Dómur 22.mars 2011

Kravið fevndi um um í fyrsta lagi, at sølan gekk aftur, í øðrum lagi endurgjaldi og í triðja lagi avslátturi í søluprísinum.

Rætturin gav partvíst keyparanum viðhald í kravinum um endurgjald, eisini móti ognarsøluni, eins og keyparin partvíst fekk viðhald í kravinum um avsláttur í søluprísinum. Rætturin fann ikki grundarlag fyri kravinum um, at handilin skuldi ganga aftur.

Tað framgongur nærri av dóminum um grundgevingina:

 ”Rettens begrundelse og afgørelse:

 [Ognarsølumaðurin] har forklaret, at der ikke under hans fremvisning af ejendommen blev talt om, hvorvidt taget var utæt. Han gjorde [keyparanum]opmærksom på, at taget var i dårlig stand, men fortalte hende samtidigt, at det "havde ligget der i mange år, uden at der var kommet nogen klager."

 På denne baggrund må utæthederne i taget, uanset at [keyparin] var af den opfattelse, at taget så grimt ud, anses for en mangel, som [ognarsølan] og som konsekvens heraf også [seljarin], er erstatningsansvarlige for.

 Det lægges efter den af [sýns- og metingarmaðurin] afgivne erklæring til grund, at tagspæreneer i så dårlig forfatning, at de må udskiftes. Uanset at spærene i henhold til erklæringen ser våde eller sorte ud, findes der efter sammenhængen med utæthederne i taget ligeledes være tale om en mangel, som både [ognarsølan] og [seljarin] er erstatningsansvarlige for.

 Den omstændighed, at [keyparin] inden købet gav udtryk for, at hun ville skifte taget, fordi det var af asbest, kan ikke føre til et andet resultat.

 Det kan ikke i øvrigt ved de modstridende forklaringer herom anses for bevist, at [keyparin] inden købet af ejendommen, der generelt fremtræder som værende i dårlig stand, blev gjort nærmere bekendt med husets tilstand.

 På denne baggrund må ligeledes den omhandlede råd i gulv og skillevæg i WC (badeværelse), der under hensyn til, at badeværelset fremtrådte som værende af nyere dato, og gulv­belægningen, der er pålagt efterfølgende, men efter [sýns- og metingarmansins] erklæring må udskiftes for at undgå kondens fra opstigende fugt, ligesom utæthederne i skorstenen, anses som mangler, der dog ikke - da det ikke kan anses for bevist, at de sagsøgte havde eller burde have kendskab hertil - kan begrunde et egentligt erstatningsansvar.

Det lægges efter de samstemmende forklaringer herom til grund, at [keyparin] og [ognarsølumaðurin] inden købet talte om, at [ognarsølumaðurin] skulle kontakte [seljaran], der importerede vinduer, med henblik på, at [seljarin] skulle fremkomme med et tilbud på nye vinduer. [Keyparin] har endvidere forklaret, at hun var af den opfattelse, at tagrenderne så "gamle" ud, og at hun var bekendt med, at nogle brædder i udhuset var rådne, at det støbte gang­areal udenfor huset hav­de hældning mod udhuset, og at vandhanen i køkkenet var "i orden", men kun, når der var koldt vand. Efter [keyparans] og NN’s forklaringer lægges det ligeledes til grund, at [keyparin] var bekendt med, at der var en bue i loftet i stuen, fordi en skillevæg mellem stuen og et værelse var nedtaget.

[NN] har forklaret, at det var tydeligt, at tagplader, vindskeder, stern­brædder og tagrender var i "meget dårlig stand."

Efter det således anførte, herunder navnlig om [keyparans] kendskab til huset inden købet, er der ikke grundlag for at anse buen i loftet i stuen og ryggen på beton-gulv, samt råd i udhus, råd i hoveddør og vinduer, dårlige tagrender, vindskeder og sternbrædder, og ændringer i forbindelse med vand som mangler i køberetlig forstand.

Efter erklæringen fra [sýns- og metingarmanninum], jf. hans besvarelse af spørgsmål 7, lægges det til grund, at fugtproblemerne kan udbedres ved udskiftning af den næv­nte gulvbelægning, hvorfor der ikke er grundlag for at imødekomme krav­et om drænende materiale rundt om huset, m.v.

Eventuelle mangler i forbindelse med lampested, lampested i køkkenet og ovn, kan under hensyn til de begrænsede udbedringsomkostninger ikke danne grundlag for et erstatningsansvar eller krav om afslag i købesummen.

Det bemærkes, at manglerne ved ejendommen, navnlig efter husets alder og frem­træden, ikke har et sådant omfang eller at være af en sådan karakter, at de kan begrunde en ophævelse af ejendomshandelen.

Det fremsatte erstatningskrav tages for så vidt utæthederne i taget og de dårlige tagspær herefter - med udgangspunkt i det anførte erklæringen fra [sýns- og metingarmanninum] om udbedringsomkostningerne - skønsmæssigt til følge med 100.000 kr., idet det herunder er lagt til grund, at det må have stået [keyparanum] klart, at taget under alle omstændigheder måtte skiftes indenfor kortere tid.

Stævningskravet tages vedrørende de øvrige mangler, der findes at kunne begrunde et afslag i købesummen, til følge med 117.400 kr., svarende til de anslåede udbedringsomkostninger.

Den foretagne vurdering af ejendommens værdi kan - efter [sýns- og metingarman(2)sins ] forklaring under domsforhandlingen, hvorefter der ved vurderingen ikke er taget højde for udbedringsomkostninger af denne størrelsesorden - ikke føre til et andet resultat.

Efter sagens udfald, hvorefter [keyparanum] har fået medhold i, at der har været grundlag for et erstatningskrav, henholdsvis afslag i købesummen, skal omkostningerne til syn- og skøn, foreløbigt opgjort til 65.243,75, der er udlagt af [keyparanum], betales af [keyparanum] og de sagsøgte med halvdelen hver.

[Keyparin] tilkendes endvidere et beløb, svarende til retsafgiften af det vundne beløb.

I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.

                                                      Thi kendes for ret:

De sagsøgte, [seljarin] og [ognarsølan], skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til sagsøger, [keyparan].

Sagsøgte, [seljarin], skal herudover inden 14 dage betale 117.400 kr. til sagsøger.

De sagsøgte skal inden 14 dage betale 34.896 kr. i sagsomkostninger til sagsøger.”