Avsagdur tann 19. august 2015

D O M

afsagt den 19. august 2015

Rettens nr. (…)

Politiets nr. (…)

Anklagemyndigheden

mod

T

født den (…)

boende (…)

Denne sag er behandlet som en tilståelsessag efter retsplejelovens § 925.

Retsmødebegæring fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 18. august 2015.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237 – manddrab - ved den 9. august 2014 om morgenen på adressen (…) i Hvalba at have dræbt F med mere end 3 knivstik i halsen og den øvre del af brystkassen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte skal straffes med en fællesstraf af fængsel i ikke under 13 år.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Forsvareren har nedlagt påstand om, at tiltalte ikke straffes med fængsel i mere end 10 år.

Sagens oplysninger

Forklaringer

Tiltalte har bekræftet at have afgivet forklaringen i grundlovsforhøret den 10. august 2014, som gengivet i retsbogen, hvortil der henvises.

Tiltale har supplerende forklaret bl.a., at han var til fest i Roynhøllin, hvor han var skænker. Han sad i barren sammen med A, da han så B og forurettede ankomme sammen til festen, sent på morgenen. Han kendte ikke forurettede og var heller ikke bekendt med hans navn dengang. Han plejer at tale med B, men besøger ham normalt ikke, ligesom han heller ikke plejer at gå til "ball" hos ham. Han skænkede for B, og de talte sammen. B inviterede ham til "morgunball". Forurettede talte med nogle andre.

Senere da alt var lukket, – B var på det tidspunkt taget hjem, - sagde han farvel og gik fra hallen. Hans mor passerede ham i bil og ville have ham med hjem, hvilket han ikke ville, da han skulle til "morgunball" hos B. 2

Han blev modtaget af B. De satte sig i køkkenet, der befinder sig i husets stueetage. De snakkede om fodbold mv. og drak Jolly og vodka, som han havde medbragt fra festen. Stemningen var god. De var alene i køkkenet. Så ville B vise ham en film. B sagde ikke noget om hvilken film. Dette skulle ske på første sal. Han fik en ubehagelig fornemmelse. Situationen mindede ham meget om tiden med misbruget fra Q. Q er dømt for seksuelle overgreb mod ham. Han fik det meget meget ubehageligt i maven. Han var bange i maven. Han tænkte med det samme på pornofilm. Han skulle se pornofilm dengang med Q, og så blev han misbrugt efterfølgende. B gik først ovenpå. Han tog en lille kniv med brunt skaft fra skuffen, som han puttede ned i sin ene strømpe, inden han gik ovenpå. Han opdagede, at alt var i orden. De så "Expendabels 3". De fortsatte med at drikke, grine og snakke, mens de så film.

B begyndte at falde hen i søvn og til sidst lå B helt nede. Han lagde sig over på den anden sofa og faldt vistnok i søvn. Han stod op. Han erindrer ikke, hvad tid. Det var lyst. Han vågnede og følte, at han skulle på toilettet. Han åbnede døren til venstre for TV-rummet og så forurettede ligge og sove. Han vækkede forurettede for at spørge, om han havde cigaretter. Forurettede sagde nej. Han gik ned på toilettet. Han var klar over, at B ikke røg, men begyndte at lede efter cigaretter. Han fandt en køkkenkniv i køkkenskuffen. Det var ikke en brødkniv, men en glatbladet kniv. Han endte med at lægge kniven ved vasken. Tiltalte bekræftede, at det var køkkenkniven, der ses i bilag A-1-4, foto 34 og 35.

Han ved ikke, hvorfor han tog kniven. Han placerede kniven ned i sine bukser bag på. Han kan ikke forklare, hvorfor han tog kniven og gik ovenpå. Da han kom ovenpå, gik han ind til B. B sov. Han lukkede herefter døren ind til B. Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Herefter gik han ind i soveværelset, hvor manden, som han ikke kendte, lå. Han flyttede dennes dyne og rystede lidt i ham. Forurettede sov og blev ved med at sove. Han var helt væk. Han reagerede ikke. Så stak han ham simpelthen uprovokeret i halsen. Han erindrer ikke at stikke andre steder end i halsen.

