Avsagdur dómur tann 4. december 2014

DOM

 

Afsagt den 4. december 2014 i sag nr. BS 483/2013:

 

P/F Líraberg (M/b Líraberg)

Norðstiggjur 3

160  Argir

og

Mandskabet

c/o Líraberg

Norðstíggjur 3

160  Argir

mod

Fiskimálaráðið

Bókbindaragøta 8 -Postrúm 347

110  Tórshavn

 

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 17. april 2013.

Sagsøgerne P/F Líraberg og mandskabet c/o P/F Líraberg har nedlagt følgende påstande:

 

1)   Sagsøgte Fískimálaráðið skal anerkende, at afslaget af 11. juli 2012 i sagen 12/00321-3 til ”Samtakið Sjófeli”, herunder til sagsøgeren P/F Líraberg (rederi) var ugyldigt.

2)   Fiskimalaráðið skal betale P/F Líraberg 375.000 kr. med rente fra ultimo 2012 i godtgørelse/erstatning for nægtelse af tildeling af andel af makrelkvote for 2012.

3)   Fiskimalaráðið skal betale 375.000 kr. med rente fra ultimo 2012 til fordeling blandt Lírabergs mandskab i 2012 som godtgørelse/erstatning for uhjemlet nægtelse af tildeling af andel af makrelkvote for 2012.

 

Sagsøgte Fiskimálaráðið har påstået frifindelse.

Erstatningskravet er opgjort til 300 tons makrel x 2,50 kr./kg fordelt med ½ til rederiet og ½ til mandskabet.

 

Sagsfremstilling

Dommen er affattet i medfør af § 366a, stk. 2, i retsplejeloven for Færøerne.

Den 20. februar 2012 sendte sammenslutningen  ”Sjófeli” følgende anmodning til Fiskimálaráðið  (dansk oversættelse):

 

”Sjófeli”, der er en sammenslutning af selskaber, som alle ejer fiskerfartøjer med fangsttilladelse (jf. § 12 i lov om erhvervsmæssigt fiskeri), søger herved om at få tildelt andel af den færøske makrelkvote. Sammenslutning omfatter 103 både i gruppe 4 og gruppe 5 fulddrevet.

 

I første række søges til et aktieselskab under stiftelse med ovenfornævnte aktører og i anden række – hvis det første ikke vurderes at opfylde betingelserne i ordlyden i loven – til et eksisterende selskab, som opfylder betingelserne.

 

Der søges om 15 % af den samlede fastsatte kvote for 2012. Der søges også om tilladelse til, at kvoten for en del kan fiskes med egnet fiskeskib (vodskib), som sammenslutningen skaffer.

 

I vedlagte bilag, som vi anser som en del af denne ansøgning, fremlægger vi de grunde, som vi bygger vores ansøgning på.

 

Vi er naturligvis klar til at komme til møde med de pågældende myndigheder, når det skal være, for at forklare mulige tvivlsspørgsmål.”

 

I det til anmodningen vedlagte bilag A hedder det blandt andet (dansk oversættelse):

 

”Vores begrundelser for at kystfiskeriflåden skal få del i makrelkvoten kan sammenfattes således.

 

-     Fra en juridisk synsvinkel mener vi, at eftersom ingen på forhånd har direkte historisk ret til makrelressourcerne, så har kystfiskeriflåden som en af aktørerne i det administrerede erhvervsmæssige fiskeri fuldgod ret til at få andel af makrelkvoten; at kystfiskerbåde ikke hidtil har været udstyret til dette fiskeri og heller ikke kunnet fiske det selv i væsentlige mængder, ændrer ikke dette grundsynspunkt.

-     Når det drejer sig om ressourceadgang, må man huske på, at kystfiskeriflåden kun har fået en stedse faldende andel af eksisterende ressourcer – ikke på eget initiativ, heller ikke kun fordi fiskeriet efter torsk og kuller har været faldende, men som følge af den politisk betingede begrænsning af at fiske torsk og kuller. Konsekvensen har været, at fangstmængder og –værdier er reduceret meget, ca. 50 % siden 2003, og dette ses i uhyggelig grad igen i driftsresultater og mandskabsindtægter.  Skal kystfiskeriflåden komme for sig igen, så kræves der flere indtægter, og det fås først og fremmest ved bedre adgang til ressourcer. I dette tilfælde er makrel en oplagt mulighed. En kvoteandel bliver her delvis at betragte som en kompensation for tab på fiskebanken, og delvis som en samling af kystfiskeriflådens veje overhovedet.

-     I samfundsøkonomisk sammenhæng skal man huske på, at en økonomisk stærk kystfiskeriflåde er funktionsdygtig og kan med kort varsel tilpasse sig efter de fangstmuligheder, som viser sig. I støtten til at sikre et alsidigt, bæredygtigt fiskerierhverv fremover, så kan en veludviklet kystfiskeriflåde være med til at sikre, at ressourcerne på landsoklen altid udnyttes optimalt.”

 

P/F Líraberg var et af de 103 rederier bag anmodningen.

 

Med anmodningen fulgte ligeledes fuldmagter fra de omhandlede rederier, hvorefter der gives sammenslutningen ”Sjófelli” v/Óli Jacobsen fuldmagt til at søge om ”makreltilladelse” (dansk oversættelse).

 

Den 9. juni 2012 trådte kundgørelse nr. 75 af 8. juni 2012 om regulering af fiskeriet af makrel ved Færøerne under færøsk flag i 2012 i kraft. Kundgørelsen indeholder bl.a. følgende bestemmelser (dansk oversættelse):

 

”§ 2.   Den færøske totalkvote af makrel i 2012 sættes til 148.375 tons.

 

• 3.Af totalkvoten, jf. § 2, kan fiskefartøjer under færøsk flag i 2012 fiske 134.075 tons af makrel. Herudover er 6.075 tons makrel, som ikke blev fisket i 2011 overført til 2012.

Stk. 2. Af kvoten, jf. stk. 1, tildeles 55.000 tons fiskefartøjer under færøsk flag, som i 2009 havde ret til fiskeritilladelse, jf. § 5, stk. 4, 1. pkt. i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, at fiske makrel i færøsk farvand. Kvoten tildeles som egen årskvote. Der er hjemmel til at overføre op til 10 % af egenkvoten for 2012 til 2013. På samme måde er der hjemmel til at fiske op til 10 % over den tildelte egenkvote for 2012. For meget fisket i 2012 modregnes i tildelt egenkvote i 2013.

