Retten på Færøerne

Du er nu på Retten på Færøernes hjemmeside. Her kan du se, hvad du skal gøre, og hvilken afdeling du skal have fat i i forbindelse med fx dødsfald, gældssanering eller deling af jeres fælles bo i forbindelse med skilsmisse.

Her kan du finde praktiske oplysninger og information om, hvordan du kan forholde dig, hvis du kommer i kontakt med Retten på Færøerne.

 

Civile sager

Jeg er blevet sagsøgt

Du har fået en stævning i en civil sag forkyndt. I stævningen har sagsøgeren fremsat en påstand, der svarer til den dom, sagsøgeren ønsker, at retten skal afsige i sagen.

Om forkyndelse

Forkyndelse kan være sket ved en stævningsmand eller ved post- eller brevforkyndelse. Ved stævningsmands- og postforkyndelser er forkyndelsen sket enten ved, at stævningen er afleveret til dig personligt eller i en lukket kuvert til visse andre personer. Det skal i denne situation være anført på kuverten, hvornår dette er sket. Ved brevforkyndelse anses forkyndelsen at være sket den dato, du har anført på kvitteringen for modtagelsen (modtagelsesbeviset) eller - hvis der ikke er anført en dato - den dag, hvor kvitteringen er sendt tilbage.

Om svarskrift

Hvis du ikke er enig i sagsøgerens påstand, skal du indlevere svarskrift til retten. Svarskriftet skal være modtaget af retten senest 14 dage efter, at stævningen er forkyndt. Retten kan forlænge fristen. Hvis svarskriftet ikke er modtaget inden for fristens udløb, kan der afsiges en udeblivelsesdom, se nedenfor i afsnittet om udeblivelsesdomme.

Svarskriftet skal indeholde din påstand (det resultat, som du ønsker at opnå i sagen). Hvis du mener at have et modkrav, bør du anføre dette. Du skal begrunde, hvorfor du mener, at sagsøgerens påstand ikke skal tages til følge og oplyse, hvilke dokumenter du mener støtter din påstand. Så vidt muligt bør du vedlægge dokumenterne, eventuelt i kopi. Du bør anføre rettens sagsnummer, og du skal underskrive svarskriftet.

Du skal sende en kopi af svarskriftet og af de dokumenter, der er vedlagt svarskriftet, til sagsøgerens advokat.

Når retten har modtaget svarskriftet, vil du få besked om sagens videre behandling.

Om udeblivelsesdomme

Hvis du ikke har indvendinger imod sagsøgerens påstand, behøver du ikke foretage dig noget. Du må regne med, at der bliver afsagt dom (en såkaldt udeblivelsesdom) i overensstemmelse med påstanden, og at du bliver pålagt at betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Sagsomkostningerne skal dække sagsøgerens udgifter til bl.a. advokat og retsafgift i forbindelse med sagsanlægget.

Om retshjælp og fri proces

Du har mulighed for at få gratis retshjælp, og i visse tilfælde kan du også få hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med en retssag.

Læs mere om retshjælp og fri proces

Om anke og genoptagelse

En udeblivelsesdom kan normalt ikke ankes, men retten kan genoptage sagen, hvis retten har modtaget en ansøgning herom inden 4 uger efter, at dommen er afsagt. Retten kan undtagelsesvist også genoptage sagen, hvis en ansøgning modtages senere, men dog inden 1 år. Retten kan betinge en genoptagelse af, at du betaler eller stiller sikkerhed for idømte sagsomkostninger.

Kontakt retten

Du er velkommen til at henvende dig personligt eller telefonisk til retten om behandlingen af sagen.

Kontakt Retten på Færøerne

Skriftlig sagforberedelse

Stævningens modtagelse

Stævningen skal opfylde kravene i retsplejelovens § 348. Følgende skal - uden at være udtømmende - fremhæves:

Sagsøgtes adresse skal angives fyldestgørende med gade-/vejnavn.

Der må ikke være tvivl om, hvem sagsøgte er. Fysiske personer  angives alene ved deres personnavn. Eventuelt forretningsnavn angives i sagsfremstillingen. "Forretningsnavn XX v/ indehaveren....." bør undgås.  Juridiske personer  anføres alene med deres navn og eventuelle selskabsbetegnelse (P/F, Sp/f, o.s.v.).

I en stævning til en juridisk person skal der med navn og stillingsbetegnelse angives en fysisk person, som stævningen kan forkyndes for f.eks. direktør eller bestyrelsesformand. Det skal angives på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om, hvem der er sagsøgt, f.eks ved "P/F XX c/o direktør ..." eller ved en angivelse af den fysiske person selvstændigt i sagsfremstillingen.

Stævningsbeløbet må ikke indeholde renter, sagsomkostninger og gebyrer, uden at stævningen indeholder en begrundelse derfor.

Kræves der højere rente end procesrenten, bør sagsfremstillingen indeholde en begrundelse for rentepåstanden. Det samme gælder, hvis der kræves rente fra et tidligere tidspunkt end sagens anlæg. Henvisning til betalingsbetingelserne i faktura er ikke tilstrækkeligt hertil. Krav om rente fra forfaldstid eller fra 1 måned efter betalingsanmodning forudsætter, at der fremsættes anbringende om oprindeligt aftalt forfaldstid eller behørigt fremsat betalingsanmodning.

Stævningens sagsfremstilling  skal være præcis og udførlig. Retten skal på grundlag deraf kunne tage stilling til rentekrav og eventuel forældelse. Eventuel dokumentation for kravet, f.eks. faktura, regning og kontoudtog, bør vedlægges stævningen.

Er sagsøgeren bekendt med, at sagsøgte har indsigelser mod stævningspå- standen, skal sagsøgeren i stævningen angive sine anbringender. Ønsker sagsøgeren, at der skal afholdes syn og skøn, bør sagsøgeren som udgangspunkt samtidigt med stævningen indlevere forslag til skønstema samt forslag til skønsmand.

Det bør af stævningen fremgå, om sagsøger er mvg-registreret.

Hvis sagsøgeren er bekendt med, hvilken advokat der repræsenterer sagsøgte, bør dette oplyses.

Særskilte anmodninger, som retten skal tage stilling til inden domsforhandlingen, må særligt fremhæves og eventuelt fremsættes i et særskilt brev.

Stævningens forkyndelse

Retten sender stævningen til forkyndelse eller eventuelt til sagsøgtes advokat og pålægger sagsøgte at aflevere et svarskrift.

Fristen til at fremsende svarskrift fastsættes til 4 uger, hvis retten er bekendt med, at sagsøgte er repræsenteret af advokat.

Hvis der ikke foreligger oplysning om, at sagsøgte er repræsenteret af advokat, fastsættes fristen således, at sagsøgte får mindst 14 dage efter forkyndelsen til at fremsende svarskriftet. Har sagsøgte advokatrepræsentation, som retten ved indkaldelsen ikke var bekendt med, eller antager sagsøgte advokat, kan advokaten inden udløbet af den sagsøgte meddelte frist anmode om 4 ugers frist til at aflevere svarskrift.

Udløb af fristen for svarskrift

Ingen reaktion fra sagsøgte:
Når fristen for at aflevere svarskrift er udløbet uden nogen reaktion fra sagsøgte, afsiger retten som udgangspunkt udeblivelsesdom i medfør af retsplejelovens § 354,stk. 3, jf. stk. 6. Dommen afsiges så vidt muligt senest 1 uge efter udløbet af fristen. Retten sender udskrift af dommen til parterne med vejledning til sagsøgte om muligheden for at anmode om genoptagelse, jf. retsplejelovens § 367.

