Retten på Færøerne

Skifteretten behandler sager om dødsbo, gældssanering, konkurser, deling af fælles formue og meget andet.

Skifteretten tager sig af sager, hvor pengebeløb eller værdier skal skifte ejer uden at blive købt. Det kan fx være hvis en person er død, hvis et ægtepar skal skilles, eller hvis en virksomhed går konkurs.

Skifteretten har også ansvar for gældssanering af privatpersoner, konkurs, rekonstruktion og tvangsopløsning af selskaber.

Hvordan starter et dødsbo

Når en af vores nærmeste dør, skal der tages stilling til, hvordan boet skal behandles.

Når skifteretten modtager dødsanmeldelse, bliver en sag oprettet.

Skifteretten undersøger bl.a., om afdøde havde oprettet notartestamente og sender derefter meddelelse om dødsfaldet til diverse instanser og myndigheder, herunder færøske banker og pensionsselskaber.

Skifteretten sender samtidig brev til den foreløbige kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, som står anført på dødsanmeldelsen. I brevet bliver kontaktpersonen anmodet om at ringe til skifteretten for at få vejledning om skifteformerne. Skifteretten har tlf. +298 358400.

Brevet til kontaktpersonen kan anvendes som hjemmel til at få udskrifter fra banker m.m.

Kontaktpersonen skal kontakte andre mulige arvinger og orientere sig om afdødes økonomiske forhold. Hvis kontaktpersonen ikke selv er arving i boet, skal han straks give skifteretten besked herom.

Hvem bestemmer over værdier og ejendomme
Ved dødsfald bliver alle afdødes bankkonti spærret. Afdødes aktiver/ejendele må hverken sælges eller flyttes uden skifterettens godkendelse.

Hvordan skal boet behandles
Arvingerne skal tage stilling til, hvordan de ønsker boet behandlet.

Såfremt arvingerne ønsker at blive repræsenteret af en advokat, der herefter varetager boet overfor skifteretten, skal skifteretten modtage besked herom hurtigst muligt.

Skifteformer

Begravelsesudlæg

Hvis salgsværdien af afdødes aktiver ikke overstiger 45.000 kr., kan boet sluttes som begravelsesudlæg. Dette betyder, at afdødes aktiver bliver udlagt til den, som har betalt eller skal betale begravelsen. Der bliver dermed intet at arve og ingen arveafgiftsberegning.

Den som får boet udlagt som begravelsesudlæg, hæfter kun for udgifterne i forbindelse med begravelsen. Vedkommende hæfter ikke for afdødes gæld.

Den, som får boet udlagt som begravelsesudlæg, tager sig sædvanligvis af at rydde afdødes bolig.

Anmodning om begravelsesudlæg skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om begravelsesudlæg

Udlæg efter 12.000 kr.-reglen

Ægtefællen hæfter for afdødes gæld.

Anmodning om udlæg efter 12.000 kr.-reglen skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om udlæg efter 12.000 kr. reglen

Uskiftet bo

Såfremt afdøde var gift og havde børn, kan den efterlevende ægtefælle anmode om at sidde i uskiftet bo med fællesformuen. Uskiftet bo betyder, at skiftet af fællesboet bliver udskudt, til den efterlevende ægtefælle dør, eller selv ønsker at skifte boet.

Ved uskiftet bo påtager den efterlevende ægtefælle sig al afdødes gæld og eventuelle kautioner.

Den efterlevende ægtefælle kan ikke få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, såfremt han ikke selv har nok af midler til at betale sine egne forpligtelser efterhånden som disse forfalder. Ægtefællen må ikke være under konkurs.  

Hent blanket - anmodning om uskiftet bo

Særbørn/fællesbørn - samtykke

Hvis afdøde havde særbørn, er det nødvendigt med samtykke til uskiftet bo fra særbørnene. Særbørn kan ikke tilbagekalde et givet samtykke. Særbørn er afdødes børn, der ikke er den efterlevende ægtefælles børn. Der kræves ikke samtykke fra fællesbørn.

Den efterlevende ægtefælle kan vælge at skifte med særbørn og sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Hent blanket - samtykke til uskiftet bo

Særeje – skal skiftes

Hvis afdøde havde særeje, skal særejet skiftes med det samme. Særejet kan ikke indgå som en del af et uskiftet bo. Der skal tages stilling til, hvordan særejet skal skiftes. Se vejledning om privat skifte, offentligt skifte og eventuelt begravelsesudlæg.

