Gå til sidens indhold

Føroya Rættur

22 des. 2010

Føroya Rættur

Dómur 22. desember 2010

Treytaður dómur uttan ásetan av revsing um treytir verða hildnar

D O M

afsagt den 22. december 2010

Anklagemyndigheden
mod
T
født den
boende 

Anklageskrift fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 8. april 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

                                                                       1.

straffelovens § 244 - vold - ved den 13. februar 2010 ca. kl. 22.15 i Tórshavn på adresse  at have tildelt sin datter F adskillige knytnæveslag i ansigtet.

                                                                       2.

færdselslovens § 42, stk. 1, - ved den 9. februar 2010 kl. 15.16 som fører af bilen reg. nr. ad Bøgøta mod nord i Tórshavn Kommune at have undladt at anvende den sikkerhedssele, som siddepladsen var forsynet med.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte har ikke taget stilling til skyldspørgsmålet i forhold 2, idet han intet husker om forholdet.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af F og V. Forklaringerne er gengivet i rets­bogen, hvortil der henvises.

Der er fremlagt fotomappe.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens bemærkninger:
Efter oplysningerne om skaderne på forurettede og om politiets fund på gerningsstedet, og når de i retten afgivne forklaringer sammenholdes med tiltaltes og de i retten afhørte vidners forklaringer i politirapporterne findes det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i tiltalen i forhold 2. Tilståelsen støttes af sagens øvrige oplysninger. Det er derfor også godtgjort, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2.

Straffebestemmelserne er straffelovens § 244 og færdselslovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1. 


Under hensyn til oplysningerne om tiltaltes og forurettedes forhold bliver straf­fen ikke fastsat, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Tiltalte skal dog betale en tillægsbøde på 500 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2, med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

                                          T H I   K E N D E S   F O R   R E T:

Hvis tiltalte T overholder følgende betingelse, vil straffen ikke blive fastsat:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra endelig dom.

    Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 500 kr.

    Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 4 dage.

    Tiltalte betaler sagens omkostninger.