Forurettede lå med hovedet ud mod ham. Han stak med højre hånd lige frem lige i halsen. Første gang skete der ikke noget. Han tror, at forurettede slog øjnene op. Han fik blod på sin hånd. Han stak ham nogle flere gange. Situationen er ikke helt klar for ham. Tredje gang han stak, gjorde forurettede ligesom et hop med kroppen mod væggen. Stikkene var temmelig kraftige.

Tiltalte blev foreholdt sin forklaring til politiet, bilag S-2-3-2, side 12, sidste afsnit, - side 13, 1. afsnit, hvor af det fremgår:

"Sigtede flyttede dynen ca. ned til F’s albue/brystparti. Herefter stikker sigtede F på højre side af halsen. Sigtede tager kniven ud, hvorefter han med strakt arm stikker F igen midt på halsen. Sigtede blev opfordret til at vise hvordan han stak F, hvorefter sigtede med sin højre hånd viser, hvordan han stak kniven på skrå mod den højre side af halsen. Sigtede tager kniven ud, hvorefter han stikker ham direkte igen midt på halsen. Adspurgt forklarede sigtede, at han begge gange stak kniven helt i bund, dvs. til kniven mødte modstand inde i halsen."

Tiltalte bekræftede at have forklaret således og at det var rigtigt som forklaret. Tiltalte forklarede, at han stak skråt. Han stak til han mødte modstand inde i halsen.

Foreholdt at tiltalte til politiet skal have forklaret, at forurettedes krop gav sig ved det andet stik, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om det var ved andet eller tredje stik. Det var en meget ubehagelig lyd, der kom fra halsen efter stikkene. Der kom meget blod ud af halsen. 3

Det blod han fik på hænderne var varmt. Han prøvede at få lyden fra forurettedes hals til at stoppe. Han lagde dynen op over forurettede. Han prøvede at trykke den mod halsen med en hæftemaskine. Lyden holdt lidt op. Herefter gik han ud af værelset og lukkede døren efter sig. Han vaskede kniven og hænderne på wc’et. Derefter lagde han kniven fra sig i køkkenet ved siden af vasken.

Han ved ikke, hvor hæftemaskinen kom fra. Foreholdt fotos af pulterrum fra gerningsstedet, bilag A-1-4, foto 54- 56, og oplyst om, at politiet fandt hæfteklemmer på en hylde i pulterrummet, hvor der sås friske spor efter at støvlaget delvis var fjernet, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer at have været der.

Foreholdt bilag B-18-1, foto 21 og 26, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han havde disse sko på. Oplyst om, at der blev fundet savsmuldslignende fibre på skoene og på tiltaltes strømper samt, at der var savsmuld i pulterrummet, gentog tiltalte, at han ikke erindrer at have været i pulterrummet. Forevist hæftemaskinen, KT 2, bekræftede tiltalte, at det var den, han havde brugt.

Han var iført cowboybukser og skjorte. Tiltalte bekræftede, at det var den skjorte han havde haft på, der ses i bilag B-18-1, foto 1, 5, 6 og 7. Oplyst om, at der ses at være tilsmudsninger med et udsende som opkast på midten af forstykket, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer at have kastet op. Oplyst om, at der ses blodstænk på højre ærme forklarede tiltalte, at det godt kan stamme fra, da han stak forurettede. Ærmerne var nede. Han stak med højre hånd.

Han lagde dynen ud over blodet på gulvet og ligesom trådte på dynen.

Han erindrer ikke at have tørret sig i bukserne forevist i bilag A-1-4, foto 70 og 71.

Han tog jakken på og gik hjemad. Han ved ikke, hvad han gjorde af den kniv, han havde i strømperne. Han troede, at han lagde den tilbage. Han erindrer ikke, om han på det tidspunkt tænkte noget. Han gik nok ud fra, at forurettede var død, men mindes ikke noget herom. Han vidste godt, at man vil dø af at få stukket en kniv helt ind i halsen.

Han kom hjem og skiftede tøj. Han prøvede at rulle nogle cigaretter, men det lykkedes ikke. Måske fordi han var fuld. Han havde fået meget at drikker. Han havde drukket hver gang, han havde skænket. Han havde også drukket nogle glas vodka og jolly hos B.