Hvornår skal anmodning om uskiftet bo indleveres?

Anmodning om uskiftet bo skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Såfremt fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Anmodningen skal underskrives af den efterlevende ægtefælle. Samtykke fra særbarn sker på den måde, at særbarnet underskriver blanketten, at det samtykker. Samtykket indleveres i original til skifteretten samtidig med indlevering af anmodning om uskiftet bo. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om uskiftet bo 

Opgørelser, der skal indleveres

En opgørelse over afdødes og efterlevende ægtefælles fællesbo skal indleveres til skifteretten inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Såfremt den efterlevende ægtefælle har særeje, skal særskilt opgørelse over særeje indleveres til skifteretten inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Opgørelserne skal underskrives af den efterlevende ægtefælle.

Hent blanket - opgørelse over fællesbo

Hent blanket - opgørelse over efterlevende ægtefælles særeje

Privat skifte

Et bo kan udleveres til privat skifte, hvis:

  • alle arvinger er enige herom, og
  • alle arvinger er 18 år eller ældre og ikke under værgemål, og kan betale sine forpligtelser, og
  • alle arvinger er solvente.

I private skifter påtager arvingerne sig solidarisk og i fællesskab at hæfte for al afdødes gæld, både kendt og ukendt gæld, og eventuelle kautioner.

Alle beslutninger bliver taget af arvingerne i fællesskab. Arvingerne skal selv tage sig af det praktiske i forbindelse med bobehandlingen og afslutning af boet.

Arvingerne skal f.eks.:

  • opgøre alle afdødes konti og eventuelle lån
  • omregistrere fast ejendom i tingbogen og informere el-selskab, varmeselskab og forsikringer om ændringer
  • omregistrere køretøj, køretøjsforsikringer og vægtafgift
  • aflyse abonnementer f.eks. telefon, licens o.s.v.

Hvis et bo først er udleveret til privat skifte og senere bliver taget under offentligt skifte, hæfter arvingerne stadig for afdødes gæld og eventuelle kautioner.

Hvornår skal anmodning om privat skifte indleveres?

Anmodning om privat skifte skal indleveres i original til skifteretten inden 3½ måned efter dødsfaldet. Såfremt fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hvem skal underskrive anmodningen?

Anmodningen skal underskrives af samtlige arvinger personligt eller ved skiftefuldmagt. Eventuelle skiftefuldmagter skal indleveres til skifteretten i original sammen med den originale anmodning om privat skifte. Se nedenfor, hvad original betyder.

Der skal påføres to vidner på skiftefuldmagterne. Skiftefuldmagterne kan også benyttes overfor banker o.l. Bankerne kræver, at der er to vidner på skiftefuldmagterne. Vidnerne må ikke være nær beslægtet eller besvogret med den, der giver fuldmagten.

Hent blanket - anmodning om privat skifte

Opgørelser som skal indleveres

1. Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A (åbningsstatus)

Inden 6 måneder efter dødsfaldet eller senest 2 måneder efter, at privat skifte er godkendt, skal en opgørelse (Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A) indleveres til skifteretten. Hvis fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Alle aktiver og passiver skal opføres til værdien pr. dødsdagen. Værdien på fast ejendom er salgsværdien pr. dødsdagen.

Opgørelsen skal underskrives af den, som arvingerne har valgt som boets kontaktperson. Se punkt 12 på blanketten ”Anmodning om privat skifte”.

Hent blanket - Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A (åbningsstatus)

2. Búsuppgerð við støði í §14 uppgerð (boopgørelse)

Boopgørelse (búsuppgerð við støði í § 14-uppgerðini) skal indleveres til skifteretten senest et år efter dødsfaldet. Hvis fristen ikke overholdes, kan skifteretten pålægge tvangsbøder og forhøje arveafgiften med 1/3.

Boopgørelsen er den endelige opgørelse af boet. Den bygger på åbningsstatussen, men viser også eventuelle ændringer efter indlevering af åbningsstatussen. F.eks. bliver mulige indtægter og/eller udgifter efter dødsfaldet og begravelsesudgifter taget med i den endelige boopgørelse.

Opgørelsesdagen for boopgørelsen skal være dødsdagen eller en dato inden 1 år efter dødsdagen.

Boopgørelsen skal underskrives af samtlige arvinger personligt eller med skiftefuldmagt. Se nedenfor, hvad original betyder.

