Retten på Færøerne

Du er nu på Retten på Færøernes hjemmeside. Her kan du se, hvad du skal gøre, og hvilken afdeling du skal have fat i i forbindelse med fx dødsfald, gældssanering eller deling af jeres fælles bo i forbindelse med skilsmisse.

Her kan du finde praktiske oplysninger og information om, hvordan du kan forholde dig, hvis du kommer i kontakt med Retten på Færøerne.

 

Civile retssager

Retssager, du selv kan anlægge mod borgere, myndigheder eller virksomheder, kaldes civile sager. Det kan fx være sager om anerkendelse af rettigheder eller om et beløb, som du mener en anden part skal betale til dig. Her kan du læse om, hvilke typer civile sager, du selv kan anlægge, og hvordan du skal gøre.

Almindelige civile sager

Hvis du som borger eller virksomhed er part i en konflikt, kan du anlægge en almindelig civil sag mod den anden part, for at få rettens hjælp til at afgøre konflikten.

Sager om krav, som har en økonomisk værdi på mere end 50.000 kr., skal anlægges som en almindelig civil sag.


Den part, der anlægger sag mod en anden part, kaldes sagsøger. Den anden part kaldes sagsøgte.

Mange almindelige civile sager handler om erstatningskrav, brud på en aftale eller forbud.  Det kan også være en myndighedsafgørelse, der bliver prøvet ved domstolene.

Familieretlige sager (fx sager om separation/skilsmisse, forældremyndighed og faderskab) behandles også som civile retssager.

Sager, hvor en anden skylder dig penge, og du regner med, at vedkommende ikke vil have indsigelser mod dit krav, skal på Færøerne også anlægges som en almindelig civil sag, men der stilles ikke samme krav til stævningens indhold som i andre civile sager. Reglerne om betalingspåkrav, der gælder i Danmark, gælder ikke på Færøerne.

Hvordan anlægger jeg en almindelig civil sag ?

Civile sager anlægger du ved at indgive en stævning til Retten på Færøerne.

En stævning skal bl.a. indeholde:

  • dit og din modparts navne og adresser, herunder en postadresse for dig
  • dine krav
  • en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
  • en liste over de dokumenter og andre beviser du ønsker at fremføre under sagen
  • dine forslag til sagens behandling, herunder forslag til temaer til det forberedende møde.

Sager, hvor en anden skylder dig penge, og du regner med, at vedkommende ikke vil have indsigelser mod dit krav, skal på Færøerne også anlægges som en almindelig civil sag, men der stilles ikke samme krav til stævningens indhold som i andre civile sager. I stævningen skal det i så fald anføres, at du regner med, at vedkommende ikke vil have indsigelser mod dit krav.

Når du indgiver en stævning til retten, skal du typisk betale en retsafgift.

Domstolenes digitale sagsportal minretssag.dk, der anvendes i Danmark, kan foreløbig ikke benyttes på Færøerne.

Hvordan forløber en almindelig civil sag?

Stævning
Når du som sagsøger har indgivet en stævning til Retten på Færøerne, forkynder retten stævningen for den borger, virksomhed eller offentlige myndighed, som du har anlagt sagen imod.
Hvis du vælger at være repræsenteret af en advokat, vil advokaten håndtere sagen.


Svarskrift
Din modpart (sagsøgte) får en frist på 14 dage til at indlevere et svar til stævningen og evt. protestere mod dit krav. Svaret fra modparten kaldes et svarskrift. Modparten kan inden fristens udløb anmode retten om, at fristen for svarskrift forlænges.

Hvis retten ikke modtager et svarskrift inden udløbet af fristen på 14 dage, vil retten behandle sagen som en udeblivelsessag. Dette betyder, at retten som regel afsiger dom efter din påstand.

Forberedende møde
Hvis retten modtager et svarskrift inden udløbet på 14 dage, vil retten indkalde dig og modparten til et forberedende møde, medmindre retten mener, at det er overflødigt eller bør vente til et senere tidspunkt. I mødeindkaldelsen står, hvilke spørgsmål der skal drøftes på mødet. Mødet kan blive afholdt som et telefonmøde. I almindelige civile sager vil mødet ofte være mellem de advokater, der repræsenterer henholdsvis dig og modparten, og dommeren. Retten kan indkalde dig og modparten til flere forberedende møder. Retten kan beslutte, at du og modparten udover stævning og svarskrift skal indlevere flere skriftlige indlæg (processkrifter). Retten kan også beslutte, at du og modparten skal indlevere et såkaldt påstandsdokument, som skal indeholde en beskrivelse af det resultat, som hver af parterne ønsker at opnå, en begrundelse for det ønskede resultat og oplysninger om, hvilke beviser hver af parterne ønsker fremlagt under hovedforhandlingen.


Hovedforhandling
Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde og foregår i retten.

Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Det betyder, at parterne oplyser retten og modparten, hvad deres krav i sagen er. Normalt vil retten herefter bede sagsøgeren om at forelægge sagen mundtligt. Det betyder, at sagsøgeren kort skal redegøre for sagens faktum og problemstilling, herunder redegøre for, hvilke punkter parterne er uenige om. Herefter følger bevisførelsen, hvor parterne og eventuelle vidner afgiver forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, har parterne lejlighed til at redegøre for deres syn på sagen i den afsluttende procedure.

Efter proceduren kan retten mægle forlig mellem parterne eller komme med en tilkendegivelse, som er rettens opfordring til, at parterne indgår forlig ud fra rettens opfattelse af sagen.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen snarest muligt efter hovedforhandlingens afslutning. Parterne vil blive adviseret om dommens afsigelse.

Hvad hvis jeg udebliver eller ikke overholder frister?

Det er vigtigt at overholde de frister for indlevering af processkrifter, som retten fastsætter. Det er også vigtigt at komme til de møder, som retten indkalder til. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Det betyder, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgerens påstand.

Hvem kan være parter i en almindelig civil sag?

Borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan være parter i en almindelig civil sag. Hvis en person er død, kan dødsboet være part i sagen. Hvis en person eller en virksomhed er erklæret konkurs, kan konkursboet være part. Er en person mindreårig eller sat under værgemål, er det værgen, der fører sagen.

En civil sag kan have mere end to parter. Hvis en sagsøger for eksempel mener at have krav mod tre andre, kan sagsøgeren anlægge sag mod alle tre med anmodning til retten om en samlet behandling af kravene. Visse betingelser skal være opfyldt for, at retten tillader sambehandling af kravene.

Flere personer med ensartede krav mod en modpart kan anlægge en retssag mod modparten, forudsat at visse betingelser er opfyldt. I så fald er der tale om et gruppesøgsmål.

Læs om gruppesøgsmål

 

Hvad koster det at anlægge en almindelig civil sag?

Når du anlægger en civil sag, skal du som hovedregel betale en retsafgift. Beløbets størrelse afhænger af, hvilken civil sag, der er er tale om. Retsafgiftsloven fastsætter retsafgifternes størrelse.

Se retsafgiftsloven her

Kan min modpart og jeg få hjælp til at løse vores konflikt?

Retten kan tilbyde retsmægling i civile sager. Retsmægling er et alternativ til at gennemføre en retssag.

Læs om retsmægling

Kan jeg søge om fri proces i almindelige civile sager?

Fri proces betyder, at statskassen betaler dine udgifter i forbindelse med retssagen. Det er blandt andet, salæret til din advokat og nødvendige udgifter forbundet med sagens behandling eller oplysning. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også sagsomkostningerne til modparten. Du skal opfylde visse betingelser for at få fri proces.

Din ansøgning om fri proces skal indleveres til Rigsombudsmanden eller til Retten på Færøerne.

Du kan ikke få fri proces, hvis du har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. Læs mere om fri proces under alle emner, "fri proces".

Kan jeg få hjælp til sagen?

Advokatvagten (forestås af den færøske advokatforening og er endnu ikke oprettet)

Hos Advokatvagten kan alle borgere – uanset indkomstforhold – få helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne rådgivning er gratis. 

Offentlig retshjælp ved advokat

Hvis du som borger ønsker rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, skal du opfylde nogle økonomiske betingelser, som bliver reguleret hvert år den 1. januar.

Staten betaler en andel af advokatens salær. Advokaten skal fortælle, hvad det vil koste dig, før advokaten yder retshjælpen. Tilskuddet fra staten omfatter kun vederlag, som ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring. Staten betaler hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.

Retten på Færøerne udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen.

Advokat Advokatkotor telefon mail
Anfinn V. Hansen Hansen & Vinther 239590 annfinn@advokat.fo
Bjørn á Heygum Heygum & Petersen 251805 heygum@adv.fo
Fríða Patursson Advokatskrivstovan 224669 frp@jura.fo
Jógvan Páll Lassen  Egna skrivstovu 513996 jplassen@outlook.com
Óla Jákup Kristoffersen Advokatskrivstovan 211817 ojk@juran.fo
Peter Even Djurhuus Advokatfelagið 519339 ped@lawfirm.fo
Turið Debes Hentze Hentze advokatar 519700 tdh@hentze.fo

 

Frivillig retshjælp

Det er muligt at få gratis juridisk rådgivning hos en den frivillige retshjælp. Den frivillige retshjælp tilbyder rådgivning indenfor de fleste sagsområder og kan hjælpe dig med håndteringen af din sag. Gå til Rættarhjálp Føroya

Retshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring dækker omkostningerne i forbindelse med visse retssager.
Retshjælpsforsikring kan være knyttet til din indboforsikring, husforsikring og kaskoforsikring på en bil eller lignende. Hos dit forsikringsselskab kan du få nærmere oplysninger om retshjælpsforsikringen, herunder dækningsgrad, selvrisikoens størrelse og dækningsmaksimum, herunder få tilsendt forsikringsbetingelserne. Det er dit forsikringsselskab, som tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag.

Hvis din konkrete sag er dækket af en retshjælpsforsikring, og du samtidig opfylder de øvrige betingelser for fri proces, vil selvrisikoen og under visse betingelser det beløb, som ligger ud over maksimumdækningen, være dækket under den fri proces.

Kan retten pålægge mig, at jeg skal repræsenteres af en advokat?

Ja, retten kan beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat under sagen. Dette kaldes et advokatpålæg. Retten giver et sådant pålæg, hvis retten mener, at en part ikke er i stand til at føre sagen på hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.

Småsager

Hvis du er part i en konflikt om et mindre beløb, kan du få rettens hjælp til at få afgjort konflikten hurtigt og billigt.

