Frifindelse for voldtægt

Tiltalte, T, der var 29 år gammel, blev frifundet for at have voldtaget A, der var 24 år gammel. Der var dissens i sagen, idet to af rettens medlemmer ikke fandt at kunne lægge til grund, at A havde været i en tilstand, hvor hun ikke kunne give gyldigt samtykke til samleje, og at tiltalte, hvis dette omvendt havde været tilfældet, i givet fald indså, at det samtykke, som A havde givet ved sine handlinger, ikke var gyldigt. Et af rettens medlemmer stemte for at finde T skyldig, idet dette medlem af retten fandt det bevist, at A var i en tilstand, hvor hun ikke kunne afgive gyldigt samtykke, og at T også måtte have indset dette.

Herefter blev T frifundet.

Tiltalen i sagen lød:

”T er tiltalt for overtrædelse af

1.
voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1,
ved den 2. [måned] 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 02.50 og kl. 03.30 på en parkeringsplads ved [adresse], efter at have tilbudt A et lift hjem i sin bil, i stedet kørte mod [adresse], hvor han uden hendes samtykke havde samleje med A, der var under indflydelse af stærk spirituspåvirkning.”

Dommens præmisser er sålydende:

”To af rettens medlemmer udtaler:

Efter en samlet vurdering af Ts egen forklaring og forklaringerne afgivet af vidnerne A, B og C er det uklart i hvilket omfang A var påvirket umiddelbart forud for – og på – selve gerningstidspunktet og i givet fald af hvad.

Der foreligger ingen objektive forhold, der kan belyse dette nærmere. Herunder foreligger der ingen lægelige oplysninger om As tilstand, idet det af personundersøgelsen foretaget på Retsmedicinsk Institut den [måned] 2021, kl. 17.10, alene fremgår, at A på dette tidspunkt ikke fremstod påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer, og at hun i øvrigt var "rolig og samarbejdsvillig" og ikke frembød "tegn på akut psykisk sygdom".

Det kan herefter ikke med den fornødne grad af sikkerhed til domfældelse i en straffesag lægges til grund, at A på gerningstidspunktet ikke var i stand til at give et gyldigt samtykke.

A har under hovedforhandlingen bl.a. forklaret, at hun på et tidspunkt under køreturen i Ts bil gav T et ”handjob”, uden at hun kan sige hvorfor. Hun har også forklaret om, at T undervejs havde hånden inde under hendes trusser, og at hun ikke sagde fra, men lavede stønnelyde, der nok indikerede, at hun syntes, at det var behageligt. Hun har endvidere forklaret om, at det samleje, de havde på bagsædet af bilen, efter at T havde parkeret den, både foregik ved, at hun var ovenpå ham, og han var ovenpå hende, og at hun også stønnede under samlejet og lavede aktive bevægelser. Hun har desuden forklaret, at hun han godt kan forstå, hvis det har været svært for T, at vurdere hvor fuld hun var, og at hun tror, at hun kan have givet ham anledning til at tro, at hun var med på den.

Allerede efter As egen forklaring kan det således lægges til grund, at hun ved sine handlinger objektivt samtykkede i at have sex, herunder samleje, med T.

Det kan, som ovenfor anført, ikke anses for bevist, at A var i en tilstand, hvor hun ikke var i stand til at give et gyldigt samtykke, og som følge af hendes forklaring, kan det endvidere ikke – mod Ts forklaring – lægges til grund, at T under de foreliggende omstændigheder i givet fald indså, at samtykket ikke var gyldigt.

Den foreliggende situation er i øvrigt beskrevet i forarbejderne til straffelovens § 216, stk. 1, (afsnit 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 85 af 11. november 2020) hvor følgende selvfølge bl.a. er fremhævet:

"Et samtykke må - navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn - vurderes objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette indebærer f.eks. at en person som efter sin indre overbevisning ikke ønsker et samleje, men som alligevel vælger at gå med til samlejet, vil skulle anses for at have samtykket i samlejet.

Det er retten, som efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder, vil skulle afgøre, om der foreligger et samtykke i det konkrete tilfælde."

Ved den konkrete bevisvurdering i denne sag må der i øvrigt også lægges vægt på, at T efterfølgende forsøgte at opnå kontakt med A via Snapchat, angiveligt fordi han gerne ville have sex med hende igen, hvilket må betegnes som en meget risikabel adfærd, hvis det forholdt sig således, at han godt var klar over, at han havde udnyttet situationen til at opnå sex med en pige, der ikke var i stand til at give et gyldigt samtykke.

Af disse grunde stemmer vi for at frifinde T.

Et af rettens medlemmer udtaler:

Efter en samlet vurdering af beviserne i sagen finder jeg det bevist, at A var i en tilstand, hvor hun ikke kunne afgive gyldigt samtykke, og at T også må have indset dette.

Jeg stemmer derfor for at finde T skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.”

Sagen har journalnummer SS-1821/2022.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Christian Lundblad, tlf.nr. 99 68 51 11 eller mail chl@domstol.dk.