Hent blanket - Búsuppgerð við støði í §14 uppgerð (boopgørelse) 

Skattegodkendelse                                     

Når skifteretten har modtaget og godkendt opgørelserne, bliver de sendt til TAKS (den færøske skatteforvaltning) til godkendelse. Skifteretten og boets kontaktperson får besked om godkendelserne fra TAKS.

Arveafgift

Arveafgiftsberegning bliver sendt til boets kontaktperson. Arvingerne hæfter i fællesskab for arveafgiften. Derfor tilrådes det, at arveafgiften bliver betalt, inden arvingerne deler arven mellem sig. Når arveafgiften er betalt, sluttes boet i skifteretten.

Offentligt skifte

Boet bliver taget under offentligt skifte, hvis:

  • afdøde ønskede det, eller
  • mindst en arving ønsker det, eller
  • at boet er insolvent, og arvingerne ikke ønsker at hæfte for gæld, eller
  • at nogen af arvingerne er under 18 år, eller
  • at nogen af arvingerne er eller skal under værgemål, eller
  • at nogen af arvingerne er bortrejst og ikke er til at finde, eller
  • at frister og betingelser for et privat skifte ikke bliver overholdt.

I offentlige skifter er det ikke nødvendigt, at arvingerne påtager sig afdødes gæld.

Hvis et bo først er udleveret som privat skifte, og senere bliver taget under offentligt skifte, hæfter arvingerne stadig for afdødes eventuelle gæld og kautioner.

Hvornår skal anmodning om offentligt skifte indleveres?                                                                    

Hvis en arving ønsker offentligt skifte, skal anmodning herom indleveres til skifteretten hurtigst muligt.

Hent blanket - anmodning om offentligt skifte

Bobehandlingen                                                                                  

Proklama

Skifteretten indrykker proklama i Sosialurin og eventuelt Statstidende med frist for kreditorerne at anmelde sine krav i boet. Afdødes eventuelle gæld bliver betalt inden arvingerne får udbetalt arv.

Skifterettens medhjælper

I offentlige skifter udpeger skifteretten en advokat til at varetage den praktiske bobehandling. Denne advokat er en af skifterettens faste medhjælpere. D.v.s. at arvingerne ikke kan vælge sin egen advokat.

 

Omkostninger   

Arveafgift, skifteafgift og boudgifter, bl.a. annonceudgifter, udgifter til vurderinger og salær til skifterettens medhjælper, betales inden der udloddes arv til arvingerne.

  • 75-skifte

Hvis en arving er under 18 år eller er under værgemål, kan boet ikke behandles som almindeligt privat skifte. § 75 i skifteloven tillader under bestemte betingelser et særligt skifte, som ligner det private skifte.

Ud over betingelserne i det almindelige privat skifte, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Arvingerne vælger en af skifterettens faste medhjælpere til at tage sig af bobehandlingen og afslutte boet.
  2. De myndige arvinger friholder arvinger under 18 år eller arvinger under værgemål for gældshæftelse ud over størrelsen af deres arvelod.
  3. Arvinger under 18 år eller under værgemål bliver repræsenteret af deres værge under bobehandlingen. Hvis en af disse værger også er arving i boet, udpeger skifteretten en særlig værge.

Hvornår skal anmodning om § 75-skifte indleveres?   

Anmodning om § 75-skifte skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet.

Hent blanket - anmodning om § 75-skifte

Proklama
Advokaten indrykker proklama i Sosialurin og eventuelt Statstidende med frist for kreditorerne at anmelde sine krav i boet.

Omkostninger                                                                                                                         Retsafgift, arveafgift, skifteafgift og boudgifter, som f.eks. udgifter til vurderinger og salær til advokaten, betales inden arvingerne modtager arv.

Frister
Frister for indlevering af åbningsstatus og boopgørelse er de samme som i private skifter.

Hvad er et orginalt dokument ? 
Krav om original betyder, at det er selve det dokument, der er underskrevet med kuglepen, der skal indsendes til skifteretten.

Skatteforhold, forsikringer, pensioner m.m.

De forskellige skifteformer kan have visse skattemæssige fordele og ulemper.

Valg af opgørelsesdag for boopgørelsen kan også have skattemæssige fordele og ulemper.

Skifteretten vejleder ikke om skattemæssige forhold. Arvingerne må selv søge vejledning herom hos TAKS, advokat, revisor eller andre.