Sagsøgte meddeler, at han ikke har indsigelser:
Der afsiges erkenderdom.  Retten sender udskrift af dommen til parterne.

Svarskrift modtages:
Fremlægger sagsøgte et foreløbigt svarskrift, gives der sagsøgte en yderligere frist, normalt på 14 dage, til at fremlægge et endeligt svarskrift.

Med mindre sagsøger frafalder replik, fastsættes frister til fremlæggelse af replik og duplik. Fristen til at aflevere replik fastsættes som udgangspunkt til 4 uger efter modtagelsen af  svarskriftet. Fristen til at aflevere duplik fastsættes som udgangspunkt til 4 uger efter modtagelsen af replikken.

Udeblivelse med processkrifter 

Undlader en part at afgive replik, duplik eller andet senere processkrift inden den af retten fastsatte frist, vil retten som udgangspunkt slutte sagens forberedelse, jf. retsplejelovens § 353, og beramme sagen til domsforhandling. Efter omstændighederne kan retten i stedet indkalde parterne til et § 355-møde med mødepligt for parterne personligt.

Fristforlængelse:
Under hensyn til, at fristerne til at afgive processkrifter er lange, kan fristerne kun forventes forlænget undtagelsesvis og som udgangspunkt kun, når der foreligger undskyldende omstændigheder. Dette gælder også, selv om modparten måtte være indforstået med, at fristen forlænges.

En anmodning om forlængelse af en frist skal indgives skriftligt til retten og indeholde en redegørelse for de omstændigheder, anmodningen støttes på. Anmodningen bør være retten i hænde senest 8 dage før fristens udløb.  Imødekommes en anmodning om forlængelse af fristen undtagelsesvis, vil der alene kunne forventes en kort forlængelse af fristen, normalt 14 dage.

Forberedelsens afslutning

Så vidt muligt afsluttes forberedelsen efter duplikken.

Når duplikken er modtaget, sender retten et brev til parterne med besked om, at forberedelsen vil blive sluttet og sagen berammet til domsforhandling, hvis parterne ikke inden en frist på 1 uge meddeler, at sagen undtagelsesvis ikke er klar til domsforhandling.

Ønsker parterne yderligere skriftveksling, vil retten fastsætte frister for aflevering af yderligere 1 processkrift fra sagsøger og sagsøgte, og der vil samtidig så vidt muligt blive fastsat tidspunkt til domsforhandling. Efter omstændighederne vil dette ske på et særligt forberedende retsmøde, hvortil retten indkalder parterne.

Genoptagelse af forberedelsen:
For så vidt angår udvidelse af påstande og anbringender m.v. efter forberedelsens afslutning henvises til retsplejelovens § 357 og § 363. Genoptagelse af sagens forberedelse og udsættelse af domsforhandlingen kræver rettens tilladelse uanset parternes enighed derom.

Berammelse af sagen til domsforhandling

Efter forberedelsens afslutning udsættes sagen på berammelse til domsforhandling. Tidspunktet for domsforhandlingen fastsættes af retten og meddeles derpå parterne. Domsforhandlingstidspunktet fastsættes således, at parterne har god tid til at indrette sig derefter.

Aflysning og udsættelse af domsforhandling:
Hvis en part er forhindret i at give møde på det fastsatte tidspunkt, skal retten underrettes om dette straks efter, at tidspunktet er meddelt parterne, og under alle omstændigheder i god tid inden domsforhandlingen. En anmodning om udsættelse af domsforhandlingen, der fremsættes kort tid inden domsforhandlingen, kan ikke forventes imødekommet, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, som der i så fald må redegøres for skriftligt.

Hvis en parts forhold medfører, at en domsforhandling må aflyses med kort varsel, kan retten i alle tilfælde tillægge dette omkostningsmæssig betydning ved sagens senere afgørelse.

Skal domsforhandlingstidspunktet undtagelsesvis ændres, kan retten vælge at give den part, der har anmodet om omberammelse, nogle alternative tidspunkter med henblik på, at parten selv træffer aftale med modparten om domsforhandling på et af disse tidspunkter og derefter underretter retten om det aftalte tidspunkt.

Særligt forberedende retsmøde efter retsplejelovens § 355

Retten kan under sagens forberedelse af egen drift eller efter anmodning indkalde parterne til et særligt forberedende møde. En anmodning fra en part om afholdelse et særligt forberedende retsmøde skal som udgangspunkt være skriftlig og indeholde en redegørelse for formålet med mødet. Retsmødet vil blive berammet med så kort varsel som muligt. 

Hvis parternes påstande og anbringender i relation til de spørgsmål, der skal behandles på retsmødet, ikke fremgår af de i sagen fremlagte processkrifter, skal hver af parterne senest 8 dage før det særlige forberedende retsmøde fremsende et påstandsdokument til retten og modparten.

På det særlige forberedende retsmøde bør parterne være til stede personligt eller repræsenteret af en advokat, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse med hensyn til sagen, herunder indgå aftale eller forlig på partens vegne i relation til de spørgsmål, der behandles på retsmødet.

Udeblivelse fra § 355-mødet medfører udeblivelsesvirkninger efter retsplejelovens § 360, herunder at der kan afsiges udeblivelsesdom, jf. § 360, stk. 3.

Formalitetstvister

Formalitetstvister afgøres som udgangspunkt efter mundtlig forhandling.  Efter omstændighederne kan der dog træffes afgørelse på skriftligt grundlag. I forbindelse med en formalitetstvist skal parterne senest 8 dage før forhandlingen aflevere påstandsdokument i relation til tvisten, med mindre påstand og anbringender fremgår af allerede fremlagte processkrifter.

Syn og skøn

Der bør så tidligt som muligt under sagens forberedelse tages stilling til, om der skal foretages syn og skøn eller anden bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingen væsentligt.

Er sagsøger bekendt med, at sagsøgte har indsigelser, og at syn og skøn er nødvendigt, bør forslag til skønsmand og skønstema fremsættes sammen med stævningen. Tilsvarende bør sagsøgte, hvis han ønsker syn og skøn, fremkomme med forslag til skønsmand og -tema sammen med svarskriftet.  

Under alle omstændigheder bør en anmodning om syn og skøn eller anden bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingen væsentligt, som udgangspunkt ikke fremsættes senere end 4 uger efter, at svarskrift er fremlagt.

Anmodningen skal fremsættes skriftligt og  ledsages af forslag til skønstema og skønsmand.

Når syn og skøn udmeldes, gives der skønsmanden en frist på indtil 3 måneder til at gennemføre skønsforretningen og aflevere skønserklæringen. Retten indskærper overfor skønsmanden, at fristen skal overholdes af hensyn til sagens fremme.

Det tilstræbes, at der kun undtagelsesvis skal indhentes supplerende syn og skøn. Parterne må tage højde herfor allerede ved udfærdigelsen af skønstemaet, eventuelt ved alternative spørgsmål til skønsmanden, således at der tages højde for de mulige svar. Uddybende, men ikke nye spørgsmål, kan stilles skønsmanden i forbindelse med en afhjemling af denne under domsforhandlingen.

Sager i fogedretten

Udlæg (Har du penge til gode?)

En kreditor, som har penge til gode, kan få fogedretten til at hjælpe med at inddrive pengene hos skyldneren.

