Retten på Færøerne

Straffesager vedrører sager om lovovertrædelser, som kan medføre straf i form af bøder eller fængsel. Det kan fx være sager om vold og drab. Her på siderne kan du finde informationer om politiets efterforskning, grundlovsforhør, varetægtsfængsling og hovedforhandlingen ved retten.

Hovedforhandling

Straffesager efterforskes af politiet. Når efterforskningen er færdig, rejser anklagemyndigheden tiltale i sagen og sender sagen til retten, hvor hovedforhandlingen kan begynde.

Når anklagemyndigheden har rejst tiltale i sagen (lavet et anklageskrift) og sendt sagen videre til retten, bliver den sigtede indkaldt til et retsmøde og får udleveret anklageskriftet. Den sigtede bliver herefter betegnet som tiltalte. Anklageskriftet indeholder blandt andet en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om og en henvisning til de regler i straffelovgivningen, som anklagemyndigheden mener, den tiltalte har overtrådt.

Om hovedforhandlingen

Når der er rejst tiltale, vil sagens parter blive indkaldt til et retsmøde ved retten. Retsmødet kaldes hovedforhandlingen og er den proces, hvor anklager og forsvarer afhører både den tiltalte og vidner i sagen og fremlægger beviser. Til sidst fortæller anklager og forsvarer, hvordan de mener, at sagen bør afgøres, og hvad straffen bør være. Det kalder man for proceduren eller de afsluttende bemærkninger. Herefter, og inden domsafsigelsen, får den tiltalte altid ordet. Rettens dommer/dommere afsiger herefter dom i sagen og afgør, om den tiltalte er skyldig eller skal frifindes. Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fastsætter  dommer/dommerne også, hvad straffen skal være.

Hvad sker der i hovedforhandlingen?

I byretten begynder retsmødet med, at anklageren læser anklageskriftet op. Bagefter oplyser den tiltalte, om han eller hun erkender sig skyldig i det strafbare forhold, som anklageskriftet beskriver. Derefter bliver den tiltalte afhørt – først af anklageren og så af forsvareren. Tiltalte har ikke pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål.

Har man pligt til at møde op?

Hvis du er tiltalt i sagen eller indkaldt som vidne, har du pligt til at møde op. Hvis du er forhindret i at møde op, skal du straks kontakte retten eller din advokat. Det er retten, der afgør, om din grund til ikke at møde op er gyldig. Ved sygdom skal du være forberedt på at indhente en lægeerklæring, som du selv skal betale for.

Hvem deltager i retssagen i en straffesag?

I en straffesag er tiltalte og dennes forsvarsadvokat til stede i retssalen. Det samme er anklageren og evt. den forurettede/ofret samt øvrige vidner alt efter lovovertrædelsens karakter. 

I Retten på Færøerne vil det i de fleste sager være en enkelt juridisk dommer, som afgør sagen. I domsmandssager vil det være en juridisk dommer og to domsmænd, som i fællesskab afgør sagen, mens det i nævningesager vil være tre juridiske dommere og et nævningeting på seks nævninge, som afgør sagen.

I landsretten vil det i domsmandssager være tre juridiske dommere og tre domsmænd, der afgør sagen, mens det i nævningesager i landsretten vil være tre juridiske dommere og et nævningeting på ni nævninge, der afgør sagen.

I retssalen kan der derudover være tilhørere, bistandsadvokat, tolk, vagter og protokolfører til stede.

Hvad er en beskikket forsvarer?

En beskikket forsvarer er en forsvarsadvokat, som det offentlige stiller til rådighed for den sigtede (tiltalte) i en straffesag. At advokaten er beskikket indebærer blandt andet, at salæret til advokaten i første omgang bliver betalt af det offentlige. Hvis tiltalte bliver kendt skyldig og dømt, vil det offentlige efterfølgende opkræve advokatomkostningerne hos tiltalte (nu domfældte).

Den sigtede kan normalt selv vælge, hvem han eller hun vil have som forsvarsadvokat. For unge under 18 år er det den/dem, der har forældremyndigheden, der bestemmer. 

Politiet har pligt til at vejlede en sigtet om muligheden for at få beskikket en forsvarer. 

Der skal normalt beskikkes en forsvarer i alle straffesager, medmindre der er tale om en mindre alvorlig sag, hvor den sigtede fx kun kan blive idømt bøde og ikke fængselsstraf

Erstatningskrav

De forurettede ved forbrydelser har normalt mulighed for at få retten, det vil her sige den juridiske dommer, til at tage stilling til deres erstatningskrav i forbindelse med behandlingen af straffesagen. I visse tilfælde kan de få beskikket en advokat til at hjælpe med at opgøre kravet.

 

Link til Erstatningsnævnet

Domsmandssager

Retten på Færøerne behandler straffesager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og hvis anklageren kræver fængselsstraf på mindst 6 måneder, eller hvis sagen er af særlig indgribende betydning.

I en domsmandssag er det én juridisk dommer og to domsmænd, der fungerer som sagens dommere. De tre dommere dømmer på lige fod. Domsmænd kaldes også for lægdommere, der er en samlebetegnelse for domsmænd og nævninge.

Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke Retten på Færøernes afgørelse til landsretten, vil sagen i landsretten typisk også blive afviklet som domsmandssag. I landsretten afvikles en domsmandssag af tre juridiske dommere og tre domsmænd.

Regler ved domsmandssager

Domsmænd har pligt til at oplyse, hvis de kender nogle af personerne (parterne) i den sag, de skal dømme i. Domsmænd skal også underskrive en erklæring, hvor de lover opmærksomt at følge sagen, de dømmer i, samt at de vil dømme sagen ud fra det, de finder bevist, og øvrigt vil følge loven.

