Småsager

Småsagernes proces igennem retssystemet er forenklet og passer derfor til de konflikter, der drejer som om et relativt lille beløb, eller som juridisk set ikke er så komplekse.

Formålet med reglerne om småsager er blandt andet, at parterne skal kunne gennemføre mindre civile sager uden store omkostninger. I de fleste tilfælde behøver parterne ikke en advokat, da retten hjælper parterne med at forberede sagen og skære den til.

Småsagsprocessens forenkling af de almindelige procesregler, indebærer:

• at retten hjælper med sagens forberedelse,
• strengere krav om, at bevisførelse skal være relevant for afgørelsen af sagen,
• forenklede regler om sagkyndig oplysning af sagen, og
• en enklere proces for hovedforhandlingen.

Rettens hjælp med at forberede sagen betyder, at parterne normalt ikke har behov for advokatbistand.

Retten kan dog beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat. Dette kaldes et advokatpålæg. Retten giver et sådant pålæg, hvis retten mener, at en part ikke er i stand til at føre sagen på hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.

Hvis du vil anlægge en småsag, skal du indgive en stævning til retten. En stævning skal bl.a. indeholde:

• dit og din modparts navne og adresser, herunder en postadresse for dig
• dine krav
• en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om
• en liste over de dokumenter og andre beviser du ønsker at fremføre under sagen

Når du indgiver en stævning til retten, skal du typisk betale en retsafgift.

Der er særlige regler for sager om gruppesøgsmål, midlertidige afgørelser om forbud og påbud i borgerlige sager, familieretlige sager, sager om faderskab, sager om værgemål, prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke, sager om mortifikation/ejendomsdom og private straffesager.

Disse sager kan ikke anlægges som småsag.

Borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan være parter i en småsag. Hvis en person er død, kan dødsboet være part i en småsag. Hvis en person eller en virksomhed er erklæret konkurs, kan konkursboet være part. Er en person mindreårig eller sat under værgemål, er det værgen, der fører småsagen.

Den part, der anlægger sagen, kaldes sagsøger. Den anden part kaldes sagsøgte.

Stævning

Når du som sagsøger har indgivet stævning, forkynder retten stævningen for den borger, virksomhed eller offentlige myndighed, som er sagsøgt.

Svarskrift

Når modparten (sagsøgte) har modtaget stævningen, får modparten 14 dage til at indlevere et svar til stævningen. Svaret fra modparten kaldes et svarskrift. Modparten kan inden fristens udløb anmode retten om, at fristen for svarskrift forlænges.

Hvis retten ikke modtager et svarskrift inden udløbet af fristen på 14 dage, vil retten behandle sagen som en udeblivelsessag. Dette indebærer, at retten som regel afsiger dom efter din påstand.

Hvis retten modtager et svarskrift inden udløbet af fristen på 14 dage, vil retten herefter træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen.

Forberedelse af sagen

I småsagerne er det rettens opgave at hjælpe parterne med at forberede sagen. Retten vil i den forbindelse kontakte dig og modparten for helt præcist at få afklaret, hvad I er enige om og uenige om. Retten vil også tale med dig og modparten om, hvilke beviser der er i sagen, og om der eventuelt skal indhentes sagkyndig erklæring. Hvis der er behov for at indhente en sagkyndig erklæring, hjælper retten med at formulere spørgsmålene til den sagkyndige.

Hvis retten finder det nødvendigt, afholder retten et møde med dig og modparten.

Meget ofte finder parterne – vejledt af retten – en løsning på konflikten allerede under det forberedende møde.

Hvis retten ikke kan få dig og modparten til at finde en fælles løsning på sagen, vil retten lave en skriftlig fortegnelse over dine og modpartens påstande og begrundelser for påstandene. Fortegnelsen sendes til dig og modparten. Retten vil herefter afslutte sagens forberedelse og indkalde til en hovedforhandling.

Hovedforhandling

Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde og foregår i retten.

Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Det betyder, at parterne oplyser retten og modparten, hvad deres krav i sagen er. Herefter følger bevisførelsen, hvor parterne og eventuelle vidner afgiver forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, har parterne lejlighed til at redegøre for deres syn på sagen i den afsluttende procedure.

Efter den afsluttende procedure, kan retten mægle forlig mellem parterne eller komme med en tilkendegivelse, som er rettens opfordring til, at parterne indgår forlig ud fra rettens opfattelse af sagen.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen snarest muligt og senest 2 uger efter hovedforhandlingens afslutning. Parterne vil blive adviseret om dommens afsigelse.

Hvis du vælger at blive repræsenteret af en advokat, vil advokaten håndtere sagen.