Forinden skal kreditor have fået en dom for beløbet. Et gældsbrev, et frivilligt forlig eller et pantebrev, som skyldneren har underskrevet, kan dog også danne grundlag for fogedsagen, jf. retsplejeloven § 478

Fogedretten indkalder i reglen først skyldneren til et møde på kontoret. Under mødet, der normalt ledes af en kontormedarbejder med særlig bemyndigelse, skal skyldneren fortælle om sin egen og sin husstands økonomiske forhold. Kreditor eller kreditors advokat (rekvirenten) skal også møde, medmindre kravet er under 2.500 kr.

Formålet med mødet er at give kreditor sikkerhed (udlæg) i skyldnerens værdigenstande som f.eks. møbler, bil eller hus. Samtidig indgås der ofte en aftale om afdragsvis betaling af gælden. Hvis skyldneren ikke overholder denne aftale, kan tingene eller huset sælges på auktion.

 

Kommer skyldneren ikke til mødet på kontoret, kan den, der behandler sagen, bede politiet om at hente den pågældende. Medarbejderen i fogedretten kan også selv sammen med kreditor tage ud og skaffe sig adgang til skyldnerens bopæl.

 




Læs mere om udlæg på den fælles side for Danmarsk Domstole

Tvangsauktioner

Tvangsauktion over fast ejendom – hvor skyldneren eller denne familie bor:

Hvis en kreditor indlever anmodning om tvangsauktion over en fast ejendom, hvor skyldner eller dennes familie bor, indledes sagen med, at skyldneren indkaldes til et møde på fogedrettens kontor.

Formålet er at vejlede skyldneren om, hvad der er ved at ske med ejendommen og hvilke pligter, den pågældende har i den forbindelse. Skyldneren kan få en frist til at afværge auktionen. Der er også mulighed for under visse betingelser at få beskikket en advokat eller at få en ejendomsmægler til at forsøge at sælge ejendommen inden auktionen.

Almindelig procedure i forbindelse med tvangsauktioner

Skyldneren og alle med pant eller andre rettigheder i ejendommen, indkaldes skriftligt til tvangsauktionen. Der bliver indrykket annoncer i Sosialurin, samt evt. andre relevante hjemmesider på Færøerne og i Danmark, f. eks. www.ogn.fo og www.statstidende.dk. Tvangsauktionen fremgår også af listen over retssager ved Færøernes ret. 

 

Tvangsauktion over løsøre

Sager om tvangsauktion over løsøre (typisk møbler og andet indbo samt biler) holdes ikke i fogedretten. Fogedretten henviser sagerne til en den autoriserede auktionsleder, advokat Bjørn á Heygum. Forud for tvangsauktion over løsøre, skal kreditor anmode om fogedrettens tilladelse. Tilladelse gives, hvis skyldner ikke har overholdt eventuelle afdragsaftaler og udlægget ikke er forældet. Kreditor kan også anmode om fogedrettens hjælp til at hente tingene.

 

Når genstanden er solgt, sender auktionslederen det beløb, der er kommet ind, til fogedretten, som fordeler provenuet.




 



 



Læs mere om tvangsauktion på den fælles side for Danmarks Domstole

Udsættelse af lejere og afhentning af genstande

Fogedretten kan hjælpe ejere af faste ejendomme med at udsætte lejere, hvis de ikke længere har ret til lejemålet.

I medfør af lagtingslov nr. 60. af 26. maj 2010 om udleje af bopæle, skal Lejenævnet føre tilsyn med lovens overholdelse og træffe afgørelse i tvister mellem udlejer og lejer, herunder godkende opsigelse af lejemål.  

En ejer som ønsker fogedrettens hjælp til udsættelse af lejer, skal derfor først henvende sig til Lejenævnet. Lejenævnets afgørelse skal herefter vedlægges anmodningen til fogedretten.

Tilbagetagelse af effekter med ejendomsforbehold, lejede effekter m.v.

Fogedretten kan hjælpe ejere at hente udlejede eller udlånte ejendele, samt ting der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold. Betingelsen er, at leje og afdrag ikke er betalt.

Udlevering af et barn

Forældre, der ikke bor sammen med deres børn, kan få Familjufyrisitingin til at fastsætte retningslinjer for deres adgang til samvær med børnene. Hvis den af forældrene, som børnene bor hos, ikke retter sig efter afgørelsen fra Familjufyrisitingin, kan den anden få hjælp af fogedretten.

Nogle gange er det nødvendigt direkte at hente børnene, ligesom den, der har forældremyndigheden, kan få hjælp til at få barnet tilbage efter samvær.

Hvis du vil bede fogedretten om hjælp skal du udfylde nedenstående blanket og sende den til fogedretten.

Gå til blanketten Andmodning til fogedretten om udlevering af barn.

Retsafgifter

Lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981 om retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26 november 1986.
Fogedforretninger er nærmere omtalt i kap. 3

Fogedsager: 80 kr. + ½ % af beløb over 3.000 kr.
Tillægsafgift for politifremstilling af skyldneren og retsmøde på skyldnerens bopæl: 150 kr.
Hertil kommer eventuelle udgifter til kørsel og låsesmed.

Udskrift af fogedbogen: 20 kr, for første side og 5 kr. for følgende sider.

Tvangsauktioner: 150 kr. ved indlevering af begæring. Derudover skal auktionskøber betale ½ % af budsummen samt omkostninger udenfor budsummen.

Sager i skifteretten

Hvordan starter et dødsbo

Når en af vores nærmeste dør, skal der tages stilling til, hvordan boet skal behandles.

Når skifteretten modtager dødsanmeldelse, bliver en sag oprettet.

Skifteretten undersøger bl.a., om afdøde havde oprettet notartestamente og sender derefter meddelelse om dødsfaldet til diverse instanser og myndigheder, herunder færøske banker og pensionsselskaber.

Skifteretten sender samtidig brev til den foreløbige kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, som står anført på dødsanmeldelsen. I brevet bliver kontaktpersonen anmodet om at ringe til skifteretten for at få vejledning om skifteformerne. Skifteretten har tlf. +298 358400.

Brevet til kontaktpersonen kan anvendes som hjemmel til at få udskrifter fra banker m.m.

Kontaktpersonen skal kontakte andre mulige arvinger og orientere sig om afdødes økonomiske forhold. Hvis kontaktpersonen ikke selv er arving i boet, skal han straks give skifteretten besked herom.

Hvem bestemmer over værdier og ejendomme
Ved dødsfald bliver alle afdødes bankkonti spærret. Afdødes aktiver/ejendele må hverken sælges eller flyttes uden skifterettens godkendelse.

Hvordan skal boet behandles
Arvingerne skal tage stilling til, hvordan de ønsker boet behandlet.

Såfremt arvingerne ønsker at blive repræsenteret af en advokat, der herefter varetager boet overfor skifteretten, skal skifteretten modtage besked herom hurtigst muligt.

Skifteformer

Begravelsesudlæg

Hvis salgsværdien af afdødes aktiver ikke overstiger 45.000 kr., kan boet sluttes som begravelsesudlæg. Dette betyder, at afdødes aktiver bliver udlagt til den, som har betalt eller skal betale begravelsen. Der bliver dermed intet at arve og ingen arveafgiftsberegning.

Den som får boet udlagt som begravelsesudlæg, hæfter kun for udgifterne i forbindelse med begravelsen. Vedkommende hæfter ikke for afdødes gæld.

Den, som får boet udlagt som begravelsesudlæg, tager sig sædvanligvis af at rydde afdødes bolig.