Stk. 3. Af kvoten, jf. stk. 1, tildeles 9.000 tons andre end de i stk. 2 nævnte fiskefartøjer, som i 2009 havde ret til fiskeritilladelse til pelagisk fisk i færøsk farvand. Kvoten tildeles som fælleskvote med loft. Loftet sættes efter, hvor mange fiskefartøjer, der har ret til og har søgt om fiskeritilladelse efter § 6. Loftet sættes ens i tons for alle fiskefartøjer i gruppen.

Stk. 4. Af kvoten, jf. stk. 1, tildeles 4.000 tons til fiskefartøjer, som i 2012 har ret til fiskeritilladelse til bundfisk efter fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland. Kvoten tildeles som en fælleskvote med loft. Loftet sættes efter, hvor mange fiskefartøjer har ret til og har søgt om fiskeritilladelse efter § 6. Loftet sættes ens i tons for alle fiskefartøjer i gruppen.

Stk. 5. Af kvoten, jf. stk. 1, tildeles 6.000 tons disse fiskefartøjer, som har ret til og har søgt om fiskeritilladelse efter § 6:

 

1. Trawlere, som har fangsttilladelse til fiskeri i internationalt farvand, jf. § 1, II i kundgørelse om fangsttilladelse færøsk til færøsk fiskeskib.
2. Trawlere, hvis fiskerirettigheder er begrænset til fiskeri i internationalt farvand.

 

De 6.000 tons tildeles fiskefartøjerne som fælleskvote med loft, hvor loftet i tons sættes ens for alle fiskefartøjer.

 

Stk. 6. Af kvoten, jf. stk. 1, tildeles 8.000 tons fiskefartøjer, som i 2012 har ret til fiskeritilladelse til rejer ved Svalbard og i NAFO-området, bortset fra fiskefartøjer, som har fiskeritilladelse efter § 5, stk. 4, 3. pkt. i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. Kvoten tildeles som fælleskvote med loft. Loftet sættes efter, hvor mange fiskefartøjer, der har ret til og har søgt om fiskeritilladelse efter § 6. Loftet sættes ens i tons for alle fiskefartøjer i gruppen.

Stk. 7. Af kvoten, jf. stk. 1, bliver 30.000 tons tildelt fiskefartøjer i gruppe 2, jf. § 28, stk. 1, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. Kvoten tildeles som fælleskvote med loft. Loftet sættes efter, hvor mange fiskefartøjer har ret til og har søgt om fiskeritilladelse efter § 6. Loftet sættes ens i tons for alle fiskefartøjer i gruppen.

Stk. 8. Af kvoten, jf. stk. 1, bliver 5.000 tons tildelt fiskefartøjer i gruppe 3, jf. § 28, stk. 1, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. Kvoten tildeles som en fælleskvote med loft, hvor loftet bliver sat således, at intet fiskefartøj kan fiske mere end 10 % af fælleskvoten.

Stk. 9. Af kvoten, jf. stk. 1, bliver 3.000 tons tildelt disse fiskefartøjer, som har ret til og har søgt om fiskeritilladelse efter § 6:

 

1. Fiskefartøjer i gruppe 4 a, gruppe 4 b og gruppe 5, jf. § 29, stk. 1, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.
2. Fiskefartøjer, som har fiskeritilladelse efter kundgørelse om fiskeri efter havtaske og hellefisk med garn i havområdet ved Færøerne, dog ikke fiskefartøjer, som også har ret til fiskeritilladelse i gruppe 3, jf. § 28, stk. 1, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.
3. Fiskefartøjer, som har fiskeritilladelse til skaldyr i færøsk farvand, bortset fra fiskefartøjer, som i 2012 har ret til fiskeritilladelse til rejer, jf. § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt.

 

De 3.000 tons tildeles de nævnte fiskefartøjer som fælleskvote med loft, hvor loftet fastsættes således, at intet fiskefartøj kan fiske mere end 10 % af fælleskvoten.

 

Stk. 10. Af kvoten, jf. stk. 1, bliver 2.000 tons tildelt fiskefartøjer i gruppe 4 t, jf. § 29, stk. 1, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. Kvoten tildeles som fælleskvote.

 

Stk. 11. Af kvoten til fiskefartøjer under færøsk flag, jf. stk. 1, bliver 4.000 tons afsat til videnskabelige fiskeriundersøgelser efter indstilling fra Havstovan. Kvoten tildeles som egen årskvote, jf. § 20, stk. 1 i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.

 

Stk. 12. Af kvoten til fiskefartøjer under færøsk flag, jf. stk. 1, bliver 8.075 tons sat af til erhvervsmæssigt makrelforsøg og projekter, jf. 4, og at anvende i forhandlinger om fiskerettigheder med andre lande. Kvoten til erhvervsmæssige makrelforsøg tildeles skibe som fælleskvote.

 

(…)

 

 Den 11. juli 2012 tilskrev Fiskimálaráðið sammenslutningen "Sjófeli" med henvisning til sammenslutningens ansøgning af 22. februar 2012.. Af Fiskimálaráðiðs brev  fremgår blandt andet følgende (dansk oversættelse):

 

”Behandlingen af Deres ansøgning er foretaget med udgangspunkt i loven om erhvervsmæssigt fiskeri og kundgørelse nr. 75 af 8. juni 2012 om regulering af fiskeri af makrel med fiskerfartøjer under færøsk flag i 2012.

 

I henhold til § 12 i loven om erhvervsmæssigt fiskeri er det kun personer og selskaber, som ejer fiskerfartøjer, der har fangsttilladelse i henhold til § 5, stk. 3 i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, som kan få rettigheder i henhold til § 5, stk. 4-9 i samme lov – dvs. at få fiskeritilladelse og rettigheder til at fiske. For fiskerfartøjer i gruppe 5 i henhold til § 28 kræves dog ikke fangsttilladelse for at få rettigheder i henhold til § 5, stk. 4-9. For disse kræves, at de betingelser er opfyldt, som er for fiskeritilladelse i gruppe 5, jf. kundgørelse om betingelser for fiskeritilladelse og regler om havdagetal for fiskerfartøjer i gruppe 5.

 

I henhold til § 3 i kundgørelse om regulering af fiskeriet af makrel med fiskerfartøjer under færøsk flag i 2012 bliver den disponible kvote tildelt færøske fiskerfartøjer at fiske. I paragraffen bestemmes, hvorledes kvoten bliver fordelt mellem forskellige grupper af færøske skibe.

 

• 9 fastsætter, at i alt 3.000 tons tildeles fiskerfartøjer i gruppe 4A, gruppe 4 B, gruppe 5, garnskibe med tilladelse til at fiske havtaske og hellefisk og fiskerfartøjer med fiskeritilladelse til skaldyr i færøsk sø. Nærmere beskrivelse af grupperne er i kundgørelsen.