 

Forsikringer og pensioner

Forsikringer og pensioner, som bliver udbetalt i forbindelse ved dødsfald, indgår i nogle tilfælde i boet. Arvingerne er forpligtet til at informere skifteretten om disse.

Forsikringer og pensioner, som har til formål at betale til livets ophold hos de efterlevende, går direkte uden om boet til næste pårørende eller den, som er indsat som begunstiget.

Der skal i de fleste tilfælde betales arveafgift af forsikringer og pensioner.

Nedenfor ses, hvordan nogle af de mest almindelige forsikringer og pensioner bliver behandlet i forhold til dødsbo.

Kapitalpension                                                                                                                               

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet. Hvis afdøde ingen livsarvinger harliver pensionen betalt til boet.

Ratepension 

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet. Hvis den, som får denne pension udbetalt, dør i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen frem til næste pårørende i stedet for.

Livsforsikring                                                                                                                              

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet, hvis ikke anden aftale er indgået mellem forsikringstageren og forsikringsgiveren.

Restgældsforsikring                                                                                                                   

Forsikringen bliver benyttet til at nedbetale de lån, som den er knyttet til. Gælden i boet bliver dermed mindre og der bliver mere at skifte.

Arveafgift og skifteafgift

Der bliver betalt arveafgift i de boer, hvor der sker en egentlig bobehandling, dvs. i private skifter, offentlige skifter og § 75-skifter. Der betales dog også arveafgift af pensioner og forsikringer, hvor boet sluttes som begravelsesudlæg eller udlæg efter 12.000 kr. reglen.

Arveafgift bliver beregnet af den arv, som den enkelte arving får. I private skifter hæfter alle arvinger i fællesskab for arveafgiften.

Arveafgift bliver beregnet efter arveloddens størrelse og slægtskab til afdøde, se §2A – D i arveafgiftsloven.

Arveafgift af forsikringer, som går uden om boet 

Når en livsforsikring bliver udbetalt, beregnes arveafgift i de fleste tilfælde, selv om forsikringen går uden om boet.

Arveafgift skal som udgangspunkt betales, hvis den afdøde selv har indbetalt til forsikringen/pensionen.

Skifteretten skal altid have kopi af forsikringspolicen.

Hvis der er tale om et uskiftet bo, bliver der ikke betalt arveafgift af forsikringen.

Arveafgift – bopælsret   

Hvis afdøde har givet andre sin faste ejendom eller solgt den til under markedspris, men samtidig betinget sig en livslang bopælsret, som han ikke senere har opgivet, skal der betales arveafgift af ejendommens markedsværdi ved afdødes død.

Hvis en ejendom falder i arv således, at en person får ejendomsretten, imens en anden får brugsretten, skal arveafgift i første omgang beregnes af brugsretten. Når brugsretten bortfalder, skal den, som fik ejendomsretten, betale arveafgift af ejendommen.

Skifteafgift

I offentlige skifter udgør skifteafgiften 2% af boets bruttoaktiver, dvs. aktiver uden fradrag af gæld og boomkostninger. Skifteafgiften er dog 1 % af de behæftede aktiver.  

I § 75-skifte er skifteafgiften 250 kr

Skifteretsattest

Afgiften for skifteretsattest er 20 kr. Beløbet kan overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Skifteretsattesten giver arvingerne rådighedsret over afdødes ejendomme og benyttes bl.a. til at opgøre bankkonti. Skifteretsattesten benyttes også til tinglysning af adkomst til fast ejendom. Det er vigtigt, at arvingerne får tinglyst adkomst til fast ejendom, så ejendommen er registreret korrekt i tingbogen.

Betalingsstandsning

En betalingsstandsning er et midlertidigt stop for betaling af gæld. Der beskikkes et tilsyn, normalt en advokat.

Formålet med betalingsstandsning er, at skyldneren får et pusterum til at få overblik over sin virksomhed og sikre dennes fortsættelse, f.eks. gennem en omlægning eller kapitaltilførsel. Betalingsstandsning giver skyldneren en frist til at komme med et forslag til en samlet ordning med kreditorerne, f.eks. en frivillig akkord eller en tvangsakkord. Målet med betalingsstandsning kan også være at sælge en virksomhed i drift eller dele heraf, for på den måde at opnå bedre priser end under en konkurs.