Det er vigtigt at overholde de frister for indlevering af processkrifter, som retten fastsætter. Det er også vigtigt at komme til de møder, som retten indkalder til. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Det betyder, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgers påstand.

Langt de fleste småsager bliver løst med et forlig mellem parterne. En af årsagerne er, at dommeren så tidligt som muligt drøfter krav og argumenter med parterne. Det giver dommeren mulighed for at vurdere konflikten juridisk og i forlængelse heraf foreslå parterne en forligsmæssig løsning. Mange forlig indgås også i forbindelse med hovedforhandlingen.

Når du anlægger en småsag, skal du som udgangspunkt betale en retsafgift. Afgiftens størrelse fremgår af retsafgiftsloven. Gå til retsafgiftsloven 

I småsager kan retten beslutte, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring, som vil indgå som et af beviserne i sagen. Dette sker ved, at retten skriftligt formulerer nogle spørgsmål til en sagkyndig person eller organisation, som retten vælger.

Den sagkyndige angiver herefter et prisoverslag for besvarelsen, som retten skal acceptere.

Som part i sagen får du mulighed for at se spørgsmålene og de forventede udgifter til den sagkyndige erklæring, inden den udarbejdes.

Retterne bruger fortrinsvis de sagkyndige, som Domstolsstyrelsen har beskikket.

Fri proces betyder, at statskassen betaler dine udgifter i forbindelse med retssagen. Det er blandt andet, salæret til din advokat og nødvendige udgifter forbundet med sagens behandling eller oplysning. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også sagsomkostningerne til modparten. Du skal opfylde visse betingelser for at få fri proces.

Din ansøgning om fri proces skal indleveres til Rigsombudsmanden  eller til retten. Der skal anvendes en særlig blanket, som du finder under blanketter.

Du kan ikke få fri proces, hvis du har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. 

Læs mere om fri proces under alle emner, "fri proces".

Brug for en advokat?

I småsagerne er det rettens opgave at hjælpe parterne med at forberede sagen. Rettens vejledningspligt betyder, at der normalt ikke er behov for advokatbistand. Retten vil vejlede begge parter på et niveau, der gør, at parterne i de fleste tilfælde kan føre hele sagen selv.

Alligevel sker det, at den ene part vælger at lade sig repræsentere af en advokat. Oftest sker det først, når parterne indkaldes til hovedforhandlingen. Her kan der derfor opstå en situation, hvor den ene part i sagen kan være selvmøder (uden advokat) og den anden part kan være repræsenteret af en advokat.

Hvis du bliver indkaldt til hovedforhandling, kan det derfor være en god idé at kontakte en advokat.

Faste salærtakster til advokater 

For at sikre, at det er så billigt for dig som muligt at føre en småsag, er der faste takster for advokatens salær. Taksterne er baseret på det antal timer, som hovedforhandlingen varer.

Se de aktuelle salærtakster for hovedforhandlende småsager

Advokatvagten (forestås af den færøske advokatforening og er ikke oprettet endnu)

Hos advokatvagten kan alle borgere – uanset indkomstforhold – kan få helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne rådgivning er gratis.

Offentlig retshjælp ved advokat

Hvis du som borger ønsker rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, skal du opfylde nogle økonomiske betingelser, som bliver reguleret hvert år den 1. januar.

Staten betaler en andel af advokatens salær. Advokaten skal fortælle, hvad det vil koste dig, før advokaten yder retshjælpen. Tilskuddet fra staten omfatter kun vederlag, som ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring. Staten betaler hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.

Retten på Færøerne udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen.

Frivillig retshjælp

Det er muligt at få gratis juridisk rådgivning hos den frivillige retshjælp. Den frivillige retshjælp tilbyder rådgivning inden for de fleste sagsområder og kan hjælpe dig med håndteringen af din sag. Gå til Rættarhjálp Føroya 

Retshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring dækker omkostningerne i forbindelse med visse retssager.
Retshjælpsforsikring kan være knyttet til din indboforsikring, husforsikring og kaskoforsikring på en bil eller lignende. Hos dit forsikringsselskab kan du få nærmere oplysninger om retshjælpsforsikringen, herunder dækningsgrad, selvrisikoens størrelse og dækningsmaksimum, herunder få tilsendt forsikringsbetingelserne. Det er dit forsikringsselskab, som tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag.

Hvis din konkrete sag er dækket af en retshjælpsforsikring, og du samtidig opfylder de øvrige betingelser for fri proces, vil selvrisikoen og under visse betingelser det beløb, som ligger ud over maksimumdækningen, være dækket under den fri proces.