Sager om krav, som har en økonomisk værdi på højest 50.000 kr. uden renter og omkostninger, kan ofte løses både nemt og billigt ved at anlægge en småsag. En småsag kan også være en sag, som ikke har en økonomisk værdi, men hvor kravet fx er, at den anden part skal dømmes til at udføre en bestemt handling.

Hvordan er småsagsprocessen forenklet?

Småsagernes proces igennem retssystemet er forenklet og passer derfor til de konflikter, der drejer som om et relativt lille beløb, eller som juridisk set ikke er så komplekse.

Formålet med reglerne om småsager er blandt andet, at parterne skal kunne gennemføre mindre civile sager uden store omkostninger. I de fleste tilfælde behøver parterne ikke en advokat, da retten hjælper parterne med at forberede sagen og skære den til.

Småsagsprocessens forenkling af de almindelige procesregler, indebærer:

• at retten hjælper med sagens forberedelse,
• strengere krav om, at bevisførelse skal være relevant for afgørelsen af sagen,
• forenklede regler om sagkyndig oplysning af sagen, og
• en enklere proces for hovedforhandlingen.

Rettens hjælp med at forberede sagen betyder, at parterne normalt ikke har behov for advokatbistand.

Retten kan dog beslutte, at en part skal lade sig repræsentere af en advokat. Dette kaldes et advokatpålæg. Retten giver et sådant pålæg, hvis retten mener, at en part ikke er i stand til at føre sagen på hensigtsmæssig måde uden hjælp fra en advokat.

Hvordan anlægger jeg en småsag?

Hvis du vil anlægge en småsag, skal du indgive en stævning til retten. En stævning skal bl.a. indeholde:

  • dit og din modparts navne og adresser, herunder en postadresse for dig
  • dine krav
  • en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om
  • en liste over de dokumenter og andre beviser du ønsker at fremføre under sagen

Når du indgiver en stævning til retten, skal du typisk betale en retsafgift.

Hvilke sager kan ikke anlægges som en småsag?

Der er særlige regler for sager om gruppesøgsmål, midlertidige afgørelser om forbud og påbud i borgerlige sager, familieretlige sager, sager om faderskab, sager om værgemål, prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke, sager om mortifikation/ejendomsdom og private straffesager.

Disse sager kan ikke anlægges som småsag.

Hvem kan være parter i en småsag?

Borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan være parter i en småsag. Hvis en person er død, kan dødsboet være part i en småsag. Hvis en person eller en virksomhed er erklæret konkurs, kan konkursboet være part. Er en person mindreårig eller sat under værgemål, er det værgen, der fører småsagen.

Den part, der anlægger sagen, kaldes sagsøger. Den anden part kaldes sagsøgte.

Hvordan forløber en småsag?

Stævning

Når du som sagsøger har indgivet stævning, forkynder retten stævningen for den borger, virksomhed eller offentlige myndighed, som er sagsøgt.

Svarskrift

Når modparten (sagsøgte) har modtaget stævningen, får modparten 14 dage til at indlevere et svar til stævningen. Svaret fra modparten kaldes et svarskrift. Modparten kan inden fristens udløb anmode retten om, at fristen for svarskrift forlænges.

Hvis retten ikke modtager et svarskrift inden udløbet af fristen på 14 dage, vil retten behandle sagen som en udeblivelsessag. Dette indebærer, at retten som regel afsiger dom efter din påstand.

Hvis retten modtager et svarskrift inden udløbet af fristen på 14 dage, vil retten herefter træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen.

Forberedelse af sagen

I småsagerne er det rettens opgave at hjælpe parterne med at forberede sagen. Retten vil i den forbindelse kontakte dig og modparten for helt præcist at få afklaret, hvad I er enige om og uenige om. Retten vil også tale med dig og modparten om, hvilke beviser der er i sagen, og om der eventuelt skal indhentes sagkyndig erklæring. Hvis der er behov for at indhente en sagkyndig erklæring, hjælper retten med at formulere spørgsmålene til den sagkyndige.


Hvis retten finder det nødvendigt, afholder retten et møde med dig og modparten.

Meget ofte finder parterne – vejledt af retten – en løsning på konflikten allerede under det forberedende møde.

Hvis retten ikke kan få dig og modparten til at finde en fælles løsning på sagen, vil retten lave en skriftlig fortegnelse over dine og modpartens påstande og begrundelser for påstandene. Fortegnelsen sendes til dig og modparten. Retten vil herefter afslutte sagens forberedelse og indkalde til en hovedforhandling.

Hovedforhandling

Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde og foregår i retten.

Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Det betyder, at parterne oplyser retten og modparten, hvad deres krav i sagen er. Herefter følger bevisførelsen, hvor parterne og eventuelle vidner afgiver forklaring. Når bevisførelsen er afsluttet, har parterne lejlighed til at redegøre for deres syn på sagen i den afsluttende procedure.

Efter den afsluttende procedure, kan retten mægle forlig mellem parterne eller komme med en tilkendegivelse, som er rettens opfordring til, at parterne indgår forlig ud fra rettens opfattelse af sagen.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen snarest muligt og senest 2 uger efter hovedforhandlingens afslutning. Parterne vil blive adviseret om dommens afsigelse.

Hvis du vælger at blive repræsenteret af en advokat, vil advokaten håndtere sagen.

Hvad hvis jeg udebliver eller ikke overholder frister?

Det er vigtigt at overholde de frister for indlevering af processkrifter, som retten fastsætter. Det er også vigtigt at komme til de møder, som retten indkalder til. I modsat fald kan det få udeblivelsesvirkning. Det betyder, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist. Hvis sagsøgte udebliver fra møder uden gyldig grund eller ikke indleverer et processkrift inden udløbet af en frist, kan retten afsige dom efter sagsøgers påstand.

Hvorfor ender de fleste småsager med et forlig?

Langt de fleste småsager bliver løst med et forlig mellem parterne. En af årsagerne er, at dommeren så tidligt som muligt drøfter krav og argumenter med parterne. Det giver dommeren mulighed for at vurdere konflikten juridisk og i forlængelse heraf foreslå parterne en forligsmæssig løsning. Mange forlig indgås også i forbindelse med hovedforhandlingen.

Hvad koster det at anlægge en småsag?

Når du anlægger en småsag, skal du som udgangspunkt betale en retsafgift. Afgiftens størrelse fremgår af retsafgiftsloven. Gå til retsafgiftsloven 

Hvad er en sagkyndig erklæring?

I småsager kan retten beslutte, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring, som vil indgå som et af beviserne i sagen. Dette sker ved, at retten skriftligt formulerer nogle spørgsmål til en sagkyndig person eller organisation, som retten vælger.

Den sagkyndige angiver herefter et prisoverslag for besvarelsen, som retten skal acceptere.

Som part i sagen får du mulighed for at se spørgsmålene og de forventede udgifter til den sagkyndige erklæring, inden den udarbejdes.

Retterne bruger fortrinsvis de sagkyndige, som Domstolsstyrelsen har beskikket.

Kan jeg søge om fri proces i en småsag?

Fri proces betyder, at statskassen betaler dine udgifter i forbindelse med retssagen. Det er blandt andet, salæret til din advokat og nødvendige udgifter forbundet med sagens behandling eller oplysning. Hvis du taber sagen, betaler statskassen også sagsomkostningerne til modparten. Du skal opfylde visse betingelser for at få fri proces.

Din ansøgning om fri proces skal indleveres til Rigsombudsmanden  eller til retten. Der skal anvendes en særlig blanket, som du finder under blanketter.

Du kan ikke få fri proces, hvis du har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. 

Læs mere om fri proces under alle emner, "fri proces".

 

Kan jeg få hjælp til sagen?

Brug for en advokat?

I småsagerne er det rettens opgave at hjælpe parterne med at forberede sagen. Rettens vejledningspligt betyder, at der normalt ikke er behov for advokatbistand. Retten vil vejlede begge parter på et niveau, der gør, at parterne i de fleste tilfælde kan føre hele sagen selv.

Alligevel sker det, at den ene part vælger at lade sig repræsentere af en advokat. Oftest sker det først, når parterne indkaldes til hovedforhandlingen. Her kan der derfor opstå en situation, hvor den ene part i sagen kan være selvmøder (uden advokat) og den anden part kan være repræsenteret af en advokat.

Hvis du bliver indkaldt til hovedforhandling, kan det derfor være en god idé at kontakte en advokat.

Faste salærtakster til advokater 

For at sikre, at det er så billigt for dig som muligt at føre en småsag, er der faste takster for advokatens salær. Taksterne er baseret på det antal timer, som hovedforhandlingen varer.

Se de aktuelle salærtakster for hovedforhandlende småsager

Advokatvagten (forestås af den færøske advokatforening og er ikke oprettet endnu)

Hos advokatvagten kan alle borgere – uanset indkomstforhold – kan få helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne rådgivning er gratis.

Offentlig retshjælp ved advokat

Hvis du som borger ønsker rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, skal du opfylde nogle økonomiske betingelser, som bliver reguleret hvert år den 1. januar.

Staten betaler en andel af advokatens salær. Advokaten skal fortælle, hvad det vil koste dig, før advokaten yder retshjælpen. Tilskuddet fra staten omfatter kun vederlag, som ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring. Staten betaler hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.

Retten på Færøerne udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen.

Frivillig retshjælp

Det er muligt at få gratis juridisk rådgivning hos den frivillige retshjælp. Den frivillige retshjælp tilbyder rådgivning inden for de fleste sagsområder og kan hjælpe dig med håndteringen af din sag. Gå til Rættarhjálp Føroya 

Retshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring dækker omkostningerne i forbindelse med visse retssager.
Retshjælpsforsikring kan være knyttet til din indboforsikring, husforsikring og kaskoforsikring på en bil eller lignende. Hos dit forsikringsselskab kan du få nærmere oplysninger om retshjælpsforsikringen, herunder dækningsgrad, selvrisikoens størrelse og dækningsmaksimum, herunder få tilsendt forsikringsbetingelserne. Det er dit forsikringsselskab, som tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag.

Hvis din konkrete sag er dækket af en retshjælpsforsikring, og du samtidig opfylder de øvrige betingelser for fri proces, vil selvrisikoen og under visse betingelser det beløb, som ligger ud over maksimumdækningen, være dækket under den fri proces.

Sager i fogedretten

Udlæg (Har du penge til gode?)

En kreditor, som har penge til gode, kan få fogedretten til at hjælpe med at inddrive pengene hos skyldneren.

Forinden skal kreditor have fået en dom for beløbet. Et gældsbrev, et frivilligt forlig eller et pantebrev, som skyldneren har underskrevet, kan dog også danne grundlag for fogedsagen.