Han gik over i bedstefaderens hus, idet han vidste, at bedstefaderen altid havde cigarer. Han vidste, hvor nøglen var og hvor cigarerne var. Det var der han sendte snapchattet til C om, at han elskede hende overalt. Han var klar over, hvad han havde gjort.

Han gik forbi stenbruddet og videre ud i udmarken. Han ville blive væk og aldrig komme tilbage. Han lagde sig til at sove. Han var iført sin arbejdsjakke, hvor der altid er kniv i lommen. Han ved ikke, hvorfor han tog en grindekniv med. Da han vågnede, gik han nedad. Han kunne se sin far komme gående hen imod ham. Så så han C, der var tættere på. Hun gik hurtigt mod ham. Han gik med den røde foldekniv i hånden helt hen imod stenbruddets kant. Han tror, at han havde til hensigt at begå selvmord. C kom og tog kniven fra ham og smed den ned i stenbruddet. Han husker meget dårligt, hvad der herefter skete, herunder om han sagde noget, eller hvad han skulle have sagt til sin far eller C.

Teksten han har ridset i stenen om forurettede er ikke rigtigt. Det var nok en undskyldning for det skete, - at han havde dræbt manden. 4

Han erindrer at blive ført væk af betjent X, men erindrer ikke, hvad han har sagt til denne. Han erindrer ikke at have sagt, som anført af betjenten, bilag S-2-1. Han erindrer heller ikke at have forklaret som anført af betjent Y, bilag S-2-2, side 3, 3., 5. og 7. afsnit.

Han husker nogenlunde forløbet i soveværelset.

Da han kom til B, viste han ikke, at forurettede lå og sov der. Han så ikke noget til forurettede, mens de sad i køkkenet. Han erindrer ikke at være gået ud af B’s hus og ind igen.

Han havde den lille kniv i højre strømpeben, mens de så film for en sikkerhedsskyld. Han ville forsvare sig, hvis der skulle ske noget. Han sov og vågnede, da han skulle på toilettet. Han gik tilfældigt ind til forurettede, idet han troede, at toilettet var der. Han forsøgte at vække forurettede for at spørge om cigaretter, men han vågnede ikke rigtig og svarede ham benægtede på en træt måde. Han erindrer ikke, om han ledte efter cigaretter i alle skuffer i køkkenet. Han erindrer ikke, om der var en æske med knive i en skuffe.

Han stod i køkkenet med kniven i hånden. Han ved ikke, hvornår han fik den tanke at gøre nogen ondt. Han erindrer bare, at han stod i værelset.

Foreholdt at han tidligere har forklaret, at der havde været en vis kontakt mellem forurettede og ham i Roynhøllin og adspurgt om dette kan have påvirket hans handling, besvarede tiltalte, at det kan det muligvis.

Han har svært ved at beskrive, hvordan han havde det. Han gik ligesom ved siden af sig selv. Selv efter den tid, der er gået, er han ikke kommet frem til, hvorfor det skete. Det er uforklarligt. Ingen havde gjort noget ved ham oppe på loftet. Han erindrer ikke, om han havde den samme fornemmelse i maven, da han vågnede i TV-rummet, som da han lagde sig.

Han er meget ked af det, der er sket.

Han gik over til forurettede og stak ham. Han stak mere end tre gange, men erindrer ikke, hvor mange gange. På forespørgsel gentog tiltalte, at han er sikker på at have stukket mere end tre gange. Der var også stik ind imellem de tre stik han har beskrevet.

Foreholdt, at der af obduktionsrapporten fremgår, at der findes 12 stik på forurettedes hals og den øvre del af brystkassen, forklarede tiltalte, at han godt kan have tilføjet forurettede 12 stik. Det er kun ham, der har stukket med kniven. Han mindes ikke at have stukket i brystregionen.

Foreholdt skitse over stik i obduktionsrapporten, bilag C 5, sidste side, forklarede tiltalte, at de skitserede stik er i det området, som han vil beskrive som halsen. Han taler ikke om halsen til kun at være helt oppe under hagen. Det er i den skitserede region han stak. Det hele gik meget stærkt. Han stak og stak. Tiltalte viste, hvordan han stak. Han var klar over, at stikkene var dræbende. Han er vokset op og har arbejdet med dyr og ved, hvordan man afliver dyr.