Anmodning om begravelsesudlæg skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om begravelsesudlæg

Udlæg efter 12.000 kr.-reglen

Ægtefællen hæfter for afdødes gæld.

Anmodning om udlæg efter 12.000 kr.-reglen skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om udlæg efter 12.000 kr. reglen

Uskiftet bo

Såfremt afdøde var gift og havde børn, kan den efterlevende ægtefælle anmode om at sidde i uskiftet bo med fællesformuen. Uskiftet bo betyder, at skiftet af fællesboet bliver udskudt, til den efterlevende ægtefælle dør, eller selv ønsker at skifte boet.

Ved uskiftet bo påtager den efterlevende ægtefælle sig al afdødes gæld og eventuelle kautioner.

Den efterlevende ægtefælle kan ikke få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, såfremt han ikke selv har nok af midler til at betale sine egne forpligtelser efterhånden som disse forfalder. Ægtefællen må ikke være under konkurs.  

Hent blanket - anmodning om uskiftet bo

Særbørn/fællesbørn - samtykke

Hvis afdøde havde særbørn, er det nødvendigt med samtykke til uskiftet bo fra særbørnene. Særbørn kan ikke tilbagekalde et givet samtykke. Særbørn er afdødes børn, der ikke er den efterlevende ægtefælles børn. Der kræves ikke samtykke fra fællesbørn.

Den efterlevende ægtefælle kan vælge at skifte med særbørn og sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Hent blanket - samtykke til uskiftet bo

Særeje – skal skiftes

Hvis afdøde havde særeje, skal særejet skiftes med det samme. Særejet kan ikke indgå som en del af et uskiftet bo. Der skal tages stilling til, hvordan særejet skal skiftes. Se vejledning om privat skifte, offentligt skifte og eventuelt begravelsesudlæg.

Hvornår skal anmodning om uskiftet bo indleveres?

Anmodning om uskiftet bo skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Såfremt fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Anmodningen skal underskrives af den efterlevende ægtefælle. Samtykke fra særbarn sker på den måde, at særbarnet underskriver blanketten, at det samtykker. Samtykket indleveres i original til skifteretten samtidig med indlevering af anmodning om uskiftet bo. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om uskiftet bo 

Opgørelser, der skal indleveres

En opgørelse over afdødes og efterlevende ægtefælles fællesbo skal indleveres til skifteretten inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Såfremt den efterlevende ægtefælle har særeje, skal særskilt opgørelse over særeje indleveres til skifteretten inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Opgørelserne skal underskrives af den efterlevende ægtefælle.

Hent blanket - opgørelse over fællesbo

Hent blanket - opgørelse over efterlevende ægtefælles særeje

Privat skifte

Et bo kan udleveres til privat skifte, hvis:

  • alle arvinger er enige herom, og
  • alle arvinger er 18 år eller ældre og ikke under værgemål, og kan betale sine forpligtelser, og
  • alle arvinger er solvente.

I private skifter påtager arvingerne sig solidarisk og i fællesskab at hæfte for al afdødes gæld, både kendt og ukendt gæld, og eventuelle kautioner.

Alle beslutninger bliver taget af arvingerne i fællesskab. Arvingerne skal selv tage sig af det praktiske i forbindelse med bobehandlingen og afslutning af boet.

Arvingerne skal f.eks.:

  • opgøre alle afdødes konti og eventuelle lån
  • omregistrere fast ejendom i tingbogen og informere el-selskab, varmeselskab og forsikringer om ændringer
  • omregistrere køretøj, køretøjsforsikringer og vægtafgift
  • aflyse abonnementer f.eks. telefon, licens o.s.v.

Hvis et bo først er udleveret til privat skifte og senere bliver taget under offentligt skifte, hæfter arvingerne stadig for afdødes gæld og eventuelle kautioner.

Hvornår skal anmodning om privat skifte indleveres?

Anmodning om privat skifte skal indleveres i original til skifteretten inden 3½ måned efter dødsfaldet. Såfremt fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hvem skal underskrive anmodningen?

Anmodningen skal underskrives af samtlige arvinger personligt eller ved skiftefuldmagt. Eventuelle skiftefuldmagter skal indleveres til skifteretten i original sammen med den originale anmodning om privat skifte. Se nedenfor, hvad original betyder.

Der skal påføres to vidner på skiftefuldmagterne. Skiftefuldmagterne kan også benyttes overfor banker o.l. Bankerne kræver, at der er to vidner på skiftefuldmagterne. Vidnerne må ikke være nær beslægtet eller besvogret med den, der giver fuldmagten.

Hent blanket - anmodning om privat skifte

Opgørelser som skal indleveres

1. Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A (åbningsstatus)

Inden 6 måneder efter dødsfaldet eller senest 2 måneder efter, at privat skifte er godkendt, skal en opgørelse (Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A) indleveres til skifteretten. Hvis fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Alle aktiver og passiver skal opføres til værdien pr. dødsdagen. Værdien på fast ejendom er salgsværdien pr. dødsdagen.

Opgørelsen skal underskrives af den, som arvingerne har valgt som boets kontaktperson. Se punkt 12 på blanketten ”Anmodning om privat skifte”.

Hent blanket - Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A (åbningsstatus)

2. Búsuppgerð við støði í §14 uppgerð (boopgørelse)

Boopgørelse (búsuppgerð við støði í § 14-uppgerðini) skal indleveres til skifteretten senest et år efter dødsfaldet. Hvis fristen ikke overholdes, kan skifteretten pålægge tvangsbøder og forhøje arveafgiften med 1/3.

Boopgørelsen er den endelige opgørelse af boet. Den bygger på åbningsstatussen, men viser også eventuelle ændringer efter indlevering af åbningsstatussen. F.eks. bliver mulige indtægter og/eller udgifter efter dødsfaldet og begravelsesudgifter taget med i den endelige boopgørelse.

Opgørelsesdagen for boopgørelsen skal være dødsdagen eller en dato inden 1 år efter dødsdagen.

Boopgørelsen skal underskrives af samtlige arvinger personligt eller med skiftefuldmagt. Se nedenfor, hvad original betyder.

Hent blanket - Búsuppgerð við støði í §14 uppgerð (boopgørelse) 

Skattegodkendelse                                     

Når skifteretten har modtaget og godkendt opgørelserne, bliver de sendt til TAKS (den færøske skatteforvaltning) til godkendelse. Skifteretten og boets kontaktperson får besked om godkendelserne fra TAKS.

Arveafgift

Arveafgiftsberegning bliver sendt til boets kontaktperson. Arvingerne hæfter i fællesskab for arveafgiften. Derfor tilrådes det, at arveafgiften bliver betalt, inden arvingerne deler arven mellem sig. Når arveafgiften er betalt, sluttes boet i skifteretten.

Offentligt skifte

Boet bliver taget under offentligt skifte, hvis:

  • afdøde ønskede det, eller
  • mindst en arving ønsker det, eller
  • at boet er insolvent, og arvingerne ikke ønsker at hæfte for gæld, eller
  • at nogen af arvingerne er under 18 år, eller
  • at nogen af arvingerne er eller skal under værgemål, eller
  • at nogen af arvingerne er bortrejst og ikke er til at finde, eller
  • at frister og betingelser for et privat skifte ikke bliver overholdt.

I offentlige skifter er det ikke nødvendigt, at arvingerne påtager sig afdødes gæld.

Hvis et bo først er udleveret som privat skifte, og senere bliver taget under offentligt skifte, hæfter arvingerne stadig for afdødes eventuelle gæld og kautioner.