Virkningen af en betalingsstandsning er blandt andet at kreditorerne ikke kan foretage udlæg eller arrest hos skyldner. Skyldneren kan stadig disponere - f.eks. sælge varer, betale nødvendige, nye regninger og indgå aftaler - men større dispositioner kan kun foretages med samtykke fra det tilsyn, der er udpeget. Kreditorerne får løbende information fra tilsynet om skyldners forhold
Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens afsnit I, kapitel 2.

Betalingsstandsning - hvordan? 
Anmeldelse om betalingsstandsning indleveres til skifteretten i Torshavn. Såvel fysiske personer som juridiske personer, d.v.s. selskaber, fonde, foreninger eller lignende, kan anmelde betalingsstandsning.

En anmeldelse om betalingsstandsning skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse på skyldneren. Derudover skal den indeholde forslag til, hvem der skal være tilsyn og der skal vedlægges erklæring fra den, der foreslås som tilsyn om, at pågældende vil være tilsyn og opfylder habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238. En anmeldelse, der ikke opfylder de sidstnævnte krav, er uden virkning.

Ved anmeldelse skal endvidere vedlægges en retsafgift på 500 kr. og for selskabers vedkommende en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet, som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

Betalingsstandsningens forløb 
Straks efter modtagelsen af en anmeldelse om betalingsstandsning beskikker skifteretten et tilsyn for skyldneren og fastsætter et tidspunkt for et møde med kreditorerne.

Skifteretten bestemmer, hvem der beskikkes som tilsyn. Som regel beskikkes den person, som skyldneren har foreslået. Tilsynet er i praksis oftest en advokat. Tilsynets opgaver er både at hjælpe skyldneren og at orientere kreditorerne. Skyldnerens sædvanlige advokat kan normalt ikke udpeges som tilsyn (se herom konkurslovens § 238). Tilsynet skal senest en uge efter beskikkelsen orientere kendte kreditorer om betalingsstandsningen og indkalde kreditorerne til et møde i Skifteretten.

Det første møde med kreditorerne skal holdes i skifteretten senest 3 uger efter, at skifteretten har modtaget anmeldelse om betalingsstandsning. På kreditormødet redegør skyldneren og tilsynet for, hvad der er sket i løbet af de første uger under betalingsstandsningen. Kreditorerne har mulighed for at stille spørgsmål. Derefter beslutter skifteretten, om betalingsstandsningen kan fortsætte.

I den forbindelse ser skifteretten på om betalingsstandsningen har et rimeligt formål, om skyldneren samarbejder loyalt og om der arbejdes på en samlet ordning med kreditorerne

Hvis betalingsstandsningen fortsætter, løber den i 3 måneder fra dagen, hvor skifteretten modtog anmeldelsen om betalingsstandsning.

Der kan senere ske forlængelse af betalingsstandsningen med indtil 3 måneder ad gangen. Der kan højst ske forlængelse i indtil ét år i alt. Der afholdes normalt ikke møde i skifteretten, når der skal tages stilling til en begæring om forlængelse. Tilsynet skal senest en uge efter en forlængelse give kreditorerne besked.

Betalingsstandsningens ophør 
En betalingsstandsning ophører automatisk, hvis 

  • skyldneren tilbagekalder sin anmeldelse.
  • der åbnes forhandling om tvangsakkord .
  •  der indledes gældssaneringssag .
  •  der afsiges konkursdekret .
  •  der er gået tre måneder fra skifterettens modtagelse af anmeldelse af betalingsstandsning uden at der er begæret forlængelse .
  •  betalingsstandsningen ikke begæres forlænget inden udløbet af senere frister.

Skifteretten bestemmer derudover, at betalingsstandsning ophører, hvis betalingsstandsningen ikke har et rimeligt formål, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller der ikke på en betryggende måde arbejdes mod en samlet ordning med kreditorerne.

Ofte vil det være tilsynet eller kreditorerne, som gør skifteretten opmærksom på, at betalingsstandsningen ikke forløber, som den skal. Betalingsstandsning annonceres ikke i Statstidende eller Dimmalætting.

Konkurs

Hvad er konkurs?

En fysisk eller juridisk, f.eks. et selskab, en forening eller anden organisation, kan erklæres konkurs, hvis skyldneren er insolvent. Det indebærer, at krav mod skyldneren ikke kan betales, efterhånden som de forfalder og den manglende betaling ikke skyldes forbigående problemer.