Fogedretten indkalder i reglen først skyldneren til et møde på kontoret. Under mødet, der normalt ledes af en kontormedarbejder med særlig bemyndigelse, skal skyldneren fortælle om sin egen og sin husstands økonomiske forhold. Kreditor eller kreditors advokat (rekvirenten) skal også møde, medmindre kravet er under 2.500 kr.

Formålet med mødet er at give kreditor sikkerhed (udlæg) i skyldnerens værdigenstande som f.eks. møbler, bil eller hus. Samtidig indgås der ofte en aftale om afdragsvis betaling af gælden. Hvis skyldneren ikke overholder denne aftale, kan tingene eller huset sælges på auktion.

 

Kommer skyldneren ikke til mødet på kontoret, kan den, der behandler sagen, bede politiet om at hente den pågældende. Medarbejderen i fogedretten kan også selv sammen med kreditor tage ud og skaffe sig adgang til skyldnerens bopæl.

 




Læs mere om udlæg på den fælles side for Danmarsk Domstole

Tvangsauktioner

Tvangsauktion over fast ejendom – hvor skyldneren eller denne familie bor:

Hvis en kreditor indlever anmodning om tvangsauktion over en fast ejendom, hvor skyldner eller dennes familie bor, indledes sagen med, at skyldneren indkaldes til et møde på fogedrettens kontor.

Formålet er at vejlede skyldneren om, hvad der er ved at ske med ejendommen og hvilke pligter, den pågældende har i den forbindelse. Skyldneren kan få en frist til at afværge auktionen. Der er også mulighed for under visse betingelser at få beskikket en advokat eller at få en ejendomsmægler til at forsøge at sælge ejendommen inden auktionen.

Almindelig procedure i forbindelse med tvangsauktioner

Skyldneren og alle med pant eller andre rettigheder i ejendommen, indkaldes skriftligt til tvangsauktionen. Der bliver indrykket annoncer i Sosialurin, samt evt. andre relevante hjemmesider på Færøerne og i Danmark, f. eks. www.ogn.fo og www.statstidende.dk. Tvangsauktionen fremgår også af listen over retssager ved Færøernes ret. 

 

Tvangsauktion over løsøre

Sager om tvangsauktion over løsøre (typisk møbler og andet indbo samt biler) holdes ikke i fogedretten. Fogedretten henviser sagerne til en den autoriserede auktionsleder, advokat Bjørn á Heygum. Forud for tvangsauktion over løsøre, skal kreditor anmode om fogedrettens tilladelse. Tilladelse gives, hvis skyldner ikke har overholdt eventuelle afdragsaftaler og udlægget ikke er forældet. Kreditor kan også anmode om fogedrettens hjælp til at hente tingene.

 

Når genstanden er solgt, sender auktionslederen det beløb, der er kommet ind, til fogedretten, som fordeler provenuet.




 



 



Læs mere om tvangsauktion på den fælles side for Danmarks Domstole

Udsættelse af lejere og afhentning af genstande

Fogedretten kan hjælpe ejere af faste ejendomme med at udsætte lejere, hvis de ikke længere har ret til lejemålet.

I medfør af lagtingslov nr. 60. af 26. maj 2010 om udleje af boliger, skal Lejenævnet føre tilsyn med lovens overholdelse og træffe afgørelse i tvister mellem udlejer og lejer, herunder godkende opsigelse af lejemål.  

En ejer som ønsker fogedrettens hjælp til udsættelse af lejer, skal derfor først henvende sig til Lejenævnet. Lejenævnets afgørelse skal herefter vedlægges anmodningen til fogedretten.

Tilbagetagelse af effekter med ejendomsforbehold, lejede effekter m.v.

Fogedretten kan hjælpe ejere at hente udlejede eller udlånte ejendele, samt ting der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold. Betingelsen er, at leje og afdrag ikke er betalt.

Udlevering af et barn

Forældre, der ikke bor sammen med deres børn, kan få Familjufyrisitingin til at fastsætte retningslinjer for deres adgang til samvær med børnene. Hvis den af forældrene, som børnene bor hos, ikke retter sig efter afgørelsen fra Familjufyrisitingin, kan den anden få hjælp af fogedretten.

Nogle gange er det nødvendigt direkte at hente børnene, ligesom den, der har forældremyndigheden, kan få hjælp til at få barnet tilbage efter samvær.

Hvis du vil bede fogedretten om hjælp skal du udfylde nedenstående blanket og sende den til fogedretten.

Gå til blanketten Andmodning til fogedretten om udlevering af barn.

Retsafgifter

Lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981 om retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26 november 1986.
Fogedforretninger er nærmere omtalt i kap. 3

Fogedsager: 80 kr. + ½ % af beløb over 3.000 kr.
Tillægsafgift for politifremstilling af skyldneren og retsmøde på skyldnerens bopæl: 150 kr.
Hertil kommer eventuelle udgifter til kørsel og låsesmed.

Udskrift af fogedbogen: 20 kr, for første side og 5 kr. for følgende sider.

Tvangsauktioner: 150 kr. ved indlevering af begæring. Derudover skal auktionskøber betale ½ % af budsummen samt omkostninger udenfor budsummen.

Sager i skifteretten

Hvordan starter et dødsbo

Når en af vores nærmeste dør, skal der tages stilling til, hvordan boet skal behandles.

Når skifteretten modtager dødsanmeldelse, bliver en sag oprettet.

Skifteretten undersøger bl.a., om afdøde havde oprettet notartestamente og sender derefter meddelelse om dødsfaldet til diverse instanser og myndigheder, herunder færøske banker og pensionsselskaber.

Skifteretten sender samtidig brev til den foreløbige kontaktperson. Kontaktpersonen er den person, som står anført på dødsanmeldelsen. I brevet bliver kontaktpersonen anmodet om at ringe til skifteretten for at få vejledning om skifteformerne. Skifteretten har tlf. +298 358400.

Brevet til kontaktpersonen kan anvendes som hjemmel til at få udskrifter fra banker m.m.

Kontaktpersonen skal kontakte andre mulige arvinger og orientere sig om afdødes økonomiske forhold. Hvis kontaktpersonen ikke selv er arving i boet, skal han straks give skifteretten besked herom.

Hvem bestemmer over værdier og ejendomme
Ved dødsfald bliver alle afdødes bankkonti spærret. Afdødes aktiver/ejendele må hverken sælges eller flyttes uden skifterettens godkendelse.

Hvordan skal boet behandles
Arvingerne skal tage stilling til, hvordan de ønsker boet behandlet.

Såfremt arvingerne ønsker at blive repræsenteret af en advokat, der herefter varetager boet overfor skifteretten, skal skifteretten modtage besked herom hurtigst muligt.

Skifteformer

Begravelsesudlæg

Hvis salgsværdien af afdødes aktiver ikke overstiger 45.000 kr., kan boet sluttes som begravelsesudlæg. Dette betyder, at afdødes aktiver bliver udlagt til den, som har betalt eller skal betale begravelsen. Der bliver dermed intet at arve og ingen arveafgiftsberegning.

Den som får boet udlagt som begravelsesudlæg, hæfter kun for udgifterne i forbindelse med begravelsen. Vedkommende hæfter ikke for afdødes gæld.

Den, som får boet udlagt som begravelsesudlæg, tager sig sædvanligvis af at rydde afdødes bolig.

Anmodning om begravelsesudlæg skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om begravelsesudlæg

Udlæg efter 12.000 kr.-reglen

Ægtefællen hæfter for afdødes gæld.

Anmodning om udlæg efter 12.000 kr.-reglen skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om udlæg efter 12.000 kr. reglen

Uskiftet bo

Såfremt afdøde var gift og havde børn, kan den efterlevende ægtefælle anmode om at sidde i uskiftet bo med fællesformuen. Uskiftet bo betyder, at skiftet af fællesboet bliver udskudt, til den efterlevende ægtefælle dør, eller selv ønsker at skifte boet.

Ved uskiftet bo påtager den efterlevende ægtefælle sig al afdødes gæld og eventuelle kautioner.

Den efterlevende ægtefælle kan ikke få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, såfremt han ikke selv har nok af midler til at betale sine egne forpligtelser efterhånden som disse forfalder. Ægtefællen må ikke være under konkurs.  

Hent blanket - anmodning om uskiftet bo

Særbørn/fællesbørn - samtykke

Hvis afdøde havde særbørn, er det nødvendigt med samtykke til uskiftet bo fra særbørnene. Særbørn kan ikke tilbagekalde et givet samtykke. Særbørn er afdødes børn, der ikke er den efterlevende ægtefælles børn. Der kræves ikke samtykke fra fællesbørn.

Den efterlevende ægtefælle kan vælge at skifte med særbørn og sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Hent blanket - samtykke til uskiftet bo

Særeje – skal skiftes

Hvis afdøde havde særeje, skal særejet skiftes med det samme. Særejet kan ikke indgå som en del af et uskiftet bo. Der skal tages stilling til, hvordan særejet skal skiftes. Se vejledning om privat skifte, offentligt skifte og eventuelt begravelsesudlæg.

Hvornår skal anmodning om uskiftet bo indleveres?

Anmodning om uskiftet bo skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet. Såfremt fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Anmodningen skal underskrives af den efterlevende ægtefælle. Samtykke fra særbarn sker på den måde, at særbarnet underskriver blanketten, at det samtykker. Samtykket indleveres i original til skifteretten samtidig med indlevering af anmodning om uskiftet bo. Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hent blanket - anmodning om uskiftet bo 

Opgørelser, der skal indleveres

En opgørelse over afdødes og efterlevende ægtefælles fællesbo skal indleveres til skifteretten inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Såfremt den efterlevende ægtefælle har særeje, skal særskilt opgørelse over særeje indleveres til skifteretten inden 6 måneder efter dødsfaldet.

Opgørelserne skal underskrives af den efterlevende ægtefælle.

Hent blanket - opgørelse over fællesbo

Hent blanket - opgørelse over efterlevende ægtefælles særeje

Privat skifte

Et bo kan udleveres til privat skifte, hvis:

  • alle arvinger er enige herom, og
  • alle arvinger er 18 år eller ældre og ikke under værgemål, og kan betale sine forpligtelser, og
  • alle arvinger er solvente.

I private skifter påtager arvingerne sig solidarisk og i fællesskab at hæfte for al afdødes gæld, både kendt og ukendt gæld, og eventuelle kautioner.

Alle beslutninger bliver taget af arvingerne i fællesskab. Arvingerne skal selv tage sig af det praktiske i forbindelse med bobehandlingen og afslutning af boet.