 

Det er bestemt, at de 3.000 tons tildeles fiskerfartøjer i nævnte grupper som fælleskvote med maksimum, hvor maksimummet fastsættes således, at intet fiskerfartøj kan fiske mere end 10 procent af fælleskvoten. Således kan hvert af fiskefartøjerne, som har ret til fiskeritilladelse efter denne bestemmelse, fiske op til 300 tons af makrel i 2012.

 

Retten til at fiske tildeles dem, der er omfattet af hver kvote jf. § 3 i kundgørelsen med fiskeritilladelse efter § 5, stk. 4 i loven om erhvervsmæssigt fiskeri. Fiskeritilladelse tildeles ejer af bestemt fiskerfartøj ….  at fiske…. bestemt mængde af bestemte fiskebestande på bestemte havområder i et bestemt fiskeår.

 

Det er således ejeren af fiskerfartøjet, som får udskrevet fiskeritilladelse.

 

Med udgangspunkt heri er der ikke hjemmel til at tildele en sammenslutning eller et selskab en fiskeritilladelse, hvor rettighederne for flere fiskerfartøjer er lagt sammen til en fiskeritilladelse.

 

Paragraf 15 i loven om erhvervsmæssigt fiskeri foreskriver, hvorledes kvoter kan afhændes. I henhold til stk. 1 er det kun kvoteandele, egen årskvote og egen bifangstkvote, som kan afhændes andre at udnytte. Fælleskvoter kan ikke afhændes.

 

Følgelig er der efter § 15 ikke hjemmel til at imødekomme mulige ansøgninger om at afhænde fælleskvote med maksimum til andet fiskerfartøj at fiske.

 

Konklusionen i behandlingen af Deres ansøgning om at kunne få tildelt makrelkvote for de 103 kystfiskerbåde under et til et bestemt selskab er derfor, at der ikke er lovgrundlag for dette.

 

Deres ansøgning imødekommes derfor ikke.

 

Makrelkundgørelsen fastsætter i § 6, stk. 3, at ansøgninger om fiskeritilladelse til at fiske makrel skal være Fiskimálaráðið i hænde senest 18. juni 2012. Deres ansøgning på vegne af de 103 kystfiskerbåde blev sendt i godt tid inden det. Nogle af disse kystfiskerbåde har derudover sendt særskilt ansøgning om fiskeritilladelse. I den forbindelse bedes De venligst oplyse, om Fiskimálaráðið med udgangspunkt i Deres fælles ansøgning skal registrere særskilt ansøgning om makrelfiskeritilladelse for de enkelte både, som ikke har sendt særskilt ansøgning. Foretages en sådan registrering ikke, kan disse både ikke nu søge om og få fiskeritilladelse til at fiske makrel i 2012.”

 

I et brev af 19. juli 2012 meddelte sammenslutningen ”Sjófeli”, at der også var tale om særskilte ansøgninger fra de af fællesansøgningen omfattede rederier, som ikke allerede havde ansøgt særskilt.

 

Den 18. juli 2012 afgav Fiskimálaráðið en redegørelse til Landsstýrismálanevndin i anledning af, at lagtingsmedlem Høgni Hoydal havde anmodet om en redegørelse ”om sagen om forvaltning af makrelfiskeri”. Heri hedder det blandt andet (dansk oversættelse):

 

”Klageren klager over, at der ikke er nogen lovhjemmel for fordeling af makrel, som er fastsat i § 3 i kundgørelse om regulering af fiskeriet af makrel med fiskefartøj under færøsk flag i 2012. Det siges, at kundgørelsen er et klart brud på grundreglerne i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, som bygger på lovbestemte og detaljerede grupper, som har adgang til fiskeri efter lovbestemte regler og vilkår. Videre siges det, at i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, er grupperne bl.a. defineret i § 7 a, § 28 og § 29 og disse grupper er grundstrukturen for regulering af fiskeri ved Færøerne og på de mellemliggende og oversøiske fiskefelter.

 

Lagtinget har i § 9 i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri givet Landsstyremanden hjemmel til i kundgørelse at regulere fiskeriet for fiskefartøj under færøsk flag i havområdet ved Færøerne og uden for havområdet ved Færøerne, og Landsstyremanden kan bl.a. lave regler om alle de forhold, som er nævnt i § 9, herunder, som fastsat er i § 9, stk. 1, nr. 3: ”Havdagesystem eller kvotesystem for havområdet ved Færøerne, hvor disse ikke er fordelt til bestemte skibsgrupper efter denne lov.”

 

Der er tale om en bred hjemmel, som lader det være op til Landsstyremanden at afgøre, hvorledes fiskeriet bliver reguleret på alle områder, bortset fra dem, hvor fiskerimulighederne er fordelt til bestemte grupper i selve loven.

 

(…)

 

Landsstyremandens hjemmel til at regulere fiskeriet har derfor kun den begrænsning, at han ikke kan regulere fiskeri, hvor dage og kvoter er fordelt til bestemte skibsgrupper efter loven om erhvervsmæssigt fiskeri.

 

Det eneste fiskeri, som er reguleret og fordelt til bestemte skibsgrupper i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, er bundfiskfiskeriet i havområdet ved Færøerne. Dette fiskeri er reguleret ved § 22 i kapitel 4, hvor det er fastsat, at der ved lagtingslov fastsættes havdagetal for bundfiskekvoter på den færøske landsokkel hvert fiskeriår.

 

(…)

 

Makrelfiskeri er ikke reguleret ved ovennævnte bestemmelser i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, og loven fastsætter ingen steder, hvilke fiskefartøjer eller grupper af fiskefartøjer har adgang til makrelfiskeri. Det fiskeri, som i loven om erhvervsmæssigt fiskeri er fordelt til bestemte skibsgrupper, er kun bundfiskfiskeri i havområdet ved Færøerne, som er reguleret ved havdagesystemet. Loven giver Landsstyremanden en bred hjemmel til at regulere alt andet fiskeri. Hjemmelbestemmelsen til at regulere fiskeriet er § 9, og når vi taler om makrelfiskeri på færøsk territorium, er den nærmere hjemmel § 9, stk. 1, nr. 3.

 

(…)”

 

Ved fiskeritilladelse af 23. juli 2012 meddelte Fiskimálaráðið P/F Líraberg tilladelse til i perioden fra 23. juli 2012 til 31. december 2012 at fiske makrel i færøsk farvand af en fælleskvote på 3.000 tons med indtil 300 tons.

 

Den 22. februar 2013 tilskrev Fiskimálaráðið P/F Lírabergs advokat. I brevet hedder det blandt andet (dansk oversættelse):

 

”Der henvises til Deres forespørgsler i e-mail den 4. februar 2013 om hjemmelsgrundlaget for landsstyremanden. Der henvises også til telefonsamtale om samme.

