Erstatningsnævnet

Erstatningsnævnet har for tiden følgende sammensætning:

- Henrik Møller, adm. sorenskriver
- Marjun Magnussen, afdelingschef (efter indstilling fra Færøernes Landsstyre)
- Ingi Højgaard, advokat (efter indstilling fra Advokatrådet)

Det er normalt kun den direkte skadelidte ved forbrydelsen, der kan få erstatning.

Vidner, pårørende til voldsofre o.l. kan ikke få erstatning.
Er skadelidte afgået ved døden, kan skadelidtes ægtefælle og skadelidtes børn dog være berettigede til erstatning.

Man kan normalt ikke få erstatning, hvis:

• der ikke er sket personskade ved straffelovsovertrædelsen
• straffelovsovertrædelsen er begået i udlandet, medmindre skaden er sket i forbindelse med arbejde, hvortil man er midlertidigt udsendt
• man har overværet en straffelovsovertrædelse som vidne
• man er pårørende til en person, der har været udsat for en straffelovsovertrædelse, medmindre personen er død som følge af straffelovsovertrædelsen
• den person, man har udpeget som gerningsmanden, er frifundet for at have begået en straffelovsovertrædelse i forbindelse med tilskadekomsten.

Erstatningen fastsættes efter reglerne i offererstatningsloven og erstatningsansvarsloven.
Herefter ydes erstatning eller godtgørelse for helbredsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, tingsskade, svie og smerte (sygedage), varigt men, tort (krænkelse), erstatning ved død og advokatudgifter.

Erstatning for tingsskade ydes kun i særlige tilfælde. F.eks. kan der ydes erstatning for tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb, som skadelidte havde på sig, da personskaden skete.

Det bemærkes, at der ikke er nødvendigt at have en advokat for at få sin sag behandlet ved erstatningsnævnet, som del af den offentlige forvaltning, med hjælp fra ansøgeren selv skal anskaffe de nødvendige oplysninger.

Hvis ansøgeren har antaget en advokat, kan nævnet bestemme, at ansøgeren helt eller delvist skal have erstattet udgifter til advokat.

Den nemmeste måde at søge erstatning på er, at bruge Erstatningsnævnets ansøgningsskema.
Ansøgningsskemaet udleveres af politiet i forbindelse med politiets behandling af sagen. Politiet har pligt til at vejlede om retten til at få erstatning.

Ansøgningsskemaet skal ikke indsendes til Erstatningsnævnet, men afleveres til politiet.

Politiet indsender ansøgningsskemaet og straffesagens akter til nævnet, men først når politiet har færdigbehandlet sagen, og der eventuelt er afsagt dom i sagen.

Oplysninger som Erstatningsnævnet har brug for:

I forbindelse med sagsbehandlingen har Erstatningsnævnet brug for oplysninger dels om straffelovsovertrædelsen dels om de skader, straffelovsovertrædelsen har medført.

Erstatningnævnet vil som regel få de nødvendige oplysninger fra politiet, typisk i form af politirapporter, domme og lægeerklæringer.

Søger man erstatning for tab af personlige ejendele, tabt arbejdsfortjeneste o.l. skal man dog selv medsende kvitteringer, lønsedler o.s.v som dokumentation for kravet.