Aftrykket af hans hånd på væggen over sengen blev sat i forbindelse med, at han lænede sig imod væggen, da han trykkede med hæftemaskinen mod forurettedes hals.

Han ved ikke, hvorfor coveret til hans mobil lå inde på værelset. Han havde mobiltelefonen med sig, da han forlod B’s hus. Han lod den ligge i bedstefaderens hus.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret bl.a., at han afsluttede folkeskolen med 9. klasse, hvorefter han begyndte at arbejde. 5

To af hans kammerater blev misbrugt, hvilket han berettede for den ældre drengs klasselærer i 2003-2004. Klasselæreren spurgte drengen herom foran hele klassen, og drengen benægtede misbruget. Tiltalte følte sig selv udstillet som en løgner og blev vistnok i den sammenhæng henvist til psykolog. Han var nogle gange til psykolog. Han fortalte ikke omkring misbruget af ham selv, da dette ikke var sket på daværende tidspunkt. Han følte stor skam ved misbruget, der først kom frem, da han blev fængslet i 2012. I forbindelse med sagen i 2012 havde han samtaler med psykolog i fængslet og efterfølgende, da han var til afvænning hos Blå Kross i 8 uger. Derefter gik det fint. Han drak ikke i 23 måneder. Han startede stille og roligt med at drikke i april 2014. Derefter blev det til mere og mere. Han begyndte at drikke igen, idet han savnede det. Han tænkte ikke over, at han ved at begynde at drikke igen kunne bringe sig i en uheldig situation. Han havde ikke forbud fra Kriminalforsorgen mod at drikke. Han skulle starte på teknisk skole sommeren 2014.

Forstraf

Tiltalte er af betydning for sagen straffet:

ved Færøernes rets dom af 19. oktober 2012 med fængsel i 1 år og 6 måneder, hvor 5 måneder og 14 dage ansås for udstået med den skete frihedsberøvelse, mens den resterende del af straffen blev gjort betinget med vilkår om, at tiltalte ikke begik noget strafbart i 2 år, og at tiltalte i 2 år var under tilsyn af Kriminalforsorgen og skulle efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelser i denne periode undergive sig en lægelig ledet alkoholistbehandling og psykologisk behandling for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 181, stk. 1 og § 252, samt færdselslovens § 16, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Mentalerklæringer mv.

Tiltalte blev mentalundersøgt under sagen i 2012. I den forbindelse blev der udfærdiget retspsykiatrisk erklæring af 11. august 2012 af overlæge speciallæge i psykiatri J, Psykiatrisk Deild, Landssjúkrahúsið. Sagen blev tillige forelagt Retslægerådet, der i erklæring af 26. september 2012 udtalte bl.a.:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af de tilsendte akter, herunder mentalerklæring af 11.08.12 ved overlæge J, Thorshavn udtale, at T ikke er sindssyg og ikke var det på tidspunkterne for den påsigtede kriminalitet. Han var svært påvirket af alkohol, men der er ikke mistanke om, at en såkaldt patologisk rustilstand skulle have foreligget. Han er begavet i normalområdet, og der er ikke tegn på organisk hjernelidelse.

T er vokset op under trygge forhold. Skolegangen har været upåfaldende, og han har afsluttet 9. klasse. Han bor fortsat hjemme og har en fast kæreste, som han har kendt gennem flere år. Han har et ufaglært fuldtidsjob og vil gerne uddanne sig til mekaniker.

Han har været udsat for seksuelt misbrug i en periode på 2 år, fra han var 12-14 år gammel. Sagen er anmeldt af hans forsvarer i juni 2012. Han er blevet opfordret til at søge psykolog, idet han har mange spekulationer omkring misbruget, især når han er beruset. Han er gennem de sidste år blevet mere irritabel og aggressiv, ligesom han har haft et stort weekend alkoholoverforbrug en til to gange om måneden. Han har været indlagt på grund af svær beruselse. 6

T har aldrig været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. T var svært beruset på tidspunktet for det påsigtede. Han husker enkelte brudstykker af forløbet, men kan ikke forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

T har under varetægtsfængslingen profiteret af såvel psykologsamtaler som lektioner i vredeshåndtering (anger-management).