 

Deres forespørgsel er sålydende:

 

1. Hvor i lagtingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri er det konkret hjemlet landsstyremanden at fastsætte den mest tilladte fangst af bestemte fisketyper?
2. Hvor i samme lov er det konkret hjemlet landsstyremanden at fastsætte og fordele kvoter?

 

Undertegnede forstår, at årsagen til forespørgslen er §§ 2 og 3 i den såkaldte makrelkundgørelse for 2012 (dvs. kundgørelse nr. 75 af 8. juni 2012 om regulering af fiskeriet af makrel med fiskerfartøjer under færøsk flag i 2012).

 

(…)

 

Lagtinget har i § 9 i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri givet Landsstyremanden hjemmel til at regulere fiskeri for fiskefartøjer under færøsk og fremmed flag i havområdet ved Færøerne og fiskeri for fiskefartøjer under færøsk flag uden for havområdet ved Færøerne, og Landsstyremanden kan blandt andet lave regler om alle de forhold, som er nævnt i § 9, herunder som fastsat i § 9, stk. 1, nr. 3:

 

”Et havdagesystem eller et kvotesystem i havområdet ved Færøerne, hvor disse ikke er fordelt til bestemte skibsgrupper efter denne lov”.

 

Hjemlen er bred. Lagtinget har ladet det være op til Landsstyremanden at afgøre, hvorledes fiskeriet bliver reguleret, som i udgangspunktet omfatter alle områder, herunder fastsættelse af totalkvote. Den eneste begrænsning er, at fiskemulighederne, dvs. dage og kvoter, skal ikke være fordelt til bestemte skibsgrupper i selve loven, jf. § 9, stk. 1, nr. 3.

 

Hjemlen i § 9 var sat i kraft ved lagtingslov nr. 28 af 10. marts 1994 om erhvervsmæssigt fiskeri. Formuleringen var oprindeligt noget anderledes, fordi hjemlen omfattede da kun kvoter, ikke havdage. Oprindeligt var hjemlen i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, som var sålydende:

 

”1.   Totalkvote for visse fiskebestande.

2.    Fordeling af fælles årskvoter, som ikke bliver delt i egne årskvoter, efter fisketid, hvor denne

        lov ikke fastsætter fordelingen.”

 

Bemærkninger var oprindeligt sålydende, se de særlige bemærkninger til bestemmelsen i § 9 i lovforslaget i lagtingssag nr. 51/1993, Lagtingstidende 1993, side 392:

 

”Hovedreglen er, at landsstyret i kundgørelse kan regulere fiskeriet i havområdet ved Færøerne for færøske og udenlandske skibe. Hertil kommer regler om færøsk fiskeri uden for havområdet ved Færøerne.

 

Der bliver regler om totalkvoter, jf. § 5, stk. 2, fordeling af fælles årskvoter, jf. § 5, stk. 5, som også kan fiskes til bestemte tider, f.eks. forår, sommer og efterår. Fordelingen mellem grupper, enkelte fiskefartøjer og fangstmetoder. Pligt til at aflevere fangstindberetning, hvor indberetningen skal ske til fiskeriinspektionen. (…)”

 

Da havdagesystemet blev sat i kraft, blev § 9 omformuleret. Hjemlerne i § 9, stk. 1, nr. 2 og 3 blev da formuleret således, jf. lagtingslov nr. 50 af 20. maj 1996:

 

”2.   Kvotesystem på de oversøiske fiskefelter.

3.    Havdagesystem, hvor disse ikke er fordelt til bestemte skibsgrupper efter denne lov.”

 

I henhold til de særlige bemærkninger til lovændringen i 1996, dvs. lagtingssag nr. 96/1995, Lagtingstidende 1995, side 521, har paragraffen til formål at:

 

”… give Landsstyret de fornødne hjemler til at regulere fiskeriet i overensstemmelse med formålet med loven. Det er derfor nødvendigt at have nærmere regler om et havdagesystem inden- og udenfor havdageområderne og regler om, hvorledes fiskefartøjer skal betragtes som erhvervsmæssigt drevet og ikke.

 

Det er også nødvendigt med klare regler om et kvotesystem på de oversøiske fiskefelter.”

 

Ved lovændring i 1996 blev der herved gjort forskel på kvotesystem på de oversøiske fiskefelter og havdagesystem, dog uden at indholdsmæssige ændringer var tiltænkt.

 

Ved lagtingslov nr. 69 fra 18. august 1998, blev § 9 ændret, da nr. 2 og 3 fik denne ordlyd, som også er den gældende ordlyd:

 

”2.   Havdagesystem eller kvotesystem i de mellemliggende og oversøiske fiskefelter.

3.    Havdagesystem eller kvotesystem på den færøske landsokkel, hvor disse ikke er fordelt til

        bestemte skibsgrupper efter denne lov.”

 

De særlige bemærkninger til § 9 i loven, dvs. § 1, nr. 10 i lovforslaget, er sålydende (lagtingssag nr. 3/1998):

 

”Landsstyret har i den nuværende lovtekst hjemmel til at lave regler om kvotesystem på de oversøiske fiskefelter og havdagesystem, hvor disse (dvs. dagene) ikke er fordelt ud til bestemte skibsgrupper efter loven om erhvervsmæssigt fiskeri. Det foreslås, at Landsstyret gives hjemmel til at lave regler om kvotesystem og havdagesystem på både de mellemliggende fiskefelter (ved Island og i Nordsøen) og på de oversøiske fiskefelter (andre fiskefelter uden for færøsk territorium bortset fra de mellemliggende) samt havdagesystem og kvotesystem for havområdet ved Færøerne, hvor dage eller kvoter ikke er fordelt til bestemte skibsgrupper efter loven om erhvervsmæssigt fiskeri.”

 

Det skal tilføjes, at totalkvote efter lov om erhvervsmæssigt fiskeri er defineret i § 5, stk. 2 i loven, dvs.

 

”.. Den mængde af en bestemt fisketype eller fiskebestand, i tons, rund vægt, som fiskefartøj under færøsk flag har ret til at fiske efter enten kvotesystem, som Landsstyremanden fastsætter med hjemmel i loven, efter årlig aftale i internationale fiskerinævn, eller efter årlig international aftale med andre lande.”

 

• 5, stk. 2 er ændret senest ved lagtingslov nr. 74 af 7. juni 1912. De særlige bemærkninger til § 5, stk. 2, dvs. § 1, nr. 1 i lovforslaget, er sålydende (lagtingssag nr. 192/2011):

 

”(…)

 

Definitionen af totalkvote ændres, således at denne også omfatter kvote, som Landsstyremanden fastsætter for havområdet ved Færøerne med hjemmel i loven. Den nuværende definition af totalkvote nævner kun kvote som bliver fastsat efter årlig aftale i internationale fiskerinævn og efter årlige aftaler med andre lande.