Hvornår skal anmodning om offentligt skifte indleveres?                                                                    

Hvis en arving ønsker offentligt skifte, skal anmodning herom indleveres til skifteretten hurtigst muligt.

Hent blanket - anmodning om offentligt skifte

Bobehandlingen                                                                                  

Proklama

Skifteretten indrykker proklama i Sosialurin og eventuelt Statstidende med frist for kreditorerne at anmelde sine krav i boet. Afdødes eventuelle gæld bliver betalt inden arvingerne får udbetalt arv.

Skifterettens medhjælper

I offentlige skifter udpeger skifteretten en advokat til at varetage den praktiske bobehandling. Denne advokat er en af skifterettens faste medhjælpere. D.v.s. at arvingerne ikke kan vælge sin egen advokat.

 

Omkostninger   

Arveafgift, skifteafgift og boudgifter, bl.a. annonceudgifter, udgifter til vurderinger og salær til skifterettens medhjælper, betales inden der udloddes arv til arvingerne.

  • 75-skifte

Hvis en arving er under 18 år eller er under værgemål, kan boet ikke behandles som almindeligt privat skifte. § 75 i skifteloven tillader under bestemte betingelser et særligt skifte, som ligner det private skifte.

Ud over betingelserne i det almindelige privat skifte, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Arvingerne vælger en af skifterettens faste medhjælpere til at tage sig af bobehandlingen og afslutte boet.
  2. De myndige arvinger friholder arvinger under 18 år eller arvinger under værgemål for gældshæftelse ud over størrelsen af deres arvelod.
  3. Arvinger under 18 år eller under værgemål bliver repræsenteret af deres værge under bobehandlingen. Hvis en af disse værger også er arving i boet, udpeger skifteretten en særlig værge.

Hvornår skal anmodning om § 75-skifte indleveres?   

Anmodning om § 75-skifte skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet.

Hent blanket - anmodning om § 75-skifte

Proklama
Advokaten indrykker proklama i Sosialurin og eventuelt Statstidende med frist for kreditorerne at anmelde sine krav i boet.

Omkostninger                                                                                                                         Retsafgift, arveafgift, skifteafgift og boudgifter, som f.eks. udgifter til vurderinger og salær til advokaten, betales inden arvingerne modtager arv.

Frister
Frister for indlevering af åbningsstatus og boopgørelse er de samme som i private skifter.

Hvad er et orginalt dokument ? 
Krav om original betyder, at det er selve det dokument, der er underskrevet med kuglepen, der skal indsendes til skifteretten.

Skatteforhold, forsikringer, pensioner m.m.

De forskellige skifteformer kan have visse skattemæssige fordele og ulemper.

Valg af opgørelsesdag for boopgørelsen kan også have skattemæssige fordele og ulemper.

Skifteretten vejleder ikke om skattemæssige forhold. Arvingerne må selv søge vejledning herom hos TAKS, advokat, revisor eller andre.

 

Forsikringer og pensioner

Forsikringer og pensioner, som bliver udbetalt i forbindelse ved dødsfald, indgår i nogle tilfælde i boet. Arvingerne er forpligtet til at informere skifteretten om disse.

Forsikringer og pensioner, som har til formål at betale til livets ophold hos de efterlevende, går direkte uden om boet til næste pårørende eller den, som er indsat som begunstiget.

Der skal i de fleste tilfælde betales arveafgift af forsikringer og pensioner.

Nedenfor ses, hvordan nogle af de mest almindelige forsikringer og pensioner bliver behandlet i forhold til dødsbo.

Kapitalpension                                                                                                                               

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet. Hvis afdøde ingen livsarvinger harliver pensionen betalt til boet.

Ratepension 

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet. Hvis den, som får denne pension udbetalt, dør i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen frem til næste pårørende i stedet for.

Livsforsikring                                                                                                                              

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet, hvis ikke anden aftale er indgået mellem forsikringstageren og forsikringsgiveren.

Restgældsforsikring                                                                                                                   

Forsikringen bliver benyttet til at nedbetale de lån, som den er knyttet til. Gælden i boet bliver dermed mindre og der bliver mere at skifte.

Arveafgift og skifteafgift

Der bliver betalt arveafgift i de boer, hvor der sker en egentlig bobehandling, dvs. i private skifter, offentlige skifter og § 75-skifter. Der betales dog også arveafgift af pensioner og forsikringer, hvor boet sluttes som begravelsesudlæg eller udlæg efter 12.000 kr. reglen.

Arveafgift bliver beregnet af den arv, som den enkelte arving får. I private skifter hæfter alle arvinger i fællesskab for arveafgiften.

Arveafgift bliver beregnet efter arveloddens størrelse og slægtskab til afdøde, se §2A – D i arveafgiftsloven.

Arveafgift af forsikringer, som går uden om boet 

Når en livsforsikring bliver udbetalt, beregnes arveafgift i de fleste tilfælde, selv om forsikringen går uden om boet.

Arveafgift skal som udgangspunkt betales, hvis den afdøde selv har indbetalt til forsikringen/pensionen.

Skifteretten skal altid have kopi af forsikringspolicen.

Hvis der er tale om et uskiftet bo, bliver der ikke betalt arveafgift af forsikringen.

Arveafgift – bopælsret   

Hvis afdøde har givet andre sin faste ejendom eller solgt den til under markedspris, men samtidig betinget sig en livslang bopælsret, som han ikke senere har opgivet, skal der betales arveafgift af ejendommens markedsværdi ved afdødes død.

Hvis en ejendom falder i arv således, at en person får ejendomsretten, imens en anden får brugsretten, skal arveafgift i første omgang beregnes af brugsretten. Når brugsretten bortfalder, skal den, som fik ejendomsretten, betale arveafgift af ejendommen.

Skifteafgift

I offentlige skifter udgør skifteafgiften 2% af boets bruttoaktiver, dvs. aktiver uden fradrag af gæld og boomkostninger. Skifteafgiften er dog 1 % af de behæftede aktiver.  

I § 75-skifte er skifteafgiften 250 kr

Skifteretsattest

Afgiften for skifteretsattest er 20 kr. Beløbet kan overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Skifteretsattesten giver arvingerne rådighedsret over afdødes ejendomme og benyttes bl.a. til at opgøre bankkonti. Skifteretsattesten benyttes også til tinglysning af adkomst til fast ejendom. Det er vigtigt, at arvingerne får tinglyst adkomst til fast ejendom, så ejendommen er registreret korrekt i tingbogen.

Betalingsstandsning

En betalingsstandsning er et midlertidigt stop for betaling af gæld. Der beskikkes et tilsyn, normalt en advokat.

Formålet med betalingsstandsning er, at skyldneren får et pusterum til at få overblik over sin virksomhed og sikre dennes fortsættelse, f.eks. gennem en omlægning eller kapitaltilførsel. Betalingsstandsning giver skyldneren en frist til at komme med et forslag til en samlet ordning med kreditorerne, f.eks. en frivillig akkord eller en tvangsakkord. Målet med betalingsstandsning kan også være at sælge en virksomhed i drift eller dele heraf, for på den måde at opnå bedre priser end under en konkurs.

Virkningen af en betalingsstandsning er blandt andet at kreditorerne ikke kan foretage udlæg eller arrest hos skyldner. Skyldneren kan stadig disponere - f.eks. sælge varer, betale nødvendige, nye regninger og indgå aftaler - men større dispositioner kan kun foretages med samtykke fra det tilsyn, der er udpeget. Kreditorerne får løbende information fra tilsynet om skyldners forhold
Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens afsnit I, kapitel 2.

