 16.00 og ca. kl. 16.52, ved busskuret ved Magn i Gøtudali ved ulovlig tvang at have taget fat i den 8-årige F1s arm og forsøgt at tvinge F1 ind i skuret, hvilket mislykkedes, hvorefter T blottede sit underliv, således at F1 så Ts penis, hvilket var egnet til at krænke F1s blufærdighed,

 

II

straffelovens § 232 og § 260, stk. 1 - blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang - ved den 26. september 2019, ca. kl. 19.41, på trappen ved Heiðavegi 78 og 80 i Runavík, ved vold eller trusler om vold at have taget fat i F2 og forsøgt at lægge sig oven på hende, hvorefter T, befølte F2s skridt med begge hænder, forfra og bagfra samt løftede hende i skridtet, hvorved F2 råbte op, hvorfor T standsede  og forlod stedet, hvilket var egnet til at krænke F2 blufærdighed,

 

III

straffelovens § 225, jf. § 218, jf. § 21 - forsøg på at udnytte en persons mentale tilstand til at skaffe sig anden kønslig omgang end samleje - subsidiært straffelovens § 232 – blufærdighedskrænkelse - ved i perioden omkring den 26. -27. september 2019, i tidsrummet mellem ca. kl. 13.30 og 14.00, på Blikagøta i Runavik, med en slikkepind at have lokket F3 ind i sin bil, hvorpå T blottede sit underliv og med sit lem i hånden bad F3 om at røre ved lemmet med det formål at få hende til at manipulere det, hvilket mislykkedes, idet F3 forlod bilen,

 

IV

straffelovens § 232, 2. led, jf. l. led, jf. § 21 - forsøg på blufærdighedskrænkelse - ved den 30. oktober 2019, ca. kl. 12.56, på Mýraveg i Runavik at have anråbt den forbigående 11-årige F4 med henblik på at krænke F4' blufærdighed ved at blotte sig for ham, hvilket mislykkedes idet F4 løb fra stedet,

 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

 

Tiltalte har erkendt, at han blottede sig for F1 som beskrevet i forhold 1 i anklageskriftet, samt at han i forhold 2 tog fat om F2 og derved berørte hende på lår og på undersiden af ballerne uden på tøjet. Tiltalte har nægtet sig skyldig i den øvrige del af tiltalen i forhold 1 og 2.

 

Tiltalte har i det hele nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4.

 

Den for de forurettede beskikkede bistandsadvokat har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort til F1, F2 og F3 med 20.000 kr. til hver, alt med procesrente fra 30. december 2020. Bistandsadvokaten har endvidere på vegne af F1, F2 og F3 taget forbehold om at kræve erstatning af eventuelle udgifter til psykologbehandling.  

 

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

 

Oplysningerne i sagen

 

Der er afgivet forklaringer af tiltalte og af vidnerne V1, V2, V3, V4 og pa. V5.

 

Forklaringerne er lydoptaget. Forklaringerne gengives ikke i dommen.

 

Der er afspillet optagelser af politiets videoafhøringer af de forurettede.

 

Der er endvidere fremlagt fotomapper samt telemasteoplysninger med tidspunkter for, hvornår tiltaltes telefon har haft forbindelse med forskellige telemaster.

 

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold.

 

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

 

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 12. november 2019 til den 14. november 2019.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Forhold 1

Tiltalte har erkendt sig skyldig i blufærdighedskrænkelse, men han har nægtet, at han trak i F1 og forsøgte at tvinge hende ind i busskuret.

 

Det fremgår af den afspillede videooptagelse af politiets videoafhøring af F1, at F1 har forklaret, at tiltalte tog hårdt fat i hendes fingre og trak i hende, og at hun faldt ned på jorden, da hun trak sig fri.

 

F1 har under videoafhøringen besvaret politiets spørgsmål om forløbet sikkert, præcist og sammenhængende. Retten lægger derfor vægt på F1s forklaring, og på baggrund af F1s forklaring finder retten herefter, at det er bevist, at tiltalte forsøgte at trække F1 ind i busskuret, og at tiltalte derfor ud over den erkendte blufærdighedskrænkelse tillige er skyldig i tiltalen for forsøg på ulovlig tvang.

 

Forhold 2.

Tiltalte har erkendt, at han på det pågældende tidspunkt og sted tog fat om F2 og berørte hende på lår og baller uden på tøjet, men han har afvist, at han løftede hende og prøvede at tvinge hende ned og at lægge sig oven på hende.

 

Det fremgår af den afspillede videooptagelse af politiets videoafhøring af forurettede F2, at F2 har forklaret, at tiltalte løftede hende op flere gange og forsøgte at lægge hende ned på trappen, hvilket dog mislykkedes på grund af hendes modstand, samt at han befølte hende i skridtet uden på tøjet flere gange.