Arvingerne skal f.eks.:

  • opgøre alle afdødes konti og eventuelle lån
  • omregistrere fast ejendom i tingbogen og informere el-selskab, varmeselskab og forsikringer om ændringer
  • omregistrere køretøj, køretøjsforsikringer og vægtafgift
  • aflyse abonnementer f.eks. telefon, licens o.s.v.

Hvis et bo først er udleveret til privat skifte og senere bliver taget under offentligt skifte, hæfter arvingerne stadig for afdødes gæld og eventuelle kautioner.

Hvornår skal anmodning om privat skifte indleveres?

Anmodning om privat skifte skal indleveres i original til skifteretten inden 3½ måned efter dødsfaldet. Såfremt fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Samtidig skal betaling for skifteretsattest, 20 kr., overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Hvem skal underskrive anmodningen?

Anmodningen skal underskrives af samtlige arvinger personligt eller ved skiftefuldmagt. Eventuelle skiftefuldmagter skal indleveres til skifteretten i original sammen med den originale anmodning om privat skifte. Se nedenfor, hvad original betyder.

Der skal påføres to vidner på skiftefuldmagterne. Skiftefuldmagterne kan også benyttes overfor banker o.l. Bankerne kræver, at der er to vidner på skiftefuldmagterne. Vidnerne må ikke være nær beslægtet eller besvogret med den, der giver fuldmagten.

Hent blanket - anmodning om privat skifte

Opgørelser som skal indleveres

1. Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A (åbningsstatus)

Inden 6 måneder efter dødsfaldet eller senest 2 måneder efter, at privat skifte er godkendt, skal en opgørelse (Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A) indleveres til skifteretten. Hvis fristen ikke overholdes, kan skifteretten tage boet under offentlig skiftebehandling med dertil hørende omkostninger.

Alle aktiver og passiver skal opføres til værdien pr. dødsdagen. Værdien på fast ejendom er salgsværdien pr. dødsdagen.

Opgørelsen skal underskrives af den, som arvingerne har valgt som boets kontaktperson. Se punkt 12 på blanketten ”Anmodning om privat skifte”.

Hent blanket - Uppgerð yvir ogn og skuld við andlát - § 14 Uppgerð A (åbningsstatus)

2. Búsuppgerð við støði í §14 uppgerð (boopgørelse)

Boopgørelse (búsuppgerð við støði í § 14-uppgerðini) skal indleveres til skifteretten senest et år efter dødsfaldet. Hvis fristen ikke overholdes, kan skifteretten pålægge tvangsbøder og forhøje arveafgiften med 1/3.

Boopgørelsen er den endelige opgørelse af boet. Den bygger på åbningsstatussen, men viser også eventuelle ændringer efter indlevering af åbningsstatussen. F.eks. bliver mulige indtægter og/eller udgifter efter dødsfaldet og begravelsesudgifter taget med i den endelige boopgørelse.

Opgørelsesdagen for boopgørelsen skal være dødsdagen eller en dato inden 1 år efter dødsdagen.

Boopgørelsen skal underskrives af samtlige arvinger personligt eller med skiftefuldmagt. Se nedenfor, hvad original betyder.

Hent blanket - Búsuppgerð við støði í §14 uppgerð (boopgørelse) 

Skattegodkendelse                                     

Når skifteretten har modtaget og godkendt opgørelserne, bliver de sendt til TAKS (den færøske skatteforvaltning) til godkendelse. Skifteretten og boets kontaktperson får besked om godkendelserne fra TAKS.

Arveafgift

Arveafgiftsberegning bliver sendt til boets kontaktperson. Arvingerne hæfter i fællesskab for arveafgiften. Derfor tilrådes det, at arveafgiften bliver betalt, inden arvingerne deler arven mellem sig. Når arveafgiften er betalt, sluttes boet i skifteretten.

Offentligt skifte

Boet bliver taget under offentligt skifte, hvis:

  • afdøde ønskede det, eller
  • mindst en arving ønsker det, eller
  • at boet er insolvent, og arvingerne ikke ønsker at hæfte for gæld, eller
  • at nogen af arvingerne er under 18 år, eller
  • at nogen af arvingerne er eller skal under værgemål, eller
  • at nogen af arvingerne er bortrejst og ikke er til at finde, eller
  • at frister og betingelser for et privat skifte ikke bliver overholdt.

I offentlige skifter er det ikke nødvendigt, at arvingerne påtager sig afdødes gæld.

Hvis et bo først er udleveret som privat skifte, og senere bliver taget under offentligt skifte, hæfter arvingerne stadig for afdødes eventuelle gæld og kautioner.

Hvornår skal anmodning om offentligt skifte indleveres?                                                                    

Hvis en arving ønsker offentligt skifte, skal anmodning herom indleveres til skifteretten hurtigst muligt.

Hent blanket - anmodning om offentligt skifte

Bobehandlingen                                                                                  

Proklama

Skifteretten indrykker proklama i Sosialurin og eventuelt Statstidende med frist for kreditorerne at anmelde sine krav i boet. Afdødes eventuelle gæld bliver betalt inden arvingerne får udbetalt arv.

Skifterettens medhjælper

I offentlige skifter udpeger skifteretten en advokat til at varetage den praktiske bobehandling. Denne advokat er en af skifterettens faste medhjælpere. D.v.s. at arvingerne ikke kan vælge sin egen advokat.

 

Omkostninger   

Arveafgift, skifteafgift og boudgifter, bl.a. annonceudgifter, udgifter til vurderinger og salær til skifterettens medhjælper, betales inden der udloddes arv til arvingerne.

  • 75-skifte

Hvis en arving er under 18 år eller er under værgemål, kan boet ikke behandles som almindeligt privat skifte. § 75 i skifteloven tillader under bestemte betingelser et særligt skifte, som ligner det private skifte.

Ud over betingelserne i det almindelige privat skifte, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Arvingerne vælger en af skifterettens faste medhjælpere til at tage sig af bobehandlingen og afslutte boet.
  2. De myndige arvinger friholder arvinger under 18 år eller arvinger under værgemål for gældshæftelse ud over størrelsen af deres arvelod.
  3. Arvinger under 18 år eller under værgemål bliver repræsenteret af deres værge under bobehandlingen. Hvis en af disse værger også er arving i boet, udpeger skifteretten en særlig værge.

Hvornår skal anmodning om § 75-skifte indleveres?   

Anmodning om § 75-skifte skal indleveres i original til skifteretten hurtigst muligt og senest 3½ måned efter dødsfaldet.

Hent blanket - anmodning om § 75-skifte

Proklama
Advokaten indrykker proklama i Sosialurin og eventuelt Statstidende med frist for kreditorerne at anmelde sine krav i boet.

Omkostninger                                                                                                                         Retsafgift, arveafgift, skifteafgift og boudgifter, som f.eks. udgifter til vurderinger og salær til advokaten, betales inden arvingerne modtager arv.

Frister
Frister for indlevering af åbningsstatus og boopgørelse er de samme som i private skifter.

Hvad er et orginalt dokument ? 
Krav om original betyder, at det er selve det dokument, der er underskrevet med kuglepen, der skal indsendes til skifteretten.

Skatteforhold, forsikringer, pensioner m.m.

De forskellige skifteformer kan have visse skattemæssige fordele og ulemper.

Valg af opgørelsesdag for boopgørelsen kan også have skattemæssige fordele og ulemper.

Skifteretten vejleder ikke om skattemæssige forhold. Arvingerne må selv søge vejledning herom hos TAKS, advokat, revisor eller andre.

 

Forsikringer og pensioner

Forsikringer og pensioner, som bliver udbetalt i forbindelse ved dødsfald, indgår i nogle tilfælde i boet. Arvingerne er forpligtet til at informere skifteretten om disse.

Forsikringer og pensioner, som har til formål at betale til livets ophold hos de efterlevende, går direkte uden om boet til næste pårørende eller den, som er indsat som begunstiget.

Der skal i de fleste tilfælde betales arveafgift af forsikringer og pensioner.

Nedenfor ses, hvordan nogle af de mest almindelige forsikringer og pensioner bliver behandlet i forhold til dødsbo.

Kapitalpension                                                                                                                               

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet. Hvis afdøde ingen livsarvinger harliver pensionen betalt til boet.

Ratepension 

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet. Hvis den, som får denne pension udbetalt, dør i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen frem til næste pårørende i stedet for.

Livsforsikring                                                                                                                              

Bliver udbetalt til nærmeste pårørende uden om boet, hvis ikke anden aftale er indgået mellem forsikringstageren og forsikringsgiveren.

Restgældsforsikring                                                                                                                   

Forsikringen bliver benyttet til at nedbetale de lån, som den er knyttet til. Gælden i boet bliver dermed mindre og der bliver mere at skifte.

Arveafgift og skifteafgift

Der bliver betalt arveafgift i de boer, hvor der sker en egentlig bobehandling, dvs. i private skifter, offentlige skifter og § 75-skifter. Der betales dog også arveafgift af pensioner og forsikringer, hvor boet sluttes som begravelsesudlæg eller udlæg efter 12.000 kr. reglen.

Arveafgift bliver beregnet af den arv, som den enkelte arving får. I private skifter hæfter alle arvinger i fællesskab for arveafgiften.

Arveafgift bliver beregnet efter arveloddens størrelse og slægtskab til afdøde, se §2A – D i arveafgiftsloven.

Arveafgift af forsikringer, som går uden om boet 

Når en livsforsikring bliver udbetalt, beregnes arveafgift i de fleste tilfælde, selv om forsikringen går uden om boet.

Arveafgift skal som udgangspunkt betales, hvis den afdøde selv har indbetalt til forsikringen/pensionen.

Skifteretten skal altid have kopi af forsikringspolicen.

Hvis der er tale om et uskiftet bo, bliver der ikke betalt arveafgift af forsikringen.

Arveafgift – bopælsret   

Hvis afdøde har givet andre sin faste ejendom eller solgt den til under markedspris, men samtidig betinget sig en livslang bopælsret, som han ikke senere har opgivet, skal der betales arveafgift af ejendommens markedsværdi ved afdødes død.

Hvis en ejendom falder i arv således, at en person får ejendomsretten, imens en anden får brugsretten, skal arveafgift i første omgang beregnes af brugsretten. Når brugsretten bortfalder, skal den, som fik ejendomsretten, betale arveafgift af ejendommen.

Skifteafgift

I offentlige skifter udgør skifteafgiften 2% af boets bruttoaktiver, dvs. aktiver uden fradrag af gæld og boomkostninger. Skifteafgiften er dog 1 % af de behæftede aktiver.  