Formålet med konkurs

Det overordnede formål med en konkurs er at inddrage hele skyldnerens formue og fordele den ligeligt blandt samtlige kreditorer. Hvis skyldneren har solgt aktiver eller på usædvanlig måde betalt gæld, kan en konkurs også have det formål at skaffe aktiver tilbage, så de kan fordeles blandt alle kreditorer.

Virkninger af konkurs

Ved konkursen mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver. Aktiverne udgør herefter konkursboet, og det bestyres i første omgang af en midlertidig bobestyrer, som er antaget af skifteretten, og dernæst af en kurator. Såfremt skifteretten anser det for ufornødent at antage en midlertidig bestyrer, kan skifteretten selv varetage den midlertidige bestyrelse.

Reglerne om konkurs findes i konkurslovens afsnit II, kapitel 3-18.

Konkursbegæringen

Konkursbegæringen skal indleveres til skifteretten, der ligger i Torshavn. En konkursbegæring skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse både på skyldneren og på indsender. Der vedlægges 500 kr. til retsafgift.

Når en konkursbegæring fra skyldneren selv(egenbegæring) indleveres skal der vedlægges en liste over aktiver og passiver, det vil sige både formue og gæld, samt en liste over kreditorerne.

Hvis skyldneren er et selskab, en forening eller lignende, vedlægges en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne.

En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

En konkursbegæring fra en fordringshaver(fordringshaverbegæring) skal indeholde en redegørelse for kravet mod skyldner. Der må i den forbindelse gerne vedsendes dokumentation. Enhver kreditor, der har penge til gode hos en skyldner, kan indgive konkursbegæring, men kun hvis den manglende betaling skyldes pengemangel, og kreditor har grund til at tro, at dette ikke kun er en midlertidig situation. Hvis parterne er uenige om kravet, må sagen normalt først afgøres ved en almindelig retssag.

Omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes af konkursboets aktiver. Hvis der ikke er aktiver i boet, skal omkostningerne dækkes af den, der har indgivet konkursbegæring. Der afsiges derfor kun konkursdekret i disse tilfælde, hvis kreditor eller skyldner stiller sikkerhed for omkostningerne ved behandlingen af konkursboet. Sikkerheden er normalt 30.000 kr., der skal medbringes på mødet i skifteretten. Når kreditor er lønmodtager kan skifteretten undlade at kræve sikkerhedsstillelse for omkostningerne. Er kreditor lønmodtager, indestår statskassen for omkostningerne ved konkursbehandlingen med indtil kr. 30.000 kr.

Første møde i skifteretten

Mødet i skifteretten berammes hurtigt. Skifteretten vil næsten altid f.s.v. angår egenbegæringer kunne tilbyde et mødetidspunkt indenfor den frist på tre dage. Praktiske forhold vil f.s.v. angår en fordringshaverbegæring oftest medføre, at mødet holdes 1-2 uger efter modtagelsen af konkursbegæringen.

På mødet afgør skifteretten, om skyldneren skal erklæres konkurs.

Det sker også, at sagen udsættes til et senere møde

hvis kreditor eller skyldneren har lovligt forfald (sygdomellerlignende)
hvis der er en helt særlig
hvis skyldneren vil forsøge at få en ordning med kreditorerne og skifteretten mener, at det har rimelige udsigter.
Både kreditor og skyldneren skal komme til mødet. Hvis den kreditor, som har indsendt begæringen ikke møder, bortfalder konkursbegæringen. Der møder ofte en advokat på kreditors vegne. Hvis skyldneren ikke møder - og konkursbegæringen er blevet forkyndt - kan skifteretten afsige konkursdekret uden at skyldneren er til stede eller bestemme, at skyldner skal fremstilles(hentes) for skifteretten af politiet.

Konkursboets gang

Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver.

Skifteretten udpeger straks en midlertidig bestyrer, når konkursdekretet er afsagt. Kreditorer, der er til stede, kan komme med forslag. Skifteretten har en række advokater, som har stor erfaring med konkursbobehandling. En af disse advokater udpeges oftest som midlertidig bobestyrer. Skifteretten har dog mulighed for selv at varetage den midlertidige bobestyrelse. Den midlertidige bobestyrer skal tage sig af konkursboet, indtil kurator er blevet valgt.

Skifteretten annoncerer i Statstidende og Dimmalætting om konkursdekretet. Kendte kreditorer får tillige besked om konkursen fra den midlertidige bestyrer. I annoncering bliver der tillige indkaldt til skiftemøde, hvor kurator skal vælges. Dette skiftemøde skal afholdes senest tre uger efter annonceringen.
Om udpegning og valg af kurator, se konkurslovens kapitel 12 og 13.