 

Definitionen af totalkvote ændres, så der er overensstemmelse mellem denne definition og Landsstyremandens hjemmel i § 9, stk. 1, nr. 3 til at fastsætte kvotesystem for havområdet ved Færøerne.

 

Da lagtingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri trådte i kraft, omfattede definitionen af totalkvote også kvote, som fiskefartøj under færøsk flag kunne fiske i havområdet ved Færøerne. Da havde Landsstyremanden, i henhold til § 9, hjemmel til at fastsætte totalkvote for fiskebestande.

 

Da havdagesystemet blev sat i kraft, var definitionen af totalkvote ændret. Efter bemærkningerne blev dette gjort, fordi man gik bort fra kvotesystem for havområdet ved Færøerne., og at kvotesystemet nu alene var gældende på de oversøiske fiskefelter. Hjemlen i § 9 til at fastsætte totalkvote blev også ændret, således, at hjemlen kun omfattede at fastsætte kvotesystem på de oversøiske fiskefelter. I 1998 blev hjemlen i § 9 dog ændret igen, således, at hjemlen for havområdet ved Færøerne nu igen kom til at omfatte kvotesystemet. Definitionen af totalkvote blev dog ikke ændret tilsvarende. Dette gøres nu.

 

(…)”

 

I de særlige bemærkninger til definitionen af totalkvote i loven fremgår det således direkte, at Landsstyremandens hjemmel til at regulere fiskeri i § 9, herunder § 9, stk. 1, nr. 3, også omfatter fastsættelse af totalkvote.

 

Med udgangspunkt i ovenfor nævnte har Lagtinget sammenfattende givet Landsstyremanden en bred hjemmel i § 9 til at regulere alt fiskeri, herunder fastsætte totalkvote m.v., dog med den enkelte begrænsning om fiskeri, som er reguleret i loven efter § 9, stk. 1, nr. 3.

 

Hjemlen i § 9 i loven skelner med andre ord mellem fiskeri, som er reguleret i loven, og fiskeri, som ikke er reguleret i loven. Alt fiskeri, som ikke er reguleret i loven, dvs. hvor fangstrettighederne ikke er fordelt til bestemte skibsgrupper i selve loven, kan Landsstyremanden regulere.

 

Det eneste fiskeri, som er reguleret i loven, er havdagesystemet for bundfiskfiskeri på den færøske landsokkel, jf. § 22, stk. 1. Dette fiskeri foregår i fiskeriåret, som begynder 1. september og slutter 31. august året efter, der henvises til § 22, stk. 4. I § 27 fastsættes indeværende fiskeriår.

 

• 28, stk. 1, fastsætter fordeling af hovedgrupper af fiskefartøjer i havområdet ved Færøerne i fiskeriflåden, og § 28, stk. 2 fastsætter den vejledende procentfordeling til hver hovedgruppe af de forskellige fiskebestande, torsk, kuller, sej og rødfisk.

 

Derudover bliver der i § 29 fastsat havdagetal til undergrupperne, som får tildelt havdage og andre nærmere regler om havdagesystemet.

 

Det kan i den forbindelse nævnes, at andre grupper, som fisker i færøsk farvand, ikke er fastsat og uddybet i loven, f. eks. ”garnskib”, ”industriskib” og ”hummerbåde”. Det kan også nævnes, at i kundgørelsen om fiskeri efter makrel med fiskefartøjer under færøsk flag i 2011 blev der også reguleret andre grupper end dem, som vi kender i andet fiskeri. Vodskibene var én gruppe, mens alle andre fiskefartøjer under færøsk flag blev reguleret i én gruppe.

 

Sammenfatning

 

Med udgangspunkt i ovenfor nævnte er hjemmelbestemmelsen til at regulere fiskeriet § 9 i lagtingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri. Loven giver Landsstyremanden bred hjemmel til at regulere alt fiskeri, herunder at fastsætte totalkvote m.v. Når der er tale om f. eks. fiskeri efter makrel i færøsk farvand, er det præcise hjemmelgrundlag § 9, stk. 1, nr. 3.

 

Undtaget fra hjemlen er fiskeri, som er reguleret i loven, dvs., hvor fangstrettighederne er fordelt til bestemte skibsgrupper i selve loven.

 

Den eneste undtagelse efter gældende lov er bundfiskfiskeri på den færøske landsokkel, som er reguleret med havdagesystemet.”

 

Retsgrundlag
Lagtingslov nr. 28 af 10. marts 1994 om erhvervsmæssigt fiskeri, som senest ændret ved lagtingslov nr. 89 af 18. august 2014, indeholder bl.a. følgende bestemmelser (dansk oversættelse):

 

Ӥ 5.

 

Stk. 2. Totalkvote efter denne lov af den mængde af en bestemt fisketype, eller fiskebestand, i ton, rund vægt, som et fiskefartøj under færøsk flag har rettigheder til at fiske efter enten kvoteregulering, som Landsstyremanden fastsætter med hjemmel i loven, i henhold til årlig aftale i internationale fiskerinævn eller i henhold til årlige internationale aftaler med andre lande.

 

Stk. 3. Fangsttilladelse efter denne lov for fiskefartøjer, andre end dem, som er omfattet af gruppe 5 i henhold til § 28, stk. 1, er en godkendelse, som Landsstyremanden tildeler bestemt fiskefartøj til at fiske i havområdet ved Færøerne og på fiskepladser uden for havområdet ved Færøerne.

 

Stk. 4. Fiskeritilladelse efter denne lov er den ret, som Landsstyremanden har tildelt ejer af et bestemt fiskefartøj, som har fangsttilladelse efter stk. 3 til at fiske et bestemt havdagetal, og/eller en bestemt mængde af en bestemt fiskebestand på en bestemt fiskeplads i et bestemt fiskeår. For fiskefartøjer, som er omfattet af gruppe 5 i henhold til § 28, stk. 1, kræves der dog ikke fangsttilladelse for at få tildelt fiskeritilladelse. Fiskeritilladelse kan også tildeles ejer af fiskefartøj, som ikke har fangsttilladelse efter stk. 3, således at der tildeles en foreløbig eller begrænset rettighed til at fiske en bestemt mængde/dagetal af fiskebestanden på en bestemt fiskeplads i et bestemt fiskeår.

 

(…)

 

Stk. 6. Fælles kvoteandel af den del af en totalkvote af en bestemt fiskebestand, som Landsstyremanden afsætter til at fiske for en gruppe af fiskefartøjer, under et.

Fælles årskvote er den fælles kvoteandel omregnet til tons, rund vægt, af fisk.