I § 75-skifte er skifteafgiften 250 kr

Skifteretsattest

Afgiften for skifteretsattest er 20 kr. Beløbet kan overføres til skifterettens konto i Betri Banki, konto nr. 9181-1850077, med bemærkning om SKS nummer.

Skifteretsattesten giver arvingerne rådighedsret over afdødes ejendomme og benyttes bl.a. til at opgøre bankkonti. Skifteretsattesten benyttes også til tinglysning af adkomst til fast ejendom. Det er vigtigt, at arvingerne får tinglyst adkomst til fast ejendom, så ejendommen er registreret korrekt i tingbogen.

Betalingsstandsning

En betalingsstandsning er et midlertidigt stop for betaling af gæld. Der beskikkes et tilsyn, normalt en advokat.

Formålet med betalingsstandsning er, at skyldneren får et pusterum til at få overblik over sin virksomhed og sikre dennes fortsættelse, f.eks. gennem en omlægning eller kapitaltilførsel. Betalingsstandsning giver skyldneren en frist til at komme med et forslag til en samlet ordning med kreditorerne, f.eks. en frivillig akkord eller en tvangsakkord. Målet med betalingsstandsning kan også være at sælge en virksomhed i drift eller dele heraf, for på den måde at opnå bedre priser end under en konkurs.

Virkningen af en betalingsstandsning er blandt andet at kreditorerne ikke kan foretage udlæg eller arrest hos skyldner. Skyldneren kan stadig disponere - f.eks. sælge varer, betale nødvendige, nye regninger og indgå aftaler - men større dispositioner kan kun foretages med samtykke fra det tilsyn, der er udpeget. Kreditorerne får løbende information fra tilsynet om skyldners forhold
Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens afsnit I, kapitel 2.

Betalingsstandsning - hvordan? 
Anmeldelse om betalingsstandsning indleveres til skifteretten i Torshavn. Såvel fysiske personer som juridiske personer, d.v.s. selskaber, fonde, foreninger eller lignende, kan anmelde betalingsstandsning.

En anmeldelse om betalingsstandsning skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse på skyldneren. Derudover skal den indeholde forslag til, hvem der skal være tilsyn og der skal vedlægges erklæring fra den, der foreslås som tilsyn om, at pågældende vil være tilsyn og opfylder habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238. En anmeldelse, der ikke opfylder de sidstnævnte krav, er uden virkning.

Ved anmeldelse skal endvidere vedlægges en retsafgift på 500 kr. og for selskabers vedkommende en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet, som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

Betalingsstandsningens forløb 
Straks efter modtagelsen af en anmeldelse om betalingsstandsning beskikker skifteretten et tilsyn for skyldneren og fastsætter et tidspunkt for et møde med kreditorerne.

Skifteretten bestemmer, hvem der beskikkes som tilsyn. Som regel beskikkes den person, som skyldneren har foreslået. Tilsynet er i praksis oftest en advokat. Tilsynets opgaver er både at hjælpe skyldneren og at orientere kreditorerne. Skyldnerens sædvanlige advokat kan normalt ikke udpeges som tilsyn (se herom konkurslovens § 238). Tilsynet skal senest en uge efter beskikkelsen orientere kendte kreditorer om betalingsstandsningen og indkalde kreditorerne til et møde i Skifteretten.

Det første møde med kreditorerne skal holdes i skifteretten senest 3 uger efter, at skifteretten har modtaget anmeldelse om betalingsstandsning. På kreditormødet redegør skyldneren og tilsynet for, hvad der er sket i løbet af de første uger under betalingsstandsningen. Kreditorerne har mulighed for at stille spørgsmål. Derefter beslutter skifteretten, om betalingsstandsningen kan fortsætte.

I den forbindelse ser skifteretten på om betalingsstandsningen har et rimeligt formål, om skyldneren samarbejder loyalt og om der arbejdes på en samlet ordning med kreditorerne

Hvis betalingsstandsningen fortsætter, løber den i 3 måneder fra dagen, hvor skifteretten modtog anmeldelsen om betalingsstandsning.

Der kan senere ske forlængelse af betalingsstandsningen med indtil 3 måneder ad gangen. Der kan højst ske forlængelse i indtil ét år i alt. Der afholdes normalt ikke møde i skifteretten, når der skal tages stilling til en begæring om forlængelse. Tilsynet skal senest en uge efter en forlængelse give kreditorerne besked.

Betalingsstandsningens ophør 
En betalingsstandsning ophører automatisk, hvis 

  • skyldneren tilbagekalder sin anmeldelse.
  • der åbnes forhandling om tvangsakkord .
  •  der indledes gældssaneringssag .
  •  der afsiges konkursdekret .
  •  der er gået tre måneder fra skifterettens modtagelse af anmeldelse af betalingsstandsning uden at der er begæret forlængelse .
  •  betalingsstandsningen ikke begæres forlænget inden udløbet af senere frister.

Skifteretten bestemmer derudover, at betalingsstandsning ophører, hvis betalingsstandsningen ikke har et rimeligt formål, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller der ikke på en betryggende måde arbejdes mod en samlet ordning med kreditorerne.

Ofte vil det være tilsynet eller kreditorerne, som gør skifteretten opmærksom på, at betalingsstandsningen ikke forløber, som den skal. Betalingsstandsning annonceres ikke i Statstidende eller Dimmalætting.

Konkurs

Hvad er konkurs?

En fysisk eller juridisk, f.eks. et selskab, en forening eller anden organisation, kan erklæres konkurs, hvis skyldneren er insolvent. Det indebærer, at krav mod skyldneren ikke kan betales, efterhånden som de forfalder og den manglende betaling ikke skyldes forbigående problemer.

Formålet med konkurs

Det overordnede formål med en konkurs er at inddrage hele skyldnerens formue og fordele den ligeligt blandt samtlige kreditorer. Hvis skyldneren har solgt aktiver eller på usædvanlig måde betalt gæld, kan en konkurs også have det formål at skaffe aktiver tilbage, så de kan fordeles blandt alle kreditorer.

Virkninger af konkurs

Ved konkursen mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver. Aktiverne udgør herefter konkursboet, og det bestyres i første omgang af en midlertidig bobestyrer, som er antaget af skifteretten, og dernæst af en kurator. Såfremt skifteretten anser det for ufornødent at antage en midlertidig bestyrer, kan skifteretten selv varetage den midlertidige bestyrelse.

Reglerne om konkurs findes i konkurslovens afsnit II, kapitel 3-18.

Konkursbegæringen

Konkursbegæringen skal indleveres til skifteretten, der ligger i Torshavn. En konkursbegæring skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse både på skyldneren og på indsender. Der vedlægges 500 kr. til retsafgift.

Når en konkursbegæring fra skyldneren selv(egenbegæring) indleveres skal der vedlægges en liste over aktiver og passiver, det vil sige både formue og gæld, samt en liste over kreditorerne.

Hvis skyldneren er et selskab, en forening eller lignende, vedlægges en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne.

En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

En konkursbegæring fra en fordringshaver(fordringshaverbegæring) skal indeholde en redegørelse for kravet mod skyldner. Der må i den forbindelse gerne vedsendes dokumentation. Enhver kreditor, der har penge til gode hos en skyldner, kan indgive konkursbegæring, men kun hvis den manglende betaling skyldes pengemangel, og kreditor har grund til at tro, at dette ikke kun er en midlertidig situation. Hvis parterne er uenige om kravet, må sagen normalt først afgøres ved en almindelig retssag.

Omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes af konkursboets aktiver. Hvis der ikke er aktiver i boet, skal omkostningerne dækkes af den, der har indgivet konkursbegæring. Der afsiges derfor kun konkursdekret i disse tilfælde, hvis kreditor eller skyldner stiller sikkerhed for omkostningerne ved behandlingen af konkursboet. Sikkerheden er normalt 30.000 kr., der skal medbringes på mødet i skifteretten. Når kreditor er lønmodtager kan skifteretten undlade at kræve sikkerhedsstillelse for omkostningerne. Er kreditor lønmodtager, indestår statskassen for omkostningerne ved konkursbehandlingen med indtil kr. 30.000 kr.

Første møde i skifteretten

Mødet i skifteretten berammes hurtigt. Skifteretten vil næsten altid f.s.v. angår egenbegæringer kunne tilbyde et mødetidspunkt indenfor den frist på tre dage. Praktiske forhold vil f.s.v. angår en fordringshaverbegæring oftest medføre, at mødet holdes 1-2 uger efter modtagelsen af konkursbegæringen.

På mødet afgør skifteretten, om skyldneren skal erklæres konkurs.

Det sker også, at sagen udsættes til et senere møde

hvis kreditor eller skyldneren har lovligt forfald (sygdomellerlignende)
hvis der er en helt særlig
hvis skyldneren vil forsøge at få en ordning med kreditorerne og skifteretten mener, at det har rimelige udsigter.
Både kreditor og skyldneren skal komme til mødet. Hvis den kreditor, som har indsendt begæringen ikke møder, bortfalder konkursbegæringen. Der møder ofte en advokat på kreditors vegne. Hvis skyldneren ikke møder - og konkursbegæringen er blevet forkyndt - kan skifteretten afsige konkursdekret uden at skyldneren er til stede eller bestemme, at skyldner skal fremstilles(hentes) for skifteretten af politiet.

Konkursboets gang

Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver.

Skifteretten udpeger straks en midlertidig bestyrer, når konkursdekretet er afsagt. Kreditorer, der er til stede, kan komme med forslag. Skifteretten har en række advokater, som har stor erfaring med konkursbobehandling. En af disse advokater udpeges oftest som midlertidig bobestyrer. Skifteretten har dog mulighed for selv at varetage den midlertidige bobestyrelse. Den midlertidige bobestyrer skal tage sig af konkursboet, indtil kurator er blevet valgt.

Skifteretten annoncerer i Statstidende og Dimmalætting om konkursdekretet. Kendte kreditorer får tillige besked om konkursen fra den midlertidige bestyrer. I annoncering bliver der tillige indkaldt til skiftemøde, hvor kurator skal vælges. Dette skiftemøde skal afholdes senest tre uger efter annonceringen.
Om udpegning og valg af kurator, se konkurslovens kapitel 12 og 13.

Fordringsprøvelse

Efter at kurator er blevet valgt sætter skifteretten en annonce i Statstidende og Dimmalætting, hvor enhver kreditor, der har krav mod den skyldner, bedes om at anmelde sig krav. Krav skal anmeldes indenfor en frist, der normalt sættes til 4 uger efter annonceringen i Statstidende og Dimmalætting. I samme annoncering bliver der tillige indkaldt i skiftemøde vedrørende fordringsprøvelse.
Når denne frist er udløbet, udarbejder kurator en fortegnelse over de anmeldte krav, sammen med en indstilling om hvorvidt de bør anerkendes. Fortegnelsen og kurators indstilling til kravene ligger derefter i to uger i skifteretten til eftersyn, hvor der bliver afholdt et møde, hvor kravene bliver prøvet.