Betalingsstandsning - hvordan? 
Anmeldelse om betalingsstandsning indleveres til skifteretten i Torshavn. Såvel fysiske personer som juridiske personer, d.v.s. selskaber, fonde, foreninger eller lignende, kan anmelde betalingsstandsning.

En anmeldelse om betalingsstandsning skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse på skyldneren. Derudover skal den indeholde forslag til, hvem der skal være tilsyn og der skal vedlægges erklæring fra den, der foreslås som tilsyn om, at pågældende vil være tilsyn og opfylder habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238. En anmeldelse, der ikke opfylder de sidstnævnte krav, er uden virkning.

Ved anmeldelse skal endvidere vedlægges en retsafgift på 500 kr. og for selskabers vedkommende en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet, som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

Betalingsstandsningens forløb 
Straks efter modtagelsen af en anmeldelse om betalingsstandsning beskikker skifteretten et tilsyn for skyldneren og fastsætter et tidspunkt for et møde med kreditorerne.

Skifteretten bestemmer, hvem der beskikkes som tilsyn. Som regel beskikkes den person, som skyldneren har foreslået. Tilsynet er i praksis oftest en advokat. Tilsynets opgaver er både at hjælpe skyldneren og at orientere kreditorerne. Skyldnerens sædvanlige advokat kan normalt ikke udpeges som tilsyn (se herom konkurslovens § 238). Tilsynet skal senest en uge efter beskikkelsen orientere kendte kreditorer om betalingsstandsningen og indkalde kreditorerne til et møde i Skifteretten.

Det første møde med kreditorerne skal holdes i skifteretten senest 3 uger efter, at skifteretten har modtaget anmeldelse om betalingsstandsning. På kreditormødet redegør skyldneren og tilsynet for, hvad der er sket i løbet af de første uger under betalingsstandsningen. Kreditorerne har mulighed for at stille spørgsmål. Derefter beslutter skifteretten, om betalingsstandsningen kan fortsætte.

I den forbindelse ser skifteretten på om betalingsstandsningen har et rimeligt formål, om skyldneren samarbejder loyalt og om der arbejdes på en samlet ordning med kreditorerne

Hvis betalingsstandsningen fortsætter, løber den i 3 måneder fra dagen, hvor skifteretten modtog anmeldelsen om betalingsstandsning.

Der kan senere ske forlængelse af betalingsstandsningen med indtil 3 måneder ad gangen. Der kan højst ske forlængelse i indtil ét år i alt. Der afholdes normalt ikke møde i skifteretten, når der skal tages stilling til en begæring om forlængelse. Tilsynet skal senest en uge efter en forlængelse give kreditorerne besked.

Betalingsstandsningens ophør 
En betalingsstandsning ophører automatisk, hvis 

  • skyldneren tilbagekalder sin anmeldelse.
  • der åbnes forhandling om tvangsakkord .
  •  der indledes gældssaneringssag .
  •  der afsiges konkursdekret .
  •  der er gået tre måneder fra skifterettens modtagelse af anmeldelse af betalingsstandsning uden at der er begæret forlængelse .
  •  betalingsstandsningen ikke begæres forlænget inden udløbet af senere frister.

Skifteretten bestemmer derudover, at betalingsstandsning ophører, hvis betalingsstandsningen ikke har et rimeligt formål, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller der ikke på en betryggende måde arbejdes mod en samlet ordning med kreditorerne.

Ofte vil det være tilsynet eller kreditorerne, som gør skifteretten opmærksom på, at betalingsstandsningen ikke forløber, som den skal. Betalingsstandsning annonceres ikke i Statstidende eller Dimmalætting.

Konkurs

Hvad er konkurs?

En fysisk eller juridisk, f.eks. et selskab, en forening eller anden organisation, kan erklæres konkurs, hvis skyldneren er insolvent. Det indebærer, at krav mod skyldneren ikke kan betales, efterhånden som de forfalder og den manglende betaling ikke skyldes forbigående problemer.

Formålet med konkurs

Det overordnede formål med en konkurs er at inddrage hele skyldnerens formue og fordele den ligeligt blandt samtlige kreditorer. Hvis skyldneren har solgt aktiver eller på usædvanlig måde betalt gæld, kan en konkurs også have det formål at skaffe aktiver tilbage, så de kan fordeles blandt alle kreditorer.

Virkninger af konkurs

Ved konkursen mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver. Aktiverne udgør herefter konkursboet, og det bestyres i første omgang af en midlertidig bobestyrer, som er antaget af skifteretten, og dernæst af en kurator. Såfremt skifteretten anser det for ufornødent at antage en midlertidig bestyrer, kan skifteretten selv varetage den midlertidige bestyrelse.

Reglerne om konkurs findes i konkurslovens afsnit II, kapitel 3-18.

Konkursbegæringen

Konkursbegæringen skal indleveres til skifteretten, der ligger i Torshavn. En konkursbegæring skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse både på skyldneren og på indsender. Der vedlægges 500 kr. til retsafgift.

Når en konkursbegæring fra skyldneren selv(egenbegæring) indleveres skal der vedlægges en liste over aktiver og passiver, det vil sige både formue og gæld, samt en liste over kreditorerne.

Hvis skyldneren er et selskab, en forening eller lignende, vedlægges en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne.

En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

En konkursbegæring fra en fordringshaver(fordringshaverbegæring) skal indeholde en redegørelse for kravet mod skyldner. Der må i den forbindelse gerne vedsendes dokumentation. Enhver kreditor, der har penge til gode hos en skyldner, kan indgive konkursbegæring, men kun hvis den manglende betaling skyldes pengemangel, og kreditor har grund til at tro, at dette ikke kun er en midlertidig situation. Hvis parterne er uenige om kravet, må sagen normalt først afgøres ved en almindelig retssag.

Omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes af konkursboets aktiver. Hvis der ikke er aktiver i boet, skal omkostningerne dækkes af den, der har indgivet konkursbegæring. Der afsiges derfor kun konkursdekret i disse tilfælde, hvis kreditor eller skyldner stiller sikkerhed for omkostningerne ved behandlingen af konkursboet. Sikkerheden er normalt 30.000 kr., der skal medbringes på mødet i skifteretten. Når kreditor er lønmodtager kan skifteretten undlade at kræve sikkerhedsstillelse for omkostningerne. Er kreditor lønmodtager, indestår statskassen for omkostningerne ved konkursbehandlingen med indtil kr. 30.000 kr.

Første møde i skifteretten

Mødet i skifteretten berammes hurtigt. Skifteretten vil næsten altid f.s.v. angår egenbegæringer kunne tilbyde et mødetidspunkt indenfor den frist på tre dage. Praktiske forhold vil f.s.v. angår en fordringshaverbegæring oftest medføre, at mødet holdes 1-2 uger efter modtagelsen af konkursbegæringen.

På mødet afgør skifteretten, om skyldneren skal erklæres konkurs.

Det sker også, at sagen udsættes til et senere møde

hvis kreditor eller skyldneren har lovligt forfald (sygdomellerlignende)
hvis der er en helt særlig
hvis skyldneren vil forsøge at få en ordning med kreditorerne og skifteretten mener, at det har rimelige udsigter.
Både kreditor og skyldneren skal komme til mødet. Hvis den kreditor, som har indsendt begæringen ikke møder, bortfalder konkursbegæringen. Der møder ofte en advokat på kreditors vegne. Hvis skyldneren ikke møder - og konkursbegæringen er blevet forkyndt - kan skifteretten afsige konkursdekret uden at skyldneren er til stede eller bestemme, at skyldner skal fremstilles(hentes) for skifteretten af politiet.