 

Stk. 7. Egen kvoteandel af den procentdel af en fælles årskvote af en bestemt fiskebestand, som Landsstyremanden har tildelt en person eller selskab retten til at fiske. Egen årskvote er egen kvoteandel omregnet til tons, rund vægt, af fisk.

 

Stk. 8. Fælles kvote med loft er en fælles årskvote, som Landsstyremanden har tildelt person eller selskab en begrænset ret til at fiske af.

 

(…)

 

Kapitel 2.

Almindelige regler om fiskeri

 

(…)

 

• 9. Landsstyremanden bemyndiges til i kundgørelse at regulere fiskeri for fiskefartøjer under færøsk eller fremmed flag i havområdet ved Færøerne og fiskeri for fiskefartøjer under færøsk flag uden for havområdet ved Færøerne, og Landsstyremanden kan bl.a. lave regler om:

 

1. Der laves regler om, hvorledes havdage på de indre havdagefiskepladser bliver ombyttet med havdage på de ydre havdagefiskepladser med nærmere angivelse af rødfisk og hellefisk bifangstmængde og havdageregulering for fiskefartøjer, som har særtilladelser.
2. En havdageregulering eller kvoteregulering for de mellemliggende og oversøiske fiskepladser.
3. Havdageregulering eller kvoteregulering for havområdet ved Færøerne, hvor disse ikke er fordelt til bestemte skibsgrupper efter denne lov.
4. Pligt til at aflevere fangstmeddelelse til kontrolformål.
5. Regulering med fangst og fiskeritilladelser og ekspeditionssgebyr i den forbindelse og i forbindelse med afhændelse af havdage og kvoter.
6. Beskyttelse af ungfisk og maksimum for iblanding af ungfisk.
7. Forbud mod at udsmide fangst og hvilke dyre- og plantetyper, der kommer under dette forbud.
8. Hvorledes der modregnes, hvis der bliver fisket ud over fastsat havdagetal, fastsat bifangstprocent eller egen årskvote og om, hvordan værdi i modregningen skal anvendes.
9. Regler om hvem der skal anses som fuldt drevet og ikke fuldt drevet kystfiskerbåd og regler om indtægtsgrænse.
10. Regler om fangstforbud søn- og helligdage.
11. Tidsbegrænset fangstforbud på visse fiskepladser med visse redskaber efter havdage-reguleringens tilpasningsbehov.

 

Stk. 2. Landsstyremanden bemyndiges til ved kundgørelse at fastsætte regler om:

1. Hvordan fiskeriet skal foretages,
2. mindstemål,
3. fredet område og fredningstider,
4. fiskeredskab og dens benyttelse og fangstmetoder.

 

(…)

 

• 11. Fiskefartøjer under færøsk flag kan ikke tage på erhvervsmæssigt fiskeri uden at have fangsttilladelse og fiskeritilladelse i henhold til § 5, stk. 3 og 4, eller fiskeritilladelse efter § 5, stk. 4, 2. pkt., eller uden at ejeren at det har fået fiskeritilladelse til midlertidig eller begrænsede rettigheder i henhold til § 5, stk. 4. Landsstyremanden er bemyndiget til i fiskeritilladelsen at stille nærmere vilkår vedrørende f.eks. fiskeriet og regelmæssige meddelelser til Fiskeriinspektionen.

Stk. 2. Til erhvervsmæssigt fiskeri med fiskefartøj under færøsk flag efter fisketyper, som er omfattet af havdagereguleringen, kvote- eller anden regulering kræves rådighed over havdage eller kvote, i henhold til § 5, stk. 5-9.

 

Kapitel 3.

Regler om havdage og kvoterettigheder

 

• 12. Kun personer og selskaber, der ejer fiskefartøjer, som har fangsttilladelse efter § 5, stk. 3, kan få rettigheder efter § 5, stk. 4-9. For fiskefartøjer i gruppe 5 efter § 28 kræves dog ikke fangsttilladelse for at få rettigheder efter § 5, stk. 4-9. Ejer af fiskefartøj, som har fået fiskeritilladelse til midlertidig eller begrænset rettigheder efter § 5, stk. 4, kan få rettigheder efter § 5, stk. 5-9.

 

(…)

 

• 14. Ejere af fiskefartøjer i hovedgruppe 2, 3 og 4 kan indbyrdes i hovedgruppen afhænde fiskedage for et fiskeår ad gangen eller endeligt. Dog er det ikke tilladt at afhænde fiskedage, som er beregnet til krogfiskeri, til trawlfiskeri eller modsat. Der gås frem efter regler, som Landsstyremanden fastsætter i kundgørelse. Afhændelsen er betinget af, at parterne opfylder betingelserne i § 13, og at mindst 60 % af de tildelte dage i fiskeåret forinden er anvendt til fiskeri med det i fiskeritilladelsen nævnte fiskefartøj. For afhændelse mellem fiskefartøjer skal reglerne fastsætte den forholdsmæssige værdi af havdage på grundlag af fangstevne.

 

Stk. 2. Havdage kan afhændes i samme fiskeår mellem hovedgrupperne, fastsat efter § 28, stk. 1, undtaget til og fra hovedgruppe 5, når 3 måneder er tilbage af fiskeriåret, efter nærmere regler, som Landsstyremanden fastsætter i kundgørelse. Rettighedsindehaver til krogfangst i målgruppe 4 kan ikke afhænde fiskedage til rettighedshavere til trawlfangst i gruppe 4. For afhændelse mellem hovedgrupperne skal reglerne fastsætte den forholdsmæssige værdi af havdage på grundlag af fangstevne.

 

(…)

 

• 15. Egen kvoteandel, egen årskvote og egen bifangstkvote kan afhændes i 1 år ad gangen eller endeligt efter nærmere regler, som Landsstyremanden fastsætter i kundgørelse. Dette er betinget af, at parterne opfylder bestemmelserne i § 13, og for afhændelse af bundfiskkvote i islandsk farvand, som ikke er endelig, at mindst 60 % af den tildelte kvote i almanakåret forinden er anvendt til fiskeri med det i fiskeritilladelsen nævnte fiskefartøj.

 

(…)

 

• 20. Havstovan har lov til at fremme videnskabelige fiskeundersøgelser med egne eller lejede fiskefartøjer, uden hensyn til reglerne i denne lov. Landsstyremanden kan tildele ejeren af et bestemt fiskefartøj ret til at fiske en bestemt mængde af en bestemt fiskebestand på bestemte fiskepladser i et bestemt fiskeår som vederlag for, at fiskefartøjet laver videnskabelige fiskeundersøgelser for Havstovan. Kvoten kan tildeles som egen årskvote, som ikke giver rettigheder efter § 13 i denne lov, og som ikke kan afhændes endeligt efter § 15 i denne lov.