Om prøvelse af fordringer og andre krav, se konkurslovens kapitel 16.

Regnskab/udlodning

Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Hvis det under konkursboets behandling viser sig, at der kun er penge til boomkostningerne, det vil sige til kurators salær, annonceringsomkostninger m.v., afsluttes bobehandlingen med et § 143-regnskab. I disse sager er der ingen dividende til kreditorerne.

I konkursboer med flere aktiver skal overskuddet - efter betaling af boomkostningerne - fordeles mellem kreditorerne. I disse boer udarbejder kurator regnskab og udlodningsregnskab. Udlodningsregnskabet er opgørelsen over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Det sker i en bestemt rækkefølge (konkursordenen), idet visse kreditorer har krav på at få betaling forud for andre.

Boet sluttes på en skiftesamling i Skifteretten. Skifteretten indkalder kreditorerne ved en annonce i Statstidende og Dimmalætting. Kurator sender tillige en indkaldelse til kreditorerne om skiftesamlingen. Regnskab med bilag og udlodning ligger til eftersyn i skifteretten i to uger inden mødet.

Skyldnerens stilling

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling. Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder også for konkursramte juridiske personer, direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og likvidatorer, samt på personer, der tidligere har beklædt diverse hverv. Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse, og skyldneren skal give skifteretten besked, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted. Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Tvangsakkord

Hvad er en tvangsakkord?

En tvangsakkord er en samlet ordning med kreditorerne, der enten kan være et led i likvidation af en virksomhed eller kan anvendes i forbindelse med en videreførelse af virksomheden. Såvel fysiske personer som juridiske personer, f.eks. selskaber, fonde, foreninger og lignende, kan søge tvangsakkord.

En tvangsakkord kan gå ud på:

  • at gælden nedsættes til en bestemt procentsats. Procentsatsen skal normalt være på mindst 10 % (almindelig tvangsakkord)
  • at der sker en fordeling af formue eller en del af denne mellem kreditorerne mod, at skyldneren frigøres for den resterende gæld (likvidationsakkord).
  • at skyldneren får udsættelse med betaling af kreditorerne (moratorium)
  • Når tvangsakkord er åbnet, og indtil den slutter, kan der for fordringer, som berøres af akkorden, ikke foretages arrest eller udlæg i skyldnerens aktiver. Konkursbegæringen sættes i bero og bortfalder, hvis tvangsakkord stadfæstes.

Hvordan?

Begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres til skifteretten i Torshavn. Inden begæringen indgives skal to tillidsmænd - en fagkyndig og en regnskabskyndig - sammen udarbejde en oversigt med status over skyldnerens aktiver og passiver samt en redegørelse for de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord. Når tvangsakkord søges af små virksomheder eller af lønmodtagere, er det normalt tilstrækkeligt, at der medvirker én tillidsmand.

Når en begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres skal der vedlægges:

  • akkordforslaget
  • tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 % af kreditorerne (både efter antal og efter fordringernes størrelse)
  • tillidsmændenes statusoversigt, redegørelse og erklæring
  • tro- og love-erklæring fra skyldner
  • erklæring om frafald af omkostninger

Retsafgiften er 1.000 kr. som betales, når tvangsakkord åbnes.
Der kan - men skal ikke - beskikkes tilsyn under akkordsagen. Et tilsyn vil oftest være en advokat. Der gælder samme regler for tilsyn under akkord som for tilsyn under betalingsstandsning.

Møder i skifteretten

Det er skifteretten, der beslutter, om tvangsakkordforhandling kan åbnes. Udover at begæringen skal opfylde lovens krav, vurderer skifteretten, om der er rimelig udsigt til at akkorden bliver vedtaget af kreditorerne og om skyldner kan opfylde akkorden. Der kan - men skal ikke - afholdes møde i skifteretten, når skifteretten skal tage stilling til åbning af tvangsakkordforhandling.

Efter åbning af akkorden indkaldes alle kreditorer til et møde i skifteretten, hvor akkordforslaget drøftes, og hvor kreditorerne stemmer om forslaget. Skyldneren, tillidsmændene og tilsynet skal være til stede på mødet for at besvare spørgsmål.
Skifteretten skal også stadfæste akkorden - og vurderer i den forbindelse, om kreditorerne er behandlet lige, og om der er rimelig udsigt til, at skyldner kan opfylde akkorden. Tvangsakkorden bliver derefter annonceret i Statstidende og Dimmalætting.



Tvangsopløsning

Skráseting Føroya kan anmode skifteretten om at tvangsopløse aktie- og anpartsselskaber. Dette sker hvis selskabet ikke har en lovlig ledelse, selskabet mangler revisor eller selskabet ikke har indsendt godkendt årsrapport.

Efter at sagen er behandlet i skifteretten kan resultatet være, at selskabet får Skráseting Føroya’s tilladelse til genetablering af selskabet, at selskabet tvangsopløses, at selskabet tages under likvidation eller at selskabet erklæres konkurs.

Hvordan?

Skifteretten modtager anmodning om tvangsopløsning af et aktie- eller anpartsselskab fra Skráseting Føroya. I de fleste sager indkalder skifteretten selskabets direktør til møde i skifteretten.

Under dette møde skal direktøren forklare:

  • om selskabets stiftelse
  • om selskabets ejerforhold
  • om selskabet er i aktivitet
  • hvor selskabet driver (eller drev) virksomhed
  • om selskabets aktiver og passiver
  • om selskabet ønskes videreført

Hvis det ikke er muligt at indkalde direktøren, indkaldes et bestyrelsesmedlem eller eventuelt selskabets revisor til mødet. Det kan også ske, at opløsning sker uden berammelse af et retsmøde, hvortil en eller flere af ovennævnte personer har været indkaldt.

Skifteretten afgør på mødet, hvad der videre skal ske med selskabet. Der er følgende fire muligheder: udsættelse med henblik på genetablering, likvidation, konkurs eller opløsning uden egentlig bobehandling.

Genetablering

Selvom sagen er sendt til skifteretten, er det Skráseting Føroya, som afgør, om et selskab opfylder betingelserne for genetablering. Hvis selskabet skal genetableres, skal anmeldelsen være modtaget af Skráseting Føroya inden tre måneder fra Skráseting Føroya’s beslutning om opløsning.

På mødet i skifteretten må selskabet derfor kunne påvise, at Skráseting Føroya’s krav til genoptagelse af selskabet enten er opfyldt eller vil kunne opfyldes snarest. Hvis Skráseting Føroya efter sin behandling af en genoptagelsesbegæring beslutter, at selskabet kan genetableres, tilbagekalder Skráseting Føroya tvangsopløsningsbegæringen fra skifteretten.

Likvidation

Hvis selskabet ikke ønskes genetableret - eller betingelserne for udsættelse med henblik på genetablering ikke er opfyldt - vil skifteretten normalt udnævne en likvidator. Likvidator indtræder i stedet for selskabets ledelse og optræder i enhver henseende på selskabets vegne. Likvidator har til opgave at sælge selskabets aktiver og betale kreditorerne. Overskuddet tilfalder aktionærerne/anpartshaverne. Likvidator udarbejder regnskab, der godkendes på en generalforsamling. Udgifterne til bobehandlingen afholdes af selskabet.

Konkurs

Hvis selskabet er insolvent, afsiger skifteretten konkursdekret. Hvis det under en likvidation viser sig, at der ikke bliver fuld dækning til kreditorerne, skal likvidator indgive konkursbegæring mod selskabet.

Opløsning

Er et selskab helt uden midler, kan skifteretten allerede på første møde opløse selskabet uden en egentlig bobehandling. Om dette kan ske, vurderer skifteretten på baggrund af mødendes forklaring i skifteretten og de oplysninger, der i øvrigt er i sagen.

Straffesager

Straffesager vedrører sager om lovovertrædelser, som kan medføre straf i form af bøder eller fængsel. Det kan fx være sager om vold og drab. Her på siderne kan du finde informationer om politiets efterforskning, grundlovsforhør, varetægtsfængsling og hovedforhandlingen ved retten.

Hovedforhandling

Straffesager efterforskes af politiet. Når efterforskningen er færdig, rejser anklagemyndigheden tiltale i sagen og sender sagen til retten, hvor hovedforhandlingen kan begynde.

Når anklagemyndigheden har rejst tiltale i sagen (lavet et anklageskrift) og sendt sagen videre til retten, bliver den sigtede indkaldt til et retsmøde og får udleveret anklageskriftet. Den sigtede bliver herefter betegnet som tiltalte. Anklageskriftet indeholder blandt andet en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om og en henvisning til de regler i straffelovgivningen, som anklagemyndigheden mener, den tiltalte har overtrådt.

Om hovedforhandlingen

Når der er rejst tiltale, vil sagens parter blive indkaldt til et retsmøde ved retten. Retsmødet kaldes hovedforhandlingen og er den proces, hvor anklager og forsvarer afhører både den tiltalte og vidner i sagen og fremlægger beviser. Til sidst fortæller anklager og forsvarer, hvordan de mener, at sagen bør afgøres, og hvad straffen bør være. Det kalder man for proceduren eller de afsluttende bemærkninger. Herefter, og inden domsafsigelsen, får den tiltalte altid ordet. Rettens dommer/dommere afsiger herefter dom i sagen og afgør, om den tiltalte er skyldig eller skal frifindes. Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fastsætter  dommer/dommerne også, hvad straffen skal være.

Hvad sker der i hovedforhandlingen?

I byretten begynder retsmødet med, at anklageren læser anklageskriftet op. Bagefter oplyser den tiltalte, om han eller hun erkender sig skyldig i det strafbare forhold, som anklageskriftet beskriver. Derefter bliver den tiltalte afhørt – først af anklageren og så af forsvareren. Tiltalte har ikke pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål.

Har man pligt til at møde op?

Hvis du er tiltalt i sagen eller indkaldt som vidne, har du pligt til at møde op. Hvis du er forhindret i at møde op, skal du straks kontakte retten eller din advokat. Det er retten, der afgør, om din grund til ikke at møde op er gyldig. Ved sygdom skal du være forberedt på at indhente en lægeerklæring, som du selv skal betale for.

Hvem deltager i retssagen i en straffesag?

I en straffesag er tiltalte og dennes forsvarsadvokat til stede i retssalen. Det samme er anklageren og evt. den forurettede/ofret samt øvrige vidner alt efter lovovertrædelsens karakter. 