Under aktuelle mentalundersøgelse er der ikke fundet tegn på sindssygdom. Han fremtræder præget af ængstelige og dependente personlighedstræk.

Retslægerådet finder herefter T omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i de påsigtede handlinger, kan Retslægerådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger - jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf til at forebygge fremtidig ligeartet kriminalitet. I tilfælde af betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet alkoholistbehandling efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse."

Tiltalte har været mentalundersøgt under denne sag.

I mentalobservationserklæringen af 16. juni 2015 afgivet af speciallæge i psykiatri K, Psykiatriski Depilin, Landssjúkrahúsið, fremgår bl.a.:

"Resumé/Diskussion

I forbindelse med varetægtsfængslingen af observanden og omtale af den påsigtede kriminalitet i medierne, blev rejst spørgsmålet om der kunne være tale om en patologisk rustilstand, da observanden også tidligere var blevet idømt for at have begået personfarlig kriminalitet, hvor han havde angivet ikke at kunne huske noget i forbindelse med den begåede kriminalitet.

Observanden har i forbindelse med retsmøderne og til herværende undersøger oplyst, at han ikke kan erindre noget om selve den påsigtede kriminalitet. Der er ingen der har set observanden umiddelbart før, under og umiddelbart efter at den påsigtede kriminalitet formodes at være udført, og således ikke nogen adfærdsbeskrivelser tilgængelige. Observanden har oplyst, at han gennem flere timer forud før påsigtede handling, formentlig de sidste 9 timer inden påsigtede handling, intermitterende har indtaget alkohol under den fest han deltog i. Observanden er af andre festdeltagere beskrevet som alkoholpåvirket, men ikke at have udvist nogen ejendommelig adfærd eller adfærd ud over hans vanlige under alkoholpåvirkning. Alkoholindtagelse er fortsat efter festen, hvor observanden befandt sig i huset, hvor den påsigtede kriminalitet er foretaget. Observanden har beskrevet, at han faldt i søvn under tv kiggeri og at han kan erindre, at han vågnede og ville gå på toilettet for at lade vandet. Observander her til undersøgelsen oplyst, at han herefter husker at han har forladt huset, hvor påsigtede kriminalitet er begået, og at han svagt husker at han gik ad vejen hjem til egen bopæl. Undervejs kan han huske at have mødt navngiven person, der har bekræftet dette. Ud over denne person er der yderligere et vidne, der har set observanden på strækningen fra gerningsstedet til observandens bopæl. Der bliver af disse ikke beskrevet noget ejendommeligt ved observandens adfærd. 7

Observanden har til politirapporten, kort efter anholdelsen, oplyst, at han erindrer at have befundet sig på toilettet i huset hvor påsigtede kriminalitet er foretaget, hvor han har vasket hænder, og at han var i besiddelse af en kniv, som han dog ikke kan huske hvor han lagde fra sig.

Observanden har oplyst, at han efter ankomsten til egen bopæl har skiftet tøj og var gået til farfaderens hus i umiddelbar nærhed, angivelig for at hente tobak. Efterforskningen har peget på, at han formentlig derfra har sendt besked til sin kæreste via mobiltelefonen om at han elskede hende, hvorefter han angivelig har forladt farfaderens bus og begivet sig ud på fjældet, hvor han kan erindre, at han har lagt sig til at sove. Observanden har ikke kunne give nogen forklaring på hvorfor han tog ud på fjældet. Når observanden efterfølgende blev fundet ude i fjældet af sin far og sin kæreste, kom observanden med oplysningen om at "jeg har dræbt en mand" og kunne angive i hvilket hus den dræbte befandt sig, og adspurgt om årsagen til dette, kom observanden også med en forklaring på hvorfor han havde dræbt manden. Senere har observanden ret nøjagtig kunnet angive hvor på fjældet han havde lagt et par handsker og en kniv. Observandens adfærd, da han blev fundet på fjældet, beskrives som at han virkede oprørt, ked af det og var grædende.