Sådan starter sagen

Domsmænd får først sagens anklageskrift at se, når de møder i retten. Ved sager i landsretten er der allerede afsagt dom i byretten, og her får domsmændene udleveret en kopi af byrettens dom i sagen. Dommen indeholder også tiltalen. 

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren eventuelt give flere oplysninger om sagen, men som regel går man straks videre til at se på beviserne i sagen.

Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver i løbet af retsmødet gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere. 

Efter bevisførelsen

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Sagens domsmænd deltager i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger, dvs. kendelser, der eventuelt skal træffes under retsmødet.

Domsmændene skal tage stilling til, om den anklagede er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Domsmænd kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt, dvs. med vilje, eller om der er tale om strafbar uagtsomhed. 

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Domsmænd må kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten, når de dømmer i sagen. 

Sådan afgøres skyldsspørgsmålet

Efter procedurerne trækker domsmænd og juridiske dommere sig til et andet lokale, hvor de voterer. Alle dommere har tavshedspligt om, hvad der bliver sagt og diskuteret under voteringen. 

Dommerne skal under voteringen først tage stilling til, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Det sker, ved at retsformanden kort gennemgår sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer. Derefter taler dommerne uformelt om sagen, hvor alle kan komme med sine synspunkter. Er dommerne alle enige, vil der ikke være en formel afstemning. Hvis dommerne ikke er enige, vil de stemme formelt.

Retsformanden stemmer sidst, og yngste domsmand stemmer først. Afstemningen er mundtlig, og resultatet bliver skrevet ned og underskrevet af både de juridiske dommere og domsmændene.

Der skal være stemmeflertal for at nå en afgørelse. I landsretten kan stemmerne risikere at stå lige, da der er tre domsmænd og tre juridiske dommere. I det tilfælde, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte, både hvad angår skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. 

Om straf og strafudmåling

Domsmænd er også med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, hvis han/hun kendes skyldig. Domsmænd er også med til at beslutte, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om der skal gælde andre særlige vilkår. Det er retsformanden, der leder både diskussionerne og en eventuel afstemning. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Det er alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen. 

Kan man anke landsrettens afgørelse?

Når både Retten på Færøerne og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige.

Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret.

Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere, dvs. domsmænd eller nævninge, i Højesteret.

Nævningesager

Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse.

Det er typisk alvorlige straffesager, der afgøres som nævningesager. Det kan være sager, hvor der er rejst tiltale for fx drab, særlige grove tilfælde af brandstiftelse, voldtægt eller røveri. Nævningesager begynder ved Retten på Færøerne og kan ankes til landsretten. Den tiltalte har selv mulighed for at vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag.

I Retten på Færøerne behandles en nævningesag af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting. I landsretten behandles en nævningesag af tre juridiske dommere og ni nævninge i et nævningeting. Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver altid deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst. Retsformanden er retssagens ledende dommer.

Regler ved nævningesager

Sagens nævninge og juridiske dommere sidder adskilt fra hinanden i retslokalet. Nævningene sidder i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Nævningene må først tage sagens dokumenter med ud af retslokalet, når de skal votere. Nævninge må ikke udlevere dokumenter til andre eller tage sagens dokumenter med hjem. Nævninge må ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må nævninge kun have kontakt med sagens juridiske dommere. 

Sådan starter sagen

I Retten på Færøerne indledes retsmødet i en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten starter sagen med, at byrettens forudgående dom i sagen bliver læst op.

Sådan afgøres skyldsspørgsmålet

Når beviserne er lagt frem, redegør anklageren og dernæst den tiltaltes forsvarsadvokat for, hvordan de vurderer skyldsspørgsmålet. Derefter får den tiltalte mulighed for at få ordet.

I nævningesager bliver spørgsmålet om skyldig eller ikke skyldig afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Det sker i et lokale uden for retssalen.

Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne. Retsformanden er den ledende dommer i retssagen, og han/hun stemmer til sidst.

Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. Kendelsen skal angive, hvor mange af dommere og nævninge, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.

For at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for, at tiltalte er skyldig. I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for.

Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter anføres. Hvis nævninge og dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.

Om straf og strafudmåling

Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fortsætter retssagen i retssalen, ved at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. Parterne kan her inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen, fx tidligere straffe. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.

Herefter træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal de afgøre, hvilken straf, den tiltalte skal idømmes. Det afgøres af nævningene og dommerne i forening. Det er retsformanden, der leder mødet. Retsformanden er sagens ledende dommer.

Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.

Afstemningen i Retten på Færøerne foregår på den måde, at to nævninge stemmer først, derefter en dommer osv. 

I landsretten stemmer tre nævninge og en dommer på skift.

Når det gælder strafudmålingen, og der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte.

Om anke fra Retten på Færøerne til Østre Landsret

En dom i Reten på Færøerne kan ankes til Østre Landsretten. Hvis anken også omfatter spørgsmålet om den tiltaltes skyld eller uskyld, medvirker der nævninge i landsrettens behandling af sagen.

Hvis anken alene gælder straffens længde eller fejl under selve retssagen, behandles ankesagen videre i landsretten med tre domsmænd og altså ikke med nævninge.

Kan man anke landsrettens afgørelse?

Når både Retten på Færøerne og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige.

Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret.

Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere, dvs. domsmænd eller nævninge, i Højesteret.

Sidst opdateret: 11. januar 2021