I Retten på Færøerne vil det i de fleste sager være en enkelt juridisk dommer, som afgør sagen. I domsmandssager vil det være en juridisk dommer og to domsmænd, som i fællesskab afgør sagen, mens det i nævningesager vil være tre juridiske dommere og et nævningeting på seks nævninge, som afgør sagen.

I landsretten vil det i domsmandssager være tre juridiske dommere og tre domsmænd, der afgør sagen, mens det i nævningesager i landsretten vil være tre juridiske dommere og et nævningeting på ni nævninge, der afgør sagen.

I retssalen kan der derudover være tilhørere, bistandsadvokat, tolk, vagter og protokolfører til stede.

Hvad er en beskikket forsvarer?

En beskikket forsvarer er en forsvarsadvokat, som det offentlige stiller til rådighed for den sigtede (tiltalte) i en straffesag. At advokaten er beskikket indebærer blandt andet, at salæret til advokaten i første omgang bliver betalt af det offentlige. Hvis tiltalte bliver kendt skyldig og dømt, vil det offentlige efterfølgende opkræve advokatomkostningerne hos tiltalte (nu domfældte).

Den sigtede kan normalt selv vælge, hvem han eller hun vil have som forsvarsadvokat. For unge under 18 år er det den/dem, der har forældremyndigheden, der bestemmer. 

Politiet har pligt til at vejlede en sigtet om muligheden for at få beskikket en forsvarer. 

Der skal normalt beskikkes en forsvarer i alle straffesager, medmindre der er tale om en mindre alvorlig sag, hvor den sigtede fx kun kan blive idømt bøde og ikke fængselsstraf

Erstatningskrav

De forurettede ved forbrydelser har normalt mulighed for at få retten, det vil her sige den juridiske dommer, til at tage stilling til deres erstatningskrav i forbindelse med behandlingen af straffesagen. I visse tilfælde kan de få beskikket en advokat til at hjælpe med at opgøre kravet.

 

Link til Erstatningsnævnet

Domsmandssager

Retten på Færøerne behandler straffesager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og hvis anklageren kræver fængselsstraf på mindst 6 måneder, eller hvis sagen er af særlig indgribende betydning.

I en domsmandssag er det én juridisk dommer og to domsmænd, der fungerer som sagens dommere. De tre dommere dømmer på lige fod. Domsmænd kaldes også for lægdommere, der er en samlebetegnelse for domsmænd og nævninge.

Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke Retten på Færøernes afgørelse til landsretten, vil sagen i landsretten typisk også blive afviklet som domsmandssag. I landsretten afvikles en domsmandssag af tre juridiske dommere og tre domsmænd.

Regler ved domsmandssager

Domsmænd har pligt til at oplyse, hvis de kender nogle af personerne (parterne) i den sag, de skal dømme i. Domsmænd skal også underskrive en erklæring, hvor de lover opmærksomt at følge sagen, de dømmer i, samt at de vil dømme sagen ud fra det, de finder bevist, og øvrigt vil følge loven.

Sådan starter sagen

Domsmænd får først sagens anklageskrift at se, når de møder i retten. Ved sager i landsretten er der allerede afsagt dom i byretten, og her får domsmændene udleveret en kopi af byrettens dom i sagen. Dommen indeholder også tiltalen. 

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren eventuelt give flere oplysninger om sagen, men som regel går man straks videre til at se på beviserne i sagen.

Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver i løbet af retsmødet gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere. 

Efter bevisførelsen

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Sagens domsmænd deltager i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger, dvs. kendelser, der eventuelt skal træffes under retsmødet.

Domsmændene skal tage stilling til, om den anklagede er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Domsmænd kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt, dvs. med vilje, eller om der er tale om strafbar uagtsomhed. 

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Domsmænd må kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten, når de dømmer i sagen. 

Sådan afgøres skyldsspørgsmålet

Efter procedurerne trækker domsmænd og juridiske dommere sig til et andet lokale, hvor de voterer. Alle dommere har tavshedspligt om, hvad der bliver sagt og diskuteret under voteringen. 

Dommerne skal under voteringen først tage stilling til, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Det sker, ved at retsformanden kort gennemgår sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer. Derefter taler dommerne uformelt om sagen, hvor alle kan komme med sine synspunkter. Er dommerne alle enige, vil der ikke være en formel afstemning. Hvis dommerne ikke er enige, vil de stemme formelt.

Retsformanden stemmer sidst, og yngste domsmand stemmer først. Afstemningen er mundtlig, og resultatet bliver skrevet ned og underskrevet af både de juridiske dommere og domsmændene.

Der skal være stemmeflertal for at nå en afgørelse. I landsretten kan stemmerne risikere at stå lige, da der er tre domsmænd og tre juridiske dommere. I det tilfælde, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte, både hvad angår skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. 

Om straf og strafudmåling

Domsmænd er også med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, hvis han/hun kendes skyldig. Domsmænd er også med til at beslutte, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om der skal gælde andre særlige vilkår. Det er retsformanden, der leder både diskussionerne og en eventuel afstemning. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Det er alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen. 

Kan man anke landsrettens afgørelse?

Når både Retten på Færøerne og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige.

Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret.

Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere, dvs. domsmænd eller nævninge, i Højesteret.

Nævningesager

Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse.

Det er typisk alvorlige straffesager, der afgøres som nævningesager. Det kan være sager, hvor der er rejst tiltale for fx drab, særlige grove tilfælde af brandstiftelse, voldtægt eller røveri. Nævningesager begynder ved Retten på Færøerne og kan ankes til landsretten. Den tiltalte har selv mulighed for at vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag.

I Retten på Færøerne behandles en nævningesag af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting. I landsretten behandles en nævningesag af tre juridiske dommere og ni nævninge i et nævningeting. Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver altid deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst. Retsformanden er retssagens ledende dommer.

Regler ved nævningesager

Sagens nævninge og juridiske dommere sidder adskilt fra hinanden i retslokalet. Nævningene sidder i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Nævningene må først tage sagens dokumenter med ud af retslokalet, når de skal votere. Nævninge må ikke udlevere dokumenter til andre eller tage sagens dokumenter med hjem. Nævninge må ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må nævninge kun have kontakt med sagens juridiske dommere. 

Sådan starter sagen

I Retten på Færøerne indledes retsmødet i en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten starter sagen med, at byrettens forudgående dom i sagen bliver læst op.

Sådan afgøres skyldsspørgsmålet

Når beviserne er lagt frem, redegør anklageren og dernæst den tiltaltes forsvarsadvokat for, hvordan de vurderer skyldsspørgsmålet. Derefter får den tiltalte mulighed for at få ordet.

I nævningesager bliver spørgsmålet om skyldig eller ikke skyldig afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Det sker i et lokale uden for retssalen.

Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne. Retsformanden er den ledende dommer i retssagen, og han/hun stemmer til sidst.

Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. Kendelsen skal angive, hvor mange af dommere og nævninge, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.

For at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for, at tiltalte er skyldig. I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for.

Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter anføres. Hvis nævninge og dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.

Om straf og strafudmåling

Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fortsætter retssagen i retssalen, ved at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. Parterne kan her inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen, fx tidligere straffe. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.

Herefter træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal de afgøre, hvilken straf, den tiltalte skal idømmes. Det afgøres af nævningene og dommerne i forening. Det er retsformanden, der leder mødet. Retsformanden er sagens ledende dommer.

Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.

Afstemningen i Retten på Færøerne foregår på den måde, at to nævninge stemmer først, derefter en dommer osv. 

I landsretten stemmer tre nævninge og en dommer på skift.

Når det gælder strafudmålingen, og der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte.

Om anke fra Retten på Færøerne til Østre Landsret

En dom i Reten på Færøerne kan ankes til Østre Landsretten. Hvis anken også omfatter spørgsmålet om den tiltaltes skyld eller uskyld, medvirker der nævninge i landsrettens behandling af sagen.

Hvis anken alene gælder straffens længde eller fejl under selve retssagen, behandles ankesagen videre i landsretten med tre domsmænd og altså ikke med nævninge.

Kan man anke landsrettens afgørelse?

Når både Retten på Færøerne og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige.

Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret.

Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere, dvs. domsmænd eller nævninge, i Højesteret.

Varetægtsfængsling

Politiet kan tilbageholde en anholdt person i op til 24 timer. Hvis politiet vil tilbageholde den anholdte i længere tid, skal en dommer tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.

Dommeren tager stilling til varetægtsfængsling ved et grundlovsforhør. Den sigtede har ret til at tale med en forsvarsadvokat alene inden grundlovsforhøret. Hvis den sigtede ikke selv har valgt en advokat, vil dommeren beskikke en forsvarer for den sigtede og indkalde forsvareren til at møde op under grundlovsforhøret.

Under grundlovsforhøret har den sigtede ret til at være til stede og til at udtale sig om sagen. Den sigtede har dog ikke pligt til at udtale sig, hvis han eller hun ikke ønsker det.

Betingelser for varetægtsfængsling

Under grundlovsforhøret vurderer dommeren, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede. Det kan kun ske, hvis der er begrundet mistanke om, at den sigtede har gjort noget strafbart, som har en strafferamme på minimum et år og seks måneders fængsel, og anklagemyndigheden vil kræve over 30 dages fængsel. Derudover skal dommeren vurdere, om der er en risiko for:

  • at den sigtede flygter fra at blive retsforfulgt

  • at den sigtede vil begå nye lovovertrædelser

  • at den sigtede vil forhindre opklaringen af sagen ved at slette spor eller påvirke vidner eller medgerningsmænd

Ved varetægtsfængsling vil politiet fortsætte sin efterforskning af sagen med henblik på at kunne overdrage den til anklagemyndigheden, som så kan rejse tiltale.

Isolation under varetægtsfængslingen

Dommeren kan efter krav fra anklagemyndigheden beslutte, at en fængslet skal være isoleret under varetægtsfængslingen. Det betyder blandt andet, at den fængslede helt eller delvist bliver udelukket fra at være sammen med de andre indsatte.

Hvor længe kan man være varetægtsfængslet?

Dommeren skal sætte en frist for varetægtsfængslingens længde. Denne frist skal være så kort som mulig og må ikke være på mere end fire uger.

Kan man modtage breve og besøg under varetægtsfængsling?

Den varetægtsfængslede kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af dog modsætte sig, at den varetægtsfængslede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol.

En varetægtsfængslet har ret til at modtage og afsende breve, men politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.

Kan varetægtsfængslingen forlænges?