Observanden har i forbindelse med anholdelsen og da han blev ført væk af politiet udtrykt til sin familie: "Glem mig", hvilket han ikke senere har kunnet erindre at have sagt.

Kort efter anholdelsen har observanden til politirapporten forklaret, at forurettede lå og sov når han blev stukket, hvilket han ved senere afhøringer ikke kan erindre at have sagt.

Da observanden således må antage at have indtaget ganske store mængder alkohol i flere timer op til påsigtede handling og at der i disse timer ikke har været observeret nogen påfaldende adfærdsmæssig ændring eller opførsel, og at observanden umiddelbart efter påsigtede handling er foregået, er taget fra gerningsstedet, skiftet tøj, har sendt besked til sin kæreste om at han elsker hende og har udvist flugtlignende adfærd ved at gå ud i fjeldet, samt er den første person, der oplyser at der er fundet et drab sted, kan angive præcist hvor det er foregået og kommer med begrundelse hvorfor han har begået denne handling, må tages som udtryk for, at han i timerne efter hændelsen har været klar over at denne er foregået.

Således vurderes ikke at betingelserne for at tale om tilstanden patologisk rus har været tilstede i forbindelse med nu påsigtede kriminalitet.

Det har ved undersøgelsen ikke været muligt at skelne mellem om der kan være tale om et alkoholisk black-out eller bevidst eller ubevidst fortrængning af det passerede.

Der er ved tidligere mentalundersøgelse konkluderet, at observanden formentlig var i en såkaldt dissociativ tilstand på baggrund af belastende traume. Observanden havde på det tidspunkt begået en kriminel handling med ildspåsættelse, skyderi, hazarderet bilkørsel og trusler. En handling der strakte sig over flere timers varighed. Ud over manglende erindring for den kriminelle handling er der ikke særlig mange andre lighedspunkter eller adfærdsmæssige beskrivelser der gør, at der kan vurderes belæg for sådan en tilstand i forbindelse med den nu påsigtede kriminalitet. 8

Der er i forbindelse med mentalerklæringen anmodet om at vurdere observandens aktuelle og fremtidige farlighed og stillingtagen til om der, såfremt observanden findes skyldig i de påsigtede forhold, vil være nødvendigt at idømme forvaring i stedet for almindelig straf for at forebygge ligeartet kriminalitet. Observanden er tidligere dømt for et tilfælde af personsfarlig kriminalitet, som dog har en noget anden karakter end nu påsigtede. I begge tilfælde har observanden tilsyneladende været alene og ikke i ledtog med andre. Der har også været anvendt en mere struktureret vurderingsmåde i form af HCR-20 (vurderingsskala for voldsrisiko) med hensyntagen til historiske og aktuelle data og den samlede vurdering er, at det, såfremt observanden findes skyldig i de påsigtede forhold, ikke vil være nødvendig at idømme forvaring i stedet for anden straf for at forebygge ligeartet eller anden kriminalitet.

Konklusion

Observanden er ved indeværende undersøgelse ikke fundet sindssyg, og det er intet der tyder på, og således ikke overvejende sandsynligt, at han skulle have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede handling.

Observanden er ikke fundet åndssvag, lidende af epilepsi eller degenerativ hjernelidelse. Der er ikke holdepunkter for, at der foreligger patologisk rus.

Observanden virker karakterologisk noget umoden og ved psykologiske undersøgelser tidligere fundet værende ængstelig, evasiv og dependent i sin personlighedsstruktur, således at han formentlig vil tilhøre den personkreds, der er omfattet af straffelovens § 69.

Der kan dog ikke, såfremt observanden findes skyldig i den påsigtede kriminalitet, anbefales andre foranstaltninger end straf, for at forhindre yderligere eller ligeartet kriminalitet.

Der er i forbindelse med anmodningen om mentalundersøgelsen også fremsat ønske om vurdering af, om en foranstaltning i form af forvaring i.h.t. straffelovens § 70, vil være nødvendig til forebyggelse af ligeartet eller ny kriminalitet.

