Retten på Færøerne

Hvis du som borger eller virksomhed er part i en konflikt, kan du anlægge en almindelig civil sag mod den anden part, for at få rettens hjælp til at afgøre konflikten. Sager om krav, som har en økonomisk værdi på mere end 50.000 kr., skal anlægges som en almindelig civil sag.

Den part, der anlægger sag mod en anden part, kaldes sagsøger. Den anden part kaldes sagsøgte.

Mange almindelige civile sager handler om erstatningskrav, brud på en aftale eller forbud.  Det kan også være en myndighedsafgørelse, der bliver prøvet ved domstolene.

Familieretlige sager (fx sager om separation/skilsmisse, forældremyndighed og faderskab) behandles også som civile retssager.

Sager, hvor en anden skylder dig penge, og du regner med, at vedkommende ikke vil have indsigelser mod dit krav, skal på Færøerne også anlægges som en almindelig civil sag, men der stilles ikke samme krav til stævningens indhold som i andre civile sager. Reglerne om betalingspåkrav, der gælder i Danmark, gælder ikke på Færøerne.

Hvordan anlægger jeg en almindelig civil sag ?

Civile sager anlægger du ved at indgive en stævning til Retten på Færøerne.

En stævning skal bl.a. indeholde:

  • dit og din modparts navne og adresser, herunder en postadresse for dig
  • dine krav
  • en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
  • en liste over de dokumenter og andre beviser du ønsker at fremføre under sagen
  • dine forslag til sagens behandling, herunder forslag til temaer til det forberedende møde.

Sager, hvor en anden skylder dig penge, og du regner med, at vedkommende ikke vil have indsigelser mod dit krav, skal på Færøerne også anlægges som en almindelig civil sag, men der stilles ikke samme krav til stævningens indhold som i andre civile sager. I stævningen skal det i så fald anføres, at du regner med, at vedkommende ikke vil have indsigelser mod dit krav.

Når du indgiver en stævning til retten, skal du typisk betale en retsafgift.

Domstolenes digitale sagsportal minretssag.dk, der anvendes i Danmark, kan foreløbig ikke benyttes på Færøerne.

Hvordan forløber en almindelig civil sag?

Stævning
Når du som sagsøger har indgivet en stævning til Retten på Færøerne, forkynder retten stævningen for den borger, virksomhed eller offentlige myndighed, som du har anlagt sagen imod.
Hvis du vælger at være repræsenteret af en advokat, vil advokaten håndtere sagen.


Svarskrift
Din modpart (sagsøgte) får en frist på 14 dage til at indlevere et svar til stævningen og evt. protestere mod dit krav. Svaret fra modparten kaldes et svarskrift. Modparten kan inden fristens udløb anmode retten om, at fristen for svarskrift forlænges.

Hvis retten ikke modtager et svarskrift inden udløbet af fristen på 14 dage, vil retten behandle sagen som en udeblivelsessag. Dette betyder, at retten som regel afsiger dom efter din påstand.

Forberedende møde
Hvis retten modtager et svarskrift inden udløbet på 14 dage, vil retten indkalde dig og modparten til et forberedende møde, medmindre retten mener, at det er overflødigt eller bør vente til et senere tidspunkt. I mødeindkaldelsen står, hvilke spørgsmål der skal drøftes på mødet. Mødet kan blive afholdt som et telefonmøde. I almindelige civile sager vil mødet ofte være mellem de advokater, der repræsenterer henholdsvis dig og modparten, og dommeren. Retten kan indkalde dig og modparten til flere forberedende møder. Retten kan beslutte, at du og modparten udover stævning og svarskrift skal indlevere flere skriftlige indlæg (processkrifter). Retten kan også beslutte, at du og modparten skal indlevere et såkaldt påstandsdokument, som skal indeholde en beskrivelse af det resultat, som hver af parterne ønsker at opnå, en begrundelse for det ønskede resultat og oplysninger om, hvilke beviser hver af parterne ønsker fremlagt under hovedforhandlingen.


Hovedforhandling
Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde og foregår i retten.

Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Det betyder, at parterne oplyser retten og modparten, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil retten herefter bede sagsøgeren om at forelægge sagen mundtligt. Det betyder, at sagsøgeren kort skal redegøre for sagens faktum og problemstilling, herunder redegøre for, hvilke punkter parterne er uenige om. Herefter følger bevisførelsen, hvor parterne og eventuelle vidner afgiver forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, har parterne lejlighed til at redegøre for deres syn på sagen i den afsluttende procedure.

Efter proceduren kan retten mægle forlig mellem parterne eller komme med en tilkendegivelse, som er rettens opfordring til, at parterne indgår forlig ud fra rettens opfattelse af sagen.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen snarest muligt efter hovedforhandlingens afslutning. Parterne vil blive adviseret om dommens afsigelse.

Hvad hvis jeg udebliver eller ikke overholder frister?