Fordringsprøvelse

Efter at kurator er blevet valgt sætter skifteretten en annonce i Statstidende og Dimmalætting, hvor enhver kreditor, der har krav mod den skyldner, bedes om at anmelde sig krav. Krav skal anmeldes indenfor en frist, der normalt sættes til 4 uger efter annonceringen i Statstidende og Dimmalætting. I samme annoncering bliver der tillige indkaldt i skiftemøde vedrørende fordringsprøvelse.
Når denne frist er udløbet, udarbejder kurator en fortegnelse over de anmeldte krav, sammen med en indstilling om hvorvidt de bør anerkendes. Fortegnelsen og kurators indstilling til kravene ligger derefter i to uger i skifteretten til eftersyn, hvor der bliver afholdt et møde, hvor kravene bliver prøvet.

Om prøvelse af fordringer og andre krav, se konkurslovens kapitel 16.

Regnskab/udlodning

Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Hvis det under konkursboets behandling viser sig, at der kun er penge til boomkostningerne, det vil sige til kurators salær, annonceringsomkostninger m.v., afsluttes bobehandlingen med et § 143-regnskab. I disse sager er der ingen dividende til kreditorerne.

I konkursboer med flere aktiver skal overskuddet - efter betaling af boomkostningerne - fordeles mellem kreditorerne. I disse boer udarbejder kurator regnskab og udlodningsregnskab. Udlodningsregnskabet er opgørelsen over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Det sker i en bestemt rækkefølge (konkursordenen), idet visse kreditorer har krav på at få betaling forud for andre.

Boet sluttes på en skiftesamling i Skifteretten. Skifteretten indkalder kreditorerne ved en annonce i Statstidende og Dimmalætting. Kurator sender tillige en indkaldelse til kreditorerne om skiftesamlingen. Regnskab med bilag og udlodning ligger til eftersyn i skifteretten i to uger inden mødet.

Skyldnerens stilling

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling. Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder også for konkursramte juridiske personer, direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og likvidatorer, samt på personer, der tidligere har beklædt diverse hverv. Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse, og skyldneren skal give skifteretten besked, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted. Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Tvangsakkord

Hvad er en tvangsakkord?

En tvangsakkord er en samlet ordning med kreditorerne, der enten kan være et led i likvidation af en virksomhed eller kan anvendes i forbindelse med en videreførelse af virksomheden. Såvel fysiske personer som juridiske personer, f.eks. selskaber, fonde, foreninger og lignende, kan søge tvangsakkord.

En tvangsakkord kan gå ud på:

  • at gælden nedsættes til en bestemt procentsats. Procentsatsen skal normalt være på mindst 10 % (almindelig tvangsakkord)
  • at der sker en fordeling af formue eller en del af denne mellem kreditorerne mod, at skyldneren frigøres for den resterende gæld (likvidationsakkord).
  • at skyldneren får udsættelse med betaling af kreditorerne (moratorium)
  • Når tvangsakkord er åbnet, og indtil den slutter, kan der for fordringer, som berøres af akkorden, ikke foretages arrest eller udlæg i skyldnerens aktiver. Konkursbegæringen sættes i bero og bortfalder, hvis tvangsakkord stadfæstes.

Hvordan?

Begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres til skifteretten i Torshavn. Inden begæringen indgives skal to tillidsmænd - en fagkyndig og en regnskabskyndig - sammen udarbejde en oversigt med status over skyldnerens aktiver og passiver samt en redegørelse for de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord. Når tvangsakkord søges af små virksomheder eller af lønmodtagere, er det normalt tilstrækkeligt, at der medvirker én tillidsmand.

Når en begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres skal der vedlægges:

  • akkordforslaget
  • tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 % af kreditorerne (både efter antal og efter fordringernes størrelse)
  • tillidsmændenes statusoversigt, redegørelse og erklæring
  • tro- og love-erklæring fra skyldner
  • erklæring om frafald af omkostninger

Retsafgiften er 1.000 kr. som betales, når tvangsakkord åbnes.
Der kan - men skal ikke - beskikkes tilsyn under akkordsagen. Et tilsyn vil oftest være en advokat. Der gælder samme regler for tilsyn under akkord som for tilsyn under betalingsstandsning.

