Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

17 okt 2023

Grønlands Landsret

Tiltalte idømt 60 timers samfundstjeneste - K 167/23

En 27-årig kvinde blev ved Qeqqa kredsret idømt anbringelse i anstalt i 30 dage for at have have beskadiget en andens legeme, idet tiltalte stak en mand med en kniv i højre side af brystet lige over 4. ribben, hvilket penetrerede huden.

Af Grønlands Landsrets dom af 17. oktober 2023 fremgår følgende:

På baggrund af den af vidnets afgivne forklaring sammenholdt med de dokumenterede fotos af hans jakke og T-shirt og politiattesten finder landsretten – ligesom kredsretten – det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Foranstaltningen fastsættes til 60 timers samfundstjeneste, der skal udføres inden for en længstetid på 6 måneder, jf. kriminallovens § 88, 1. pkt. jf. § 141, stk. 1. Tiltalte skal endvidere undergives tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år, jf. kriminallovens § 141, stk. 2. Landsretten har ved fastsættelse af foranstaltningen lagt vægt på, at knivstikket er påført under et skænderi, hvor tiltalte har været under indflydelse af stærk sindsbevægelse, jf. kriminallovens § 123, nr. 3. Landsretten har endvidere lagt vægt på de meget begrænsede skader i form af et 3-4 mm. langt stiksår med sparsom blødning, samt det forhold, at tiltalte ikke tidligere er foranstaltet. Landsretten har derfor fundet grundlag for undtagelsesvis at fravige udgangspunktet om anbringelse i anstalt, når der er tale om vold i form af knivstik.   

Tiltalte idømmes 60 timers samfundstjeneste, der skal udføres inden for en længstetid på 6 måneder.

Tiltalte undergives endvidere tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år.

 

Safgsnummer: K 167/23

Domme med forklaringer