 

(…)

 

• 21. Fiskeri af bestande, som ikke er omfattet af kvote- eller havdageregulering eller regulering med særlig fiskeritilladelse, er tilladt fiskefartøjer med fangsttilladelse og fiskeritilladelse efter § 5, stk. 3 og 4, fiskefartøjer med fiskeritilladelse efter § 5, stk. 4, 2. pkt., eller fiskefartøjer, hvis ejer har fået fiskeritilladelse til midlertidige eller begrænsede rettigheder efter § 5, stk. 4. Fiskeriet skal foretages efter de regler, som er fastsat af Landsstyremanden efter § 9.

 

Stk. 2. Når tilladelse gives til fiskeri efter stk. 1, kan Landsstyremanden lægge vægt på bl.a. at afbøde vanskelige forhold for personer og selskaber, som skyldes kvotefordelingen.

 

Kapitel 4

Fastsættelse af fiskerirettigheder på den færøske landsokkel for fiskefartøjer under færøsk flag

 

• 22. Ved lagtingslov fastsættes havdagetal for bundfiskfiskeri i havområdet ved Færøerne hvert fiskeår.

 

(…)

 

Kapitel 7.

Forskellige bestemmelser

 

• 27. Havdage fastsættes i havområdet ved Færøerne for fiskefartøjer under færøsk flag fra 1. september 2014 til 31. august 2015.

 

• 28. Fiskeriflåden opdeles i disse hovedgrupper af fiskefartøjer i havområdet ved Færøerne:

 

Gruppe 2: Trawlere

Gruppe 3: Langlineskibe over 110 tons

Gruppe 4: Kystfiskerbåde over 15 tons

Gruppe 5: Kystfiskerbåde under 15 tons på krogfiskeri

Gruppe 6: Anden fiskeri

 

Stk. 2. Retten til ressourcerne i havområdet ved Færøerne beregnes vejledende for hver hovedgruppe efter procentfordeling af de forskellige fiskebestande således:

 

		Torsk		Kuller		Sej		Rødfisk
	Gruppe 2: Trawlere		25 %		12 %		82 %		99 %
	Gruppe 3: Langlineskibe		37 %		45 %		0 %		0 %
	Gruppe 4: Kystfiskerbåde over 15 tons		17 %		17,5 %		11,5 %		0,5 %
	Gruppe 5: Kystfiskerbåde under 15 tons		20 %		23,5 %		6 %		0 %
	Gruppe 6: Andre		1 %		2 %		0,5 %		0,5 %

 

• 29. Inden for hver af hovedgrupperne af fiskefartøjer i § 28, som er i fiskeriflåden 1. januar 1995, bliver der fastsat en havdageregulering for disse undergrupper med disse havdagetal, jf. dog stk. 3, som fordeles mellem fiskefartøjerne, dog således, at der tages højde for mulig omsætning af havdage fra et fiskefartøj til et andet i samme undergruppe, gruppe 5 dog undtaget, og endelige afhændelser af havdage mellem undergrupperne 4 a og 4 b i perioden for 1. september 2013 til 31. august 2014:

 

1. Gruppe 2: Trawlere
2. a)indre havdagefiskeplads: 4.455 havdage
3. b)ydre havdagefiskeplads: 1.530 havdage

 

2. Gruppe 3: Langlineskibe over 110 tons: 2.387 havdage.
3. Gruppe 4 a: Kystfiskerbåde mellem 15-40 tons: 1.029 havdage.
4. Gruppe 4 b: Kystfiskerbåde større end 40 tons på langlinefiskeri: 1.530 havdage.
5. Gruppe 4 t: Kystfiskerbåde større end 40 tons på trawlfiskeri: 1.386 havdage.
6. Gruppe 5: Kystfiskerbåde under 15 tons på krogfiskeri: 9.865 havdage.

 

(…)

 

Forklaringer

 

Under sagen er der afgivet forklaringer af V1, V2, V3, V4 og V5.

 

Procedure

Sagsøgerne har gjort gældende, at der ikke var noget i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri til hinder for at tildele en gruppe af fartøjer kvote. Fiskimálaráðið har i mange tilfælde gjort det, også i forbindelse med makrelfiskeri, som det fremgår af makrelkundgørelsen. Der var ikke noget formelt til hinder for at tildele fiskeritilladelse til sammenslutningen ”Sjófeli”, som kan betragtes som et interessentskab. Der var ikke tale om, at de omhandlede fartøjers rettigheder skulle afhændes i lagtingslovens forstand.

 

Det bestrides, at Fiskimálaráðið med henvisning til § 9, stk. 1, nr. 3, kan fordele makrelkvoten uden hensyn til de øvrige bestemmelser i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, herunder fordelingsnøglen i § 28, stk. 2, således som det er sket ved makrelkundgørelsen for 2012. Fiskimálaráðið anvender § 9, stk. 1, nr. 3, som en vidtgående, overordnet og selvstændig bemyndigelse til ikke blot at regulere udnyttelsen af fiskearter men også til at kvotefastsætte og fordele kvoter. Dette bygger på en forkert fortolkning af lagtingslovens bestemmelser. Placeringen af § 9, stk. 1, nr. 3, i lagtingslovens kapitel om almindelige bestemmelser gør det helt klart, at § 9 er en bestemmelse om tekniske reguleringer og ikke en rettighedshjemmel. § 9 vedrører generelt administrative og driftstekniske forhold. Formålet med § 9 er at bemyndige landsstyremanden til at fastsætte tekniske og administrative forskrifter for det fiskeri, der er reguleret i medfør af lagtingsloven. § 9, stk. 1, nr. 3, giver ikke Fiskimálaráðið hjemmel til at fastsætte totalkvoter og fastsætte og fordele rettigheder, men alene til at fordele fælleskvoterne i § 28 i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. Forarbejderne til lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri støtter dette. Hvis Fiskimálaráðiðs fortolkning er rigtig, bliver § 9, stk. 1, nr. 3, en slags særlov uafhængig af lagtingslovens øvrige bestemmelser. Landsstyremanden vil derved få større magt end lagtinget og adgang til at råde over værdier, der er væsentlig større end de værdier, der er omfattet af det fiskeri, der er reguleret i § 28 og § 29.