Konkursboets gang

Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver.

Skifteretten udpeger straks en midlertidig bestyrer, når konkursdekretet er afsagt. Kreditorer, der er til stede, kan komme med forslag. Skifteretten har en række advokater, som har stor erfaring med konkursbobehandling. En af disse advokater udpeges oftest som midlertidig bobestyrer. Skifteretten har dog mulighed for selv at varetage den midlertidige bobestyrelse. Den midlertidige bobestyrer skal tage sig af konkursboet, indtil kurator er blevet valgt.

Skifteretten annoncerer i Statstidende og Dimmalætting om konkursdekretet. Kendte kreditorer får tillige besked om konkursen fra den midlertidige bestyrer. I annoncering bliver der tillige indkaldt til skiftemøde, hvor kurator skal vælges. Dette skiftemøde skal afholdes senest tre uger efter annonceringen.
Om udpegning og valg af kurator, se konkurslovens kapitel 12 og 13.

Fordringsprøvelse

Efter at kurator er blevet valgt sætter skifteretten en annonce i Statstidende og Dimmalætting, hvor enhver kreditor, der har krav mod den skyldner, bedes om at anmelde sig krav. Krav skal anmeldes indenfor en frist, der normalt sættes til 4 uger efter annonceringen i Statstidende og Dimmalætting. I samme annoncering bliver der tillige indkaldt i skiftemøde vedrørende fordringsprøvelse.
Når denne frist er udløbet, udarbejder kurator en fortegnelse over de anmeldte krav, sammen med en indstilling om hvorvidt de bør anerkendes. Fortegnelsen og kurators indstilling til kravene ligger derefter i to uger i skifteretten til eftersyn, hvor der bliver afholdt et møde, hvor kravene bliver prøvet.

Om prøvelse af fordringer og andre krav, se konkurslovens kapitel 16.

Regnskab/udlodning

Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Hvis det under konkursboets behandling viser sig, at der kun er penge til boomkostningerne, det vil sige til kurators salær, annonceringsomkostninger m.v., afsluttes bobehandlingen med et § 143-regnskab. I disse sager er der ingen dividende til kreditorerne.

I konkursboer med flere aktiver skal overskuddet - efter betaling af boomkostningerne - fordeles mellem kreditorerne. I disse boer udarbejder kurator regnskab og udlodningsregnskab. Udlodningsregnskabet er opgørelsen over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Det sker i en bestemt rækkefølge (konkursordenen), idet visse kreditorer har krav på at få betaling forud for andre.

Boet sluttes på en skiftesamling i Skifteretten. Skifteretten indkalder kreditorerne ved en annonce i Statstidende og Dimmalætting. Kurator sender tillige en indkaldelse til kreditorerne om skiftesamlingen. Regnskab med bilag og udlodning ligger til eftersyn i skifteretten i to uger inden mødet.

Skyldnerens stilling

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling. Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder også for konkursramte juridiske personer, direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og likvidatorer, samt på personer, der tidligere har beklædt diverse hverv. Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse, og skyldneren skal give skifteretten besked, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted. Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Tvangsakkord

Hvad er en tvangsakkord?

En tvangsakkord er en samlet ordning med kreditorerne, der enten kan være et led i likvidation af en virksomhed eller kan anvendes i forbindelse med en videreførelse af virksomheden. Såvel fysiske personer som juridiske personer, f.eks. selskaber, fonde, foreninger og lignende, kan søge tvangsakkord.

En tvangsakkord kan gå ud på:

  • at gælden nedsættes til en bestemt procentsats. Procentsatsen skal normalt være på mindst 10 % (almindelig tvangsakkord)
  • at der sker en fordeling af formue eller en del af denne mellem kreditorerne mod, at skyldneren frigøres for den resterende gæld (likvidationsakkord).
  • at skyldneren får udsættelse med betaling af kreditorerne (moratorium)
  • Når tvangsakkord er åbnet, og indtil den slutter, kan der for fordringer, som berøres af akkorden, ikke foretages arrest eller udlæg i skyldnerens aktiver. Konkursbegæringen sættes i bero og bortfalder, hvis tvangsakkord stadfæstes.

Hvordan?

Begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres til skifteretten i Torshavn. Inden begæringen indgives skal to tillidsmænd - en fagkyndig og en regnskabskyndig - sammen udarbejde en oversigt med status over skyldnerens aktiver og passiver samt en redegørelse for de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord. Når tvangsakkord søges af små virksomheder eller af lønmodtagere, er det normalt tilstrækkeligt, at der medvirker én tillidsmand.

Når en begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres skal der vedlægges:

  • akkordforslaget
  • tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 % af kreditorerne (både efter antal og efter fordringernes størrelse)
  • tillidsmændenes statusoversigt, redegørelse og erklæring
  • tro- og love-erklæring fra skyldner
  • erklæring om frafald af omkostninger

Retsafgiften er 1.000 kr. som betales, når tvangsakkord åbnes.
Der kan - men skal ikke - beskikkes tilsyn under akkordsagen. Et tilsyn vil oftest være en advokat. Der gælder samme regler for tilsyn under akkord som for tilsyn under betalingsstandsning.

Møder i skifteretten

Det er skifteretten, der beslutter, om tvangsakkordforhandling kan åbnes. Udover at begæringen skal opfylde lovens krav, vurderer skifteretten, om der er rimelig udsigt til at akkorden bliver vedtaget af kreditorerne og om skyldner kan opfylde akkorden. Der kan - men skal ikke - afholdes møde i skifteretten, når skifteretten skal tage stilling til åbning af tvangsakkordforhandling.

Efter åbning af akkorden indkaldes alle kreditorer til et møde i skifteretten, hvor akkordforslaget drøftes, og hvor kreditorerne stemmer om forslaget. Skyldneren, tillidsmændene og tilsynet skal være til stede på mødet for at besvare spørgsmål.
Skifteretten skal også stadfæste akkorden - og vurderer i den forbindelse, om kreditorerne er behandlet lige, og om der er rimelig udsigt til, at skyldner kan opfylde akkorden. Tvangsakkorden bliver derefter annonceret i Statstidende og Dimmalætting.



Tvangsopløsning

Skráseting Føroya kan anmode skifteretten om at tvangsopløse aktie- og anpartsselskaber. Dette sker hvis selskabet ikke har en lovlig ledelse, selskabet mangler revisor eller selskabet ikke har indsendt godkendt årsrapport.

Efter at sagen er behandlet i skifteretten kan resultatet være, at selskabet får Skráseting Føroya’s tilladelse til genetablering af selskabet, at selskabet tvangsopløses, at selskabet tages under likvidation eller at selskabet erklæres konkurs.

Hvordan?

Skifteretten modtager anmodning om tvangsopløsning af et aktie- eller anpartsselskab fra Skráseting Føroya. I de fleste sager indkalder skifteretten selskabets direktør til møde i skifteretten.

Under dette møde skal direktøren forklare:

  • om selskabets stiftelse
  • om selskabets ejerforhold
  • om selskabet er i aktivitet
  • hvor selskabet driver (eller drev) virksomhed
  • om selskabets aktiver og passiver
  • om selskabet ønskes videreført

Hvis det ikke er muligt at indkalde direktøren, indkaldes et bestyrelsesmedlem eller eventuelt selskabets revisor til mødet. Det kan også ske, at opløsning sker uden berammelse af et retsmøde, hvortil en eller flere af ovennævnte personer har været indkaldt.