 

Retten lægger vægt på forurettedes forklaring. F2 har under videoafhøringen besvaret politiets spørgsmål om forløbet sikkert, præcist og sammenhængende. Forklaringens rigtighed bestyrkes af, at forurettedes far, V1, har forklaret, at forurettede umiddelbart efter episoden forklarede det samme til ham som til politiet, ligesom han har forklaret, at hendes ADHD og autisme generelt medfører, at hun kun gengiver det, hun konkret har oplevet.

 

Retten finder herefter, at det er bevist, at tiltalte løftede F2 op, og at han prøvede at tvinge hende ned på trappen, samt at tiltalte befølte F2 i skridtet uden på tøjet flere gange. Tiltalte har derved gjort sig skyldig ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse og er i det anførte omfang skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2. Der er ikke oplysninger om, at tiltalte forsøgte at lægge sig oven på F2. Tiltalte frifindes derfor for den del af tiltalen.

 

Forhold 3.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, og forurettede F3 har under politiets fotokonfrontation udpeget en person uden forbindelse til sagen og har ikke kunnet genkende tiltalte. Forurettedes beskrivelse af gerningsmandens biler stemmer på flere punkter overens med oplysningerne i sagen om tiltaltes biler, men der er ikke ført konkret bevis for, at det var i tiltaltes bil, at forholdet blev begået. De foreliggende telemasteoplysninger knytter ikke tiltalte til gerningsstedet på gerningstidspunktet.

 

Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at der ikke fuldt ud er de til domfældelse i en straffesag fornødne sikre holdepunkter for at fastslå, at det var tiltalte, der befandt sig i bilen med forurettede.

 

Det kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til andet resultat, at der til dels er anvendt samme fremgangsmåde i forhold 1 og 2, og at tiltalte ifølge pa. V5s forklaring bevidst har opsøgt opholdssteder for børn og unge og handicappede under vidnets observation af tiltalte.

 

Tiltalte frifindes derfor.

 

Forhold 4.

F4 har forklaret, at tiltalte råbte ”hey” til ham og ikke foretog sig yderligere. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at han ifølge en af ham underskrevet afhøringsrapport skal have forklaret, at han kontaktede drengen med henblik på at blotte sig for ham, hvilket tiltalte dog ikke har kunnet erindre under sagen. Pa. V5 har forklaret, at han observerede, at tiltalte fulgte efter drengen, og at tiltalte ”timede”, at tiltalte og drengen mødtes på stedet.

 

Uanset at det må antages, at tiltalte havde tænkt på at blotte sig for drengen, finder retten, at der efter det oplyste om karakteren og omfanget af kontakten mellem tiltalte og drengen ikke fuldt ud er det til domfældelse i en straffesag fornødne sikre grundlag for at straffe for forsøg efter § 21 i straffeloven.

 

Tiltalte frifindes derfor.

 

Strafudmåling.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 232 og § 260, stk. l, jf. til dels § 21.

 

Ved strafudmålingen er det tillagt betydning i skærpende retning, at tiltalte har opsøgt og under anvendelse af mekanisk tvang og forsøg derpå har krænket personer, der på grund af alder og udvikling er særligt sårbare og værgeløse, hvilket, også for så vidt angår F2, stod klart for tiltalte, som efter sin forklaring ”godt vidste, at hun ikke var helt i orden”.

 

På den baggrund skønnes anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet, men oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold taler for anvendelse af betinget dom. Tiltalte har efter det oplyste samarbejdet med børneværnet og undergivet sig psykologbehandling.

 

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder også at der er gået lang tid, siden de strafbare handlinger blev foretaget, finder retten herefter, at det er forsvarligt i medfør af § 58, stk. 1, i straffeloven at bestemme, at 30 dage af straffen skal afsones, mens resten af straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

 

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer inden for en længstetid på 9 måneder, jf. straffelovens § 62. Ved fastsættelsen af længstetiden er der taget hensyn til, at tiltalte arbejder som sømand.

 

Godtgørelse for tort.

F1s og F2s påstande om tortgodtgørelse tages til følge som nedenfor bestemt, jf. § 26 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erstatningsansvar. Ved fastsættelsen af godtgørelserne er der lagt vægt på krænkelsernes karakter, herunder at krænkelserne er begået over for personer, der på grund af alder og udvikling er særligt sårbare og værgeløse.   

 

F3s påstand om godtgørelse for tort tages ikke under påkendelse, jf. § 1017, stk. 1, i retsplejeloven for Færøerne.

 

Thi kendes for ret:

 

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 måneder.

 

30 dage af straffen skal afsones.

 

Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

 

1)    Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

 

2)    Tiltalte skal inden for en længstetid på 9 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer

 

3)    Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

 

Tiltalte og statskassen betaler sagens omkostninger med halvdelen til hver.

 

Inden 14 dage skal tiltalte betale 8.000 kr. til F1 c/o adv. Fríða Patursson, Tórshavn, og 15.000 kr. til F2 c/o adv. Fríða Patursson, Tórshavn. Beløbene forrentes med procesrente fra 30. december 2020.