Retten kan forlænge en varetægtsfængsling. Forlængelse skal ske i et retsmøde og kan højest ske for fire uger ad gangen. Retsmødet kan foregår via video. Den fængslede har samme rettigheder som ved første retsmøde. En forlængelse kan også ske med skriftligt samtykke fra den fængslede. Forlængelse af varetægtsfængslingen kaldes også fristforlængelse.

Kan man blive løsladt under varetægtsfængslingen?

Retten kan beslutte at løslade den fængslede, hvis retten mener, at betingelserne for varetægtsfængsling ikke længere er til stede. Politiet kan altid løslade en person, der er varetægtsfængslet – også inden fristens udløb.

Bliver varetægtsfængslingen trukket fra i straffen

Den tid, en sigtet har været varetægtsfængslet på Færøerne og i Danmark, bliver trukket fra ved afsoningen af en fængselsstraf. Retten kan bestemme, at varetægtsfængslinger i udlandet også skal trækkes fra.

En sigtet kan ikke være varetægtsfængslet i længere tid end den fængselsstraf, man kan forvente, den sigtede vil blive idømt, hvis der rejses tiltale i sagen.

Hvad er betingelserne for isolation?

  • At der er risiko for, at den sigtede vil gøre politiets efterforskning vanskelig, fx ved at slette spor eller påvirke sagens vidner

  • At dette kun kan forhindres ved, at den sigtede under sin varetægtsfængsling ikke har mulighed for at få kontakt til omverdenen eller andre indsatte

Kan isolationsfængslingen forlænges?

Dommeren kan første gang kun træffe afgørelse om isolation for to uger ad gangen og derefter forlænge med fire uger ad gangen. Dommeren skal tage hensyn til, at isolation skal tage hensyn til, at isolation kan være meget belastende, især for unge og for personer med fysiske eller psykiske problemer. Hvis anklagemyndigheden efter to ugers isolationsfængsling fortsat ønsker at opretholde isolationen, skal dommeren tage stilling til, om betingelserne stadig er opfyldt.

Den samlede periode, som en person maksimalt kan være isoleret i, afhænger af strafferammen for den lovovertrædelse, som den varetægtsfængslede er sigtet/tiltalt for.

Kan man klage?

Dommerens afgørelser (kendelser) om varetægtsfængsling og isolation kan kæres til landsretten.

Kan man søge erstatning?

Hvis en tiltalt bliver frifundet efter at have været varetægtsfængslet, kan han eller hun søge erstatning. Det samme gælder, hvis anklagemyndigheden frafalder sigtelsen. Tiltaltes advokat kan oplyse og vejlede om mulighederne.

En ansøgning om erstatning skal gives til anklagemyndigheden inden to måneder efter, at sagen er sluttet. 

Mortifikation

Reglerne om mortifikation handler om muligheden for at erklære fx bortkomne dokumenter døde og magtesløse for at beskytte indehaverens rettigheder.

Et dokument, fx. et pantebrev, er rettighedsindehaverens eneste bevis for sin ret. Hvis dokumentet er forsvundet, kan den, der skylder penge, reelt undlade at betale.

Mortifikation genopretter rettighedshaverens legitimation, som den var, da han havde dokumentet i sin besiddelse.

Mortifikation kan foretages uden dom og ved dom. Domstolene behandler alene sager om mortifikation ved dom.

Hvis du vil have et dokument mortificeret, skal du skriftligt anmode retten om det.




 

Hvilke dokumenter kan mortificeres?

Der kan ske mortifikation af omsætningsgældsbreve eller -papirer. De fleste pantebreve er omfattet af denne kategori. Der kan også ske mortifikation af pantebreve, aktier og andre andelsbeviser, der ikke er omsætningspapirer, forudsat at det er påkrævet, at dokumentet mortificeres.

Det største område for mortifikation ved dom er pantebreve i fast ejendom.

Hvor anlægger jeg en mortifikationssag?

En mortifikationssag skal som udgangspunkt anlægges ved byretten på det sted, hvor dokumentet er udstedt. Hvis udstedelsesstedet ikke kan oplyses eller er i udlandet, anlægges sagen ved udstederens hjemting eller tidligere hjemting. Det vil sige i den retskreds udstederen har hjemme.

Mortifikationssager om pantebreve i fast ejendom anlægges dog ved ejendommens værneting (der hvor ejendommen ligger). Eventuelle værnetingsaftaler, der er gengivet i pantebrevet, er bindende.

Sag anlægges ved Retten på Færøerne ved indgivelse af skriftlig anmodning.

Hvilke oplysninger skal anmodningen indeholde?

Anmodningen om mortifikation skal indeholde oplysning om:

  • i hvilken egenskab du søger mortifikation, hvor og hvornår pantebrevet er gået tabt
  • hvis du fremsætter anmodningen som ejendommens ejer, skal det fremgå hvordan pantefordringen er ophørt
  • kreditor/debitor på pantebrevet
  • hvis ejendommen ejes af flere eller andre personer end debitor, skal der foreligge oplysninger om deres identitet og kontaktoplysninger
  • en betegnelse af det dokument, der skal mortificeres
  • baggrunden for og formålet med mortifikation, herunder oplysning om pantebrevet er indfriet eller bortkommet

Det skal også fremgå af anmodningen, hvis der skal udstedes et erstatningspantebrev.

Hvilke dokumenter skal vedlægges anmodningen?

Anmodningen skal være vedlagt:

  • Kopi af det/de pantebrev(e), der skal mortificeres.

  • Pantebrevet kan foreligge som en bekræftet kopi fra Tinglysningen Hvis der er tale om en udskrift af akten, skal denne være bekræftet af den advokat, der har indsendt den, ligesom det skal være anført, hvilken dato udtræk af akten er sket.

  • Hvis det ikke er muligt at fremsende en kopi af pantebrevet, skal der foreligge en bekræftelse fra Tinglysningen på, at akten er bortkommet, ligesom der skal fremsendes en beskrivelse af dokumentet med oplysning om pantebrevstype, hovedstol, rentevilkår og øvrige vilkår. Der skal endvidere oplyses om, hvilken eller hvilke ejendomme der er pant i.

  • En tingbogsattest for ejendommen. Attesten må højest være 30 dage gammel.

  • En erklæring fra ejendommens ejer om, at vedkommende er underrettet om mortifikationssagen, at vedkommende ikke er i besiddelse af pantebrevet og eventuelt, at vedkommende ikke har rettigheder over eller i henhold til dokumentet (er debitor et selskab, skal der medsendes en tegningsudskrift, der ikke må være mere end 1 måned gammel).

  • En tilsvarende erklæring fra rettighedshavere, herunder navnlig banker, der har eller har haft tinglyst underpant i pantebrevet eller har haft det i sin besiddelse. Det er vigtigt, at der medsendes en eventuel overdragelseserklæring (transport) mellem bankerne, og at erklæringen er underskrevet af ansatte fra banken, som er angivet med stillingsbetegnelse. Der skal være erklæring fra alle, der har eller har haft pantebrevet i sin besiddelse. Det fremgår nogle gange af et ejerpantebrev, hvem, der har haft det i sin besiddelse, og dem skal der indhentes bortkomsterklæring fra.

  • Hvis debitor/kreditor er afgået ved døden, skal der være en kopi af skifteretsattesten for de pågældende og eventuelle skifteretsfuldmagter. Der skal bl.a. indhentes fuldmagter til at anlægge mortifikationssag fra arvingerne i henhold til skifteretsattesten.

  • Hvis mortifikationen skal gennemføres med forkortet varsel, hvilket vil sige, at det kan ske allerede efter 3 måneder, skal der indleveres en original bankgaranti på hovedstolen med tillæg af et års rente. Bankgarantien skal være en såkaldt anfordringsgaranti, der er tidsubegrænset.

Hvordan forløber en mortifikationssag?

Hvis betingelserne for at indlede en sag om mortifikation er til stede, afsiger retten en kendelse om offentlig indkaldelse til et retsmøde på et bestemt tidspunkt.

Når retten indleder en mortifikationssag, giver retten meddelelse om mortifikationen til Tinglysningen, der noterer meddelelsen på ejendommens blad i tingbogen. Derudover skal der ske en offentlig indkaldelse i avisen og/eller Statstidende, som du skal betale.

Indkaldelse

I den offentlige indkaldelse opfordres alle, der mener at have ret til pantebrevet eller ret til betaling herfor, til at give møde til det fastsatte retsmøde, hvor sagen vil blive behandlet. Normalt vil der gå mindst et år fra indkaldelsen, til dokumentet kan blive mortificeret ved dom. Denne tid kan i visse tilfælde blive afkortet mod sikkerhedsstillelse (3 måneder). En nedsættelse kræver imidlertid, at der stilles eksempelvis en bankgaranti i sagen, og kan kun bruges, hvis der skal ske aflysning af pantebrevet, og hvis du er ejer af det pantsatte.

Retten afsiger mortifikationsdom

Når retsmødet har fundet sted, og retten har kunnet konstatere, at der ikke er rettighedshavere, der har bedre ret end dig, bliver der afsagt en mortifikationsdom, som bliver sendt til dig. Når der er forløbet 4 uger, kan du bede retten om at påføre dommen en ankepåtegning (påtegning om, at dommen nu er endelig og ikke er anket til landsretten).

Betingelser for mortifikation ved dom

Mortifikation kan kun ske, hvis dokumentet må antages at være tilintetgjort eller bortkommet.

Hvis pantebrevet eksisterer, men pantekreditor ikke ønsker at kvittere pantebrevet eller udlevere det, er der ikke tale om en mortifikationssag, men en fogedsag.

Hvis der er tale om pantebreve, aktier eller andre andelsbeviser, der ikke er omsætningspapirer, er det endvidere en betingelse, at mortifikation må anses som nødvendig. Det er det ikke, hvis der kan opnås ejendomsdom eller dokumentet kan udslettes efter tinglysningsloven.

Udslettelse efter tinglysningsloven kan f.eks. anvendes til aflysning af pantebreve, hvor det er over ca. 20 år siden, sidste afdrag er betalt. Den kan også anvendes til aflysning af servitutter, der åbenbart er ophørt efter deres eget indhold - f.eks. fordi en berettiget er afgået ved døden. Bestemmelsen kan som udgangspunkt ikke anvendes, hvis der er tale om et ejerpantebrev.

Hvad koster det at anlægge en mortifikationssag ved retten?

Du skal en retsafgift på 130 kr. Det gælder også, hvis du ønsker flere pantebreve mortificeret samtidigt, og disse har pant i samme ejendom.

Hvis de har pant i forskellige ejendomme, er retsafgiften 130 kr. pr. pantebrev.

Sidst opdateret: 26. januar 2021