Skifteretten afgør på mødet, hvad der videre skal ske med selskabet. Der er følgende fire muligheder: udsættelse med henblik på genetablering, likvidation, konkurs eller opløsning uden egentlig bobehandling.

Genetablering

Selvom sagen er sendt til skifteretten, er det Skráseting Føroya, som afgør, om et selskab opfylder betingelserne for genetablering. Hvis selskabet skal genetableres, skal anmeldelsen være modtaget af Skráseting Føroya inden tre måneder fra Skráseting Føroya’s beslutning om opløsning.

På mødet i skifteretten må selskabet derfor kunne påvise, at Skráseting Føroya’s krav til genoptagelse af selskabet enten er opfyldt eller vil kunne opfyldes snarest. Hvis Skráseting Føroya efter sin behandling af en genoptagelsesbegæring beslutter, at selskabet kan genetableres, tilbagekalder Skráseting Føroya tvangsopløsningsbegæringen fra skifteretten.

Likvidation

Hvis selskabet ikke ønskes genetableret - eller betingelserne for udsættelse med henblik på genetablering ikke er opfyldt - vil skifteretten normalt udnævne en likvidator. Likvidator indtræder i stedet for selskabets ledelse og optræder i enhver henseende på selskabets vegne. Likvidator har til opgave at sælge selskabets aktiver og betale kreditorerne. Overskuddet tilfalder aktionærerne/anpartshaverne. Likvidator udarbejder regnskab, der godkendes på en generalforsamling. Udgifterne til bobehandlingen afholdes af selskabet.

Konkurs

Hvis selskabet er insolvent, afsiger skifteretten konkursdekret. Hvis det under en likvidation viser sig, at der ikke bliver fuld dækning til kreditorerne, skal likvidator indgive konkursbegæring mod selskabet.

Opløsning

Er et selskab helt uden midler, kan skifteretten allerede på første møde opløse selskabet uden en egentlig bobehandling. Om dette kan ske, vurderer skifteretten på baggrund af mødendes forklaring i skifteretten og de oplysninger, der i øvrigt er i sagen.

Straffsager

Sager med eller uden nævninger

Straffesager behandles ved byret. hvis tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden kræver en straf på fængsel i 4 år eller mere skal der medvirke nævninger.

Byrettens domme kan normalt ankes til landsretten, dog skal færøske nævningesager ankes direkte til Højesteret. Hvis tiltalte er dømt som udebleven, eller straffen ikke overstiger 10 dagbøder eller en bøde på 1000 kr., skal Procesbevillingsnævnet dog give tilladelse til en anke.

Tilsvarende kan landsrettens dom i en ankesag kun indbringes for Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet tillader det.

Sagernes karakter

Mange forskellige handlinger kan medføre straf. Det gælder bl.a. vold, tyveri, skattesvig og færdselsforseelser.

Straf kan kun pålægges, hvis handlingen svarer til beskrivelsen i en lov (f.eks. straffeloven, skattekontrolloven eller færdselsloven) eller en bekendtgørelse, som en minister har haft bemyndigelse i loven til at udstede.

Endvidere er det som udgangspunkt en betingelse, at gerningsmanden har handlet forsætligt (haft til hensigt at foretage handlingen eller i hvert fald haft en bestemt formodning om, at det ville blive resultatet af hans adfærd). I en del tilfælde, især ved overtrædelser af andre love end straffeloven, kan gerningsmanden dog også straffes for uagtsomme handlinger (hvis vedkommende har opført sig anderledes end en almindelig, fornuftig og omhyggelig person ville have gjort).

Den, der har begået et strafbart forhold, kan idømmes bøde, hæfte eller fængsel.

Frihedsstraffen kan eventuelt gøres betinget, således at den kun skal afsones, hvis vedkommende begår nye strafbare handlinger inden for en prøvetid på f.eks 1 eller 2 år.

Hvis der er behov for det, kan der også fastsættes andre vilkår i en betinget dom. F.eks. kan det pålægges vedkommende at udføre samfundstjeneste (ulønnet arbejde i mellem 40 og 240 timer) efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. Udføres arbejdet ikke inden for den fastsatte frist, må den pågældende afsone sin straf.

Der kan fastsættes andre vilkår for en betinget dom, f.eks. at den dømte undergiver sig behandling mod alkohol/stofmisbrug.

Bødesager

Sager om bødestraf indledes ofte med, at tiltalte indkaldes til et retsmøde.

Møder tiltalte og erkender forholdet, og finder dommeren efter at have hørt vedkommendes forklaring, at tiltalte er skyldig, kan sagen, såfremt anklagemyndigheden er indforstået hermed, afsluttes med, at tiltalte vedtager en bøde. Nægter tiltalte sig derimod skyldig, må der føres bevis, f.eks. i form af afhøring af vidner, og sagen afgøres ved dom.

Møder en tiltalt ikke, kan retten, lade tiltalte hente af politiet, pålægge den pågældende en bøde, eller afgøre sagen ved udeblivelsesdom. Henvender tiltalte sig til retten hurtigt efter en sådan dom, kan sagen ofte genoptages.

Sager vedrørende politiets efterforskning

I alvorligere sager kan retten blive inddraget allerede under efterforskningen. Har politiet anholdt en mistænkt, skal den pågældende fremstilles for en dommer og have beskikket en advokat som forsvarer inden 24 timer, medmindre politiet løslader vedkommende. Hvis de foreliggende oplysninger er ufuldstændige, kan retten opretholde anholdelsen i indtil 3 x 24 timer. Giver materialet en begrundet mistanke om, at vedkommende har begået en forbrydelse, der kan ventes at medføre fængselsstraf, kan retten efter anklagemyndighedens anmodning varetægtsfængsle den pågældende. Det er dog yderligere en forudsætning, at der er grund til at tro, at vedkommende vil flygte, begå nye forbrydelser eller modvirke efterforskningen. Er mistanken særlig bestyrket, kan varetægtsfængsling endvidere ske, hvis sagen enten vedrører et forhold, der forventes at føre til en lang fængselsstraf, og hensynet til den almindelige retsopfattelse taler for, at den pågældende ikke er på fri fod. Varetægtsfængsling kan højst ske for 4 uger ad gangen. Hvis varetægtsfængslingen er sket, fordi man frygter, at den pågældende vil modvirke efterforskningen, kan retten i visse situationer tillige bestemme, at vedkommende skal udelukkes fra fællesskab med andre (isolation).

Retten skal også inddrages i andre af politiets efterforskningsskridt, f.eks. ransagning, beslaglæggelse, telefonaflytning og brevåbning.

Tilståelsessager

I en meget betydelig del af de straffesager, retten behandler, har tiltalte erkendt sig skyldig. Opgaven er derfor alene at tage stilling til den straf, der skal idømmes.

Tilståelsessager behandles uden indkaldelse af vidner, men i almindelighed med en beskikket forsvarer for tiltalte.

Erstatningskrav

De forurettede ved forbrydelser har normalt mulighed for at få retten, det vil her sige den juridiske dommer, til at tage stilling til deres erstatningskrav i forbindelse med behandlingen af straffesagen. I visse tilfælde kan de få beskikket en advokat til at hjælpe med at opgøre kravet.

 

Link til Erstatningsnævnet

Sidst opdateret: 21. september 2020