Møder i skifteretten

Det er skifteretten, der beslutter, om tvangsakkordforhandling kan åbnes. Udover at begæringen skal opfylde lovens krav, vurderer skifteretten, om der er rimelig udsigt til at akkorden bliver vedtaget af kreditorerne og om skyldner kan opfylde akkorden. Der kan - men skal ikke - afholdes møde i skifteretten, når skifteretten skal tage stilling til åbning af tvangsakkordforhandling.

Efter åbning af akkorden indkaldes alle kreditorer til et møde i skifteretten, hvor akkordforslaget drøftes, og hvor kreditorerne stemmer om forslaget. Skyldneren, tillidsmændene og tilsynet skal være til stede på mødet for at besvare spørgsmål.
Skifteretten skal også stadfæste akkorden - og vurderer i den forbindelse, om kreditorerne er behandlet lige, og om der er rimelig udsigt til, at skyldner kan opfylde akkorden. Tvangsakkorden bliver derefter annonceret i Statstidende og Dimmalætting.



Tvangsopløsning

Skráseting Føroya kan anmode skifteretten om at tvangsopløse aktie- og anpartsselskaber. Dette sker hvis selskabet ikke har en lovlig ledelse, selskabet mangler revisor eller selskabet ikke har indsendt godkendt årsrapport.

Efter at sagen er behandlet i skifteretten kan resultatet være, at selskabet får Skráseting Føroya’s tilladelse til genetablering af selskabet, at selskabet tvangsopløses, at selskabet tages under likvidation eller at selskabet erklæres konkurs.

Hvordan?

Skifteretten modtager anmodning om tvangsopløsning af et aktie- eller anpartsselskab fra Skráseting Føroya. I de fleste sager indkalder skifteretten selskabets direktør til møde i skifteretten.

Under dette møde skal direktøren forklare:

  • om selskabets stiftelse
  • om selskabets ejerforhold
  • om selskabet er i aktivitet
  • hvor selskabet driver (eller drev) virksomhed
  • om selskabets aktiver og passiver
  • om selskabet ønskes videreført

Hvis det ikke er muligt at indkalde direktøren, indkaldes et bestyrelsesmedlem eller eventuelt selskabets revisor til mødet. Det kan også ske, at opløsning sker uden berammelse af et retsmøde, hvortil en eller flere af ovennævnte personer har været indkaldt.

Skifteretten afgør på mødet, hvad der videre skal ske med selskabet. Der er følgende fire muligheder: udsættelse med henblik på genetablering, likvidation, konkurs eller opløsning uden egentlig bobehandling.

Genetablering

Selvom sagen er sendt til skifteretten, er det Skráseting Føroya, som afgør, om et selskab opfylder betingelserne for genetablering. Hvis selskabet skal genetableres, skal anmeldelsen være modtaget af Skráseting Føroya inden tre måneder fra Skráseting Føroya’s beslutning om opløsning.

På mødet i skifteretten må selskabet derfor kunne påvise, at Skráseting Føroya’s krav til genoptagelse af selskabet enten er opfyldt eller vil kunne opfyldes snarest. Hvis Skráseting Føroya efter sin behandling af en genoptagelsesbegæring beslutter, at selskabet kan genetableres, tilbagekalder Skráseting Føroya tvangsopløsningsbegæringen fra skifteretten.

Likvidation

Hvis selskabet ikke ønskes genetableret - eller betingelserne for udsættelse med henblik på genetablering ikke er opfyldt - vil skifteretten normalt udnævne en likvidator. Likvidator indtræder i stedet for selskabets ledelse og optræder i enhver henseende på selskabets vegne. Likvidator har til opgave at sælge selskabets aktiver og betale kreditorerne. Overskuddet tilfalder aktionærerne/anpartshaverne. Likvidator udarbejder regnskab, der godkendes på en generalforsamling. Udgifterne til bobehandlingen afholdes af selskabet.

Konkurs

Hvis selskabet er insolvent, afsiger skifteretten konkursdekret. Hvis det under en likvidation viser sig, at der ikke bliver fuld dækning til kreditorerne, skal likvidator indgive konkursbegæring mod selskabet.

Opløsning

Er et selskab helt uden midler, kan skifteretten allerede på første møde opløse selskabet uden en egentlig bobehandling. Om dette kan ske, vurderer skifteretten på baggrund af mødendes forklaring i skifteretten og de oplysninger, der i øvrigt er i sagen.

Sidst opdateret: 08. januar 2021