Det er vigtigt at overholde de frister for indlevering af processkrifter, som retten fastsætter. Det er også vigtigt at komme til de møder, som retten indkalder til. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Det betyder, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgerens påstand.

Hvem kan være parter i en almindelig civil sag?

Borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan være parter i en almindelig civil sag. Hvis en person er død, kan dødsboet være part i sagen. Hvis en person eller en virksomhed er erklæret konkurs, kan konkursboet være part. Er en person mindreårig eller sat under værgemål, er det værgen, der fører sagen.

En civil sag kan have mere end to parter. Hvis en sagsøger for eksempel mener at have krav mod tre andre, kan sagsøgeren anlægge sag mod alle tre med anmodning til retten om en samlet behandling af kravene. Visse betingelser skal være opfyldt for, at retten tillader sambehandling af kravene.

Flere personer med ensartede krav mod en modpart kan anlægge en retssag mod modparten, forudsat at visse betingelser er opfyldt. I så fald er der tale om et gruppesøgsmål.

Læs om gruppesøgsmål

 

Hvad koster det at anlægge en almindelig civil sag?

Når du anlægger en civil sag, skal du som hovedregel betale en retsafgift. Beløbets størrelse afhænger af, hvilken civil sag, der er er tale om. Retsafgiftsloven fastsætter retsafgifternes størrelse.

Se retsafgiftsloven her

Kan min modpart og jeg få hjælp til at løse vores konflikt?

Retten kan tilbyde retsmægling i civile sager. Retsmægling er et alternativ til at gennemføre en retssag.

Læs om retsmægling

Kan jeg søge om fri proces i almindelige civile sager?

Fri proces betyder, at statskassen betaler dine udgifter i forbindelse med retssagen. Det er blandt andet, salæret til din advokat og nødvendige udgifter forbundet med sagens behandling eller oplysning. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også sagsomkostningerne til modparten. Du skal opfylde visse betingelser for at få fri proces.

Din ansøgning om fri proces skal indleveres til Rigsombudsmanden eller til Retten på Færøerne.

Du kan ikke få fri proces, hvis du har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. Læs mere om fri proces under alle emner, "fri proces".

Kan jeg få hjælp til sagen?

Advokatvagten (forestås af den færøske advokatforening og er endnu ikke oprettet)

Hos Advokatvagten kan alle borgere – uanset indkomstforhold – få helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne rådgivning er gratis. 

Offentlig retshjælp ved advokat

Hvis du som borger ønsker rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, skal du opfylde nogle økonomiske betingelser, som bliver reguleret hvert år den 1. januar.

Staten betaler en andel af advokatens salær. Advokaten skal fortælle, hvad det vil koste dig, før advokaten yder retshjælpen. Tilskuddet fra staten omfatter kun vederlag, som ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring. Staten betaler hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.

Retten på Færøerne udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen.

Advokat Advokatkotor telefon mail
Anfinn V. Hansen Hansen & Vinther 239590 annfinn@advokat.fo
Bjørn á Heygum Heygum & Petersen 251805 heygum@adv.fo
Fríða Patursson Advokatskrivstovan 224669 frp@jura.fo
Jógvan Páll Lassen  Egna skrivstovu 513996 jplassen@outlook.com
Óla Jákup Kristoffersen Advokatskrivstovan 211817 ojk@juran.fo
Peter Even Djurhuus Advokatfelagið 519339 ped@lawfirm.fo
Turið Debes Hentze Hentze advokatar 519700 tdh@hentze.fo

 

Frivillig retshjælp

Det er muligt at få gratis juridisk rådgivning hos en den frivillige retshjælp. Den frivillige retshjælp tilbyder rådgivning indenfor de fleste sagsområder og kan hjælpe dig med håndteringen af din sag. Gå til Rættarhjálp Føroya

Retshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring dækker omkostningerne i forbindelse med visse retssager.
Retshjælpsforsikring kan være knyttet til din indboforsikring, husforsikring og kaskoforsikring på en bil eller lignende. Hos dit forsikringsselskab kan du få nærmere oplysninger om retshjælpsforsikringen, herunder dækningsgrad, selvrisikoens størrelse og dækningsmaksimum, herunder få tilsendt forsikringsbetingelserne. Det er dit forsikringsselskab, som tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag.

Hvis din konkrete sag er dækket af en retshjælpsforsikring, og du samtidig opfylder de øvrige betingelser for fri proces, vil selvrisikoen og under visse betingelser det beløb, som ligger ud over maksimumdækningen, være dækket under den fri proces.

Kan retten pålægge mig, at jeg skal repræsenteres af en advokat?

Ja, retten kan beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat under sagen. Dette kaldes et advokatpålæg. Retten giver et sådant pålæg, hvis retten mener, at en part ikke er i stand til at føre sagen på hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.

Sidst opdateret: 15. januar 2021