Der er foretaget risikovurdering med baggrund i påsigtede kriminalitet og tidligere dom for kriminel- og personfarlig adfærd, hvor der vurderes, at såfremt observanden findes skyldig i påsigtede kriminalitet og idømmes almindelig straf vil det ikke være indikation for idømmelse af forvaring for at forhindre ligeartet kriminalitet."

Af supplerende retspsykiatrisk erklæring af 21. juli 2015 fra speciallæge K anføres bl.a.:

"Politimesteren har i skrivelse af 16. juli 2015 anmodet om afgivelse af en supplerende erklæring...

...

Baggrunden herfor er, at sigtede den 13. juli 2015 overfor politiet og i overværelse af beskikket forsvarer har erkendt sig skyldig i den rejste sigtelse for drab. Han har i den forbindelse afgivet detaljeret forklaring om forløbet. Forklaringen stemmer efter politiets opfattelse med de objektive fund, der er gjort på gerningsstedet.

Der anmodes af politimesteren om gennemgang af forklaringen og afgivelse af en supplerende erklæring om, hvorvidt sigtedes forklaring giver anledning til ændring i 9

konklusionen i mentalobservationserklæringen af 16. juni 2015 og i givet fald baggrunden herfor.

Undertegnede har i den forbindelse gennemgået politirapporten af 13. juli 2015 (genafhøring af sigtede) og den beskikkede forsvarers kommentarer til denne.

Da observanden er overført fra Arresthuset i Mjørkadalur til Vestre Fængsel i København, har det ikke været muligt for undertegnede at få observandens bemærkninger til politirapporten eller afholde ny samtale med observanden.

I mentalundersøgelsen har observandens forklaring om påsigtede hændelse været i overensstemmelse med den til politiet afgivne forklaring. Der har han afvist at kunne huske noget som helst om den påsigtede handling.

I den nu afgivne forklaring fortæller observanden detaljeret omkring den påsigtede hændelse. Observanden forklaring på, at han tidligere har nægtet ethvert kendskab til hændelsen er af hensyn til de efterladte og sine egne pårørende, idet han ikke kan finde nogen mening med at han har foretaget denne handling. Observanden kan således ikke komme med nogen forklaring om muligt motiv for påsigtede handling.

Observanden fastholder, at han ikke kendte forurettede fra tidligere.

Observanden har til rapporten forklaret, at hans ytringen umiddelbart efter hændelsen, som kunne give opfattelsen af, at der havde været seksuel krænkelse før påsigtede handling, ikke har hold i virkeligheden, og muligvis blev brugt som en undskyldning for det som han havde gjort.

Vurdering:

Den nu afgivne forklaring understøtter mentalobservationserklæringens vurdering af, at der ikke var holdepunkter for at tale om patologisk rus i forbindelse med påsigtede kriminalitet.

Der var ved mentalundersøgelsen, i forbindelse med påståede manglende erindring, ikke muligt at skelne mellem om der kunne være tale om alkoholisk black-out eller bevidst eller ubevidst fortrængning af det passerede.

Den nu afgivne forklaring afdækker, at det var tale om en bevidst udeladelse.

Der er intet i den nu afgivne forklaring der giver anledning til at tro at observanden skulle have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede handling.

Det bør tilføjes, ud fra den nye forklaring, sammenholdt med tidligere begået kriminalitet, at observanden har en meget dårlig impulsstyring når han er påvirket af alkohol.

Det ændrer ikke ved opfattelsen af, at observanden formentlig hører til den personskreds, der er omfattet af straffelovens § 69 og at der ikke kan anbefales andre foranstaltninger end straf, såfremt observanden findes skyldig. 10

Den nu afgivne forklaring giver ej heller anledning til at ændre vurderingen af, at der ikke, såfremt observanden findes skyldig, er indikation for idømmelse af forvaring i.h.t. straffelovens § 70 for at forhindre ligeartet kriminalitet.

