Tiltalte skyldig i brandstiftelse - K 080/23

Af Grønlands Landsrets dom af 19. juni 2023 fremgår følgende:

Landsretten er enig i kredsrettens bevisresultat i sagens forhold 9, hvorefter tiltalte, som erkendt, er fundet skyldig brandstiftelse, jf. kriminallovens § 65, stk. 1, 1. led, men er frifundet for fareforvoldelse, jf. kriminallovens § 90, stk. 2. Det er således heller ikke for landsretten bevist, at der befandt sig mennesker i huset, da tiltalte antændte branden. Landsretten har herved lagt vægt på, at vidnets forklaring om, at hun så røg, mens hun befandt sig i huset, er uforenelig med alle øvrige forklaringer og oplysninger i sagen, og at vidnet ifølge sin egen forklaring var faldet om i sofaen på grund af druk, hvorfor hendes forklaring må tilsidesættes som utroværdig.

Landsretten er også enig med kredsretten i den idømte foranstaltning. Landsretten har herved for det første lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 98 nævnte art samt brandstiftelse, jf. kriminallovens § 161, stk. 1, nr. 1. I relation til kriminallovens § 161, stk. 1, nr. 2 og 3, har landsretten lagt vægt på mentalundersøgelsen og Retslægerådets erklæring, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes mange tidligere domme for trusler og vold, herunder mod sin far, samt karakteren af de nu pådømte lovovertrædelser vedrørende trusler, vold og brandstiftelse, herunder den fornyede grove vold mod faderen i form af bl.a. kvælertag under samtidige trussel om at ville slå ham ihjel samt brandstiftelsen på faderens hus. Landsretten har også lagt vægt på tiltaltes egen forklaring om sine personlige forhold, hvorunder tiltalte har bekræftet, at han i forbindelse med mentalundersøgelsen udtalte, at han ikke ønskede at holde op med at drikke, fordi han ikke ville have et kedeligt liv og ikke ville være artig