 

Makrelfiskeriet er nyt fiskeri. Hjemlen til ny fordeling er i § 21 i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. Det følger af § 21, stk. 2, at der skal tages særligt hensyn til nødlidende rettighedshavere. Det er ubestridt, at det traditionelle fiskeri efter torsk og kuller er faldet drastisk i det færøske farvand, hvor sammenslutningens deltagere netop har deres rettigheder, men Fiskimálaráðið har ikke taget hensyn dertil. Disse har dermed ikke fået den andel og adkomst til de færøske ressourcer, som tilkommer dem. Det har medført økonomisk tab. P/F Líraberg har ikke på nogen måde kunnet realisere den fiskeritilladelse, som Fiskimálaráðið tildelte P/F Líraberg. Tilladelsen blev meddelt for sent, og P/F Líraberg havde ikke reel mulighed for at udnytte tilladelsen, hvilket forudsatte betydelige investeringer, som ikke med rimelighed kunne forlanges at et lille rederi alene.

 

Fiskimálaráðið har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tage sagsøgernes erstatningskrav til følge. P/F Líraberg fik tildelt tilladelse til at fiske af makrelkvoten med indtil 10 % deraf, dvs. 300 tons makrel. Det svarer nøjagtigt til erstatningskravet. Der er heller ikke grundlag for at tage sagsøgernes påstand om ugyldighed til følge. Efter lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri er der ikke hjemmel til at give en fiskeritilladelse til andre end det pågældende fiskefartøjs ejer. Det følger af lagtingslovens § 12 og § 5, stk. 4. Der var således ikke hjemmel til at give en fælles fiskeritilladelse for de 103 kystfiskerfartøjer til et selskab, som sammenslutningen stod bag.  En mulig anmodning om afhændelse til sammenslutningen eller selskabet af tildelt kvote ville ikke kunne være imødekommet i medfør af § 15 i lagtingsloven. Hvorvidt kundgørelsen om makrelfiskeri for 2012 savner hjemmel i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri er et andet spørgsmål, som ikke kan afgøres under denne sag, hvor der ikke er nedlagt påstand derom, herunder påstand om, at kundgørelsen skal kendes ugyldig. For Fiskimálaráðið er der dog ingen tvivl om, at Fiskimálaráðið har haft den fornødne hjemmel i § 9, stk. 1, nr. 3, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, som også tidligere er anvendt som grundlag for at regulere fiskeri i færøsk farvand ved kundgørelse om færøsk sortmundkvote i 2002. Fiskimálaráðið kan henholde sig til de synspunkter, der er gjort gældende i Fiskimálaráðiðs brev af 22. februar 2013 og i redegørelsen til Landstýrismálanevndin.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

Sammenslutningen ”Sjófeli” anmodede om at få tildelt 15 % af den samlede makrelkvote for 2012 svarende til ca. 22.500 tons. Fiskimálaráðiðs afgørelse herom blev reelt truffet ved kundgørelsen af 8. juni 2012 om makrelfiskeri for 2012, hvor grupperne, som skibene i sammenslutningen hørte til, alene fik tildelt en fælleskvote på 3.000 tons.

 

Det afslag, som Fiskimálaráðið gav den 11. juli 2012, var et afslag på at udskrive fiskeritilladelse til sammenslutningen eller et selskab på vegne af sammenslutningen. Uanset at der i Fiskimálaráðiðs brev også henvises til kundgørelsen om makrelfiskeri i 2012, støttes dette afslag på § 5, stk. 4, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, hvorefter en fiskeritilladelse skal tildeles ejeren af et bestemt fiskefartøj, der har ret til at fiske.

 

Kravet om fiskeritilladelse følger af § 11 i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri og ville også have været gældende, selv om sammenslutningens anmodning om at få 15 % af den samlede makrelkvote for 2012 var blevet imødekommet i makrelkundgørelsen for 2012.

 

Retten finder, at det følger direkte af § 5, stk. 4, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, at der under de foreliggende omstændigheder ikke kunne meddeles fiskeritilladelse til et selskab, der ikke var ejer af fiskefartøjerne. Som sagen er forelagt, er det ikke dokumenteret, at reglen har været praktiseret anderledes af myndighederne, eller at Fiskimálaráðið på andet grundlag kunne have tildelt sammenslutningens selskab fiskeritilladelse. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Fiskimálaráðiðs afgørelse efter § 5, stk. 4, i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri om at afslå at tildele sammenslutningens selskab ret til at fiske makrelkvote.  At der, som oplyst af sagsøgerne under domsforhandlingen, skulle være tale om et interessentskab, kan ikke føre til andet resultat.

 

Fiskimálaráðiðs tilkendegivelse om, at der ikke er hjemmel til at imødekomme en mulig ansøgning om at afhænde fælleskvote, herunder med loft, er i overensstemmelse med § 15 i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, og det kan under alle omstændigheder, også efter det af sagsøgerne selv anførte, lægges til grund, at der ikke forelå nogen anmodning om overdragelse af eventuel kvote.

 

Retten lægger til grund, at der den 23. juli 2012 blev meddelt P/F Líraberg fiskeritilladelse til at fiske indtil 300 tons makrel af en fælleskvote på 3.000 tons.  Sagsøgerne fik således tildelt ”andel af makrelkvote for 2012”, og denne ville kunne svare til det opgjorte tab af 300 tons. Sagsøgerne, som undlod at gøre brug af fiskeritilladelsen, har ikke nærmere dokumenteret, at de på grund af forhold, der kan tilregnes Fiskimálaráðið, var afskåret fra at udnytte fiskeritilladelsen, der må antages at være udstedt samtidigt med de fiskeritilladelser til makrelfiskeri, som Fiskimálaráðið i øvrigt udstedte i 2012, herunder at der ikke kunne være fisket til kvoteloftet. På den baggrund er der, således som erstatningspåstandene er nedlagt, og sagen er forelagt, ikke grundlag for at tage erstatningspåstandene til følge.

 

Fiskimálaráðið frifindes herefter for alle sagsøgernes påstande, således som disse er nedlagt under sagen.

 

Det følger af det anførte, at stillingtagen til spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget for Fiskimálaráðiðs kundgørelse om regulering af fiskeri af makrel med fiskerfartøjer under færøsk flag i 2012 ikke er nødvendig for rettens afgørelse af sagen, selv om spørgsmålet har været centralt for sagsøgerne. På den baggrund, og når også henses til, at Fiskimálaráðið har gjort gældende, at dette spørgsmål ikke kan afgøres under denne sag, og at Fiskimálaráðið ikke vil have mulighed for at anke en tilkendegivelse i rettens præmisser om spørgsmålet, er spørgsmålet ikke taget under påkendelse af retten.

 

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes efter sagens udfald, omfang og værdi som nedenfor bestemt.

 

                                      Thi Kendes for Ret:

 

Sagsøgte Fiskimálaráðið frifindes.

Sagsøgerne P/F Líraberg og mandskabet c/o P/F Líraberg skal inden 14 dage til Fiskimálaráðið betale 75.000 kr. i sagsomkostninger.