Der er således undertegnedes vurdering, at observanden forklaring til politirapporten d. 13. juli 2015, ikke giver anledning til ændring av konklusionen i tidligere afgivne mentalobservationserklæring af 21. juni 2015."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 12. august 2015 har udtalt bl.a.:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til rådets tidligere udtalelse af 26.09.12 og nu på grundlag af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 16.06.15 samt supplerende udtalelse af 21.07.15, begge fra speciallæge i psykiatri K, Psykiatrisk afdeling, Torshavn, udtale, at T ikke er sindssyg og ikke antages at have været sindssyg på tidspunkterne for den påsigtede kriminalitet. Han var ved tiden for det alvorligste af det nu påsigtede forhold påvirket af alkohol, men Retslægerådet finder ikke, at der var tale om en abnorm rustilstand, såkaldt patologisk rus. Han er normalt begavet.

Efter 9 års skolegang har T haft forskelligt ufaglært arbejde. Han er enebarn og har altid boet hos sine forældre. 11 år gammel blev han på grund af voldelig adfærd henvist til skolepsykolog. De følgende år bestod der fortsat adfærdsvanskeligheder. Han blev fra ca. 12 til 14-års-alderen seksuelt misbrugt af en voksen mand, og han har efterfølgende klaget over, at han ikke havde kunnet sige fra. Fra 14-års-alderen drak han alkohol i weekender. I forbindelse med tidligere kriminalitet skal han have erkendt en vis risiko for voldelig adfærd efter indtagelse af større mængder alkohol, og i oktober 2012 blev han underkastet vilkår om behandling mod alkoholmisbrug. Han var efterfølgende afholdende frem til april 2014.

Ved mentalundersøgelsen i 2012 fandtes T jævnt, men normalt begavet og ikke sindssyg. Ved den aktuelle mentalundersøgelse fandtes han umoden og noget rigid i sine opfattelser. Han havde vanskeligt ved at erkende egen andel i konflikter. Han udviste en generelt god hukommelse, men fastholdt manglende erindring for det nu påsigtede.

Retslægerådet vurderer, at T er omfattet af straffelovens § 69. Tiltalte var beruset i ikke nærmere oplyst grad på tidspunktet for det påsigtede. Efter en samlet vurdering finder Retslægerådet ikke, at han kan antages at have befundet sig i en tilstand af patologisk alkoholrus. Såfremt han findes skyldig, kan Retslægerådet imidlertid ikke anbefale nogen foranstaltning - jf. samme lovs § 68, 2. pkt. - som mere formålstjenlig til at imødegå risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet end eventuelt forskyldt straf. I tilfælde af betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet alkoholistbehandling efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.

Retslægerådet finder ikke, at T frembyder en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at forvaring, jf. straffelovens § 70, findes påkrævet for at forebygge denne fare."

Der er tillige under sagen dokumenteret kriminaltekniske erklæringer vedrørende gerningsstedsundersøgelse, mordvåben, tiltaltes tøj mv. med tilhørende fotos, obduktionserklæring samt øvrige lægelige oplysninger. 11

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. august 2014.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Retten kan tiltræde Retslægerådets erklæring af 12. august 2015 om, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men at andre foranstaltninger ikke findes mere formålstjenlige end straf.

Straffen fastsættes som en fællesstraf til fængsel i 13 år, der omfatter den betingede del af dommen af 19. oktober 2012, jf. straffelovens § 237, jf. straffelovens § 61, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet. Forholdet er begået i prøvetiden for denne dom.

Retten har yderligere lagt vægt på, at tiltalte, der var klar over, at forurettede og B lå og sov ovenpå, tog en kniv fra køkkenet og returnerede ovenpå med denne, hvor han, efter at have konstateret, at B stadig sov, lukkede døren til det rum, hvor denne befandt sig. Herefter gik han ind til forurettede, som han ikke kendte, og ruskede i denne, der ikke reagerede. Tiltalte dræbte herefter forurettede, der var værgeløs, ved at stikke ham 12 gange i halsen og i den øvre del af brystkasse, hvilket tillige må antages at være strafskærpende omstændigheder.

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder finder retten, at straffen skal fastsættes som en fællesstraf til fængsel i 13 år, der omfatter den betingede del af dommen af 19. oktober 2012.

Der foreligger ikke formildende omstændigheder, der kan begrunde en nedsættelse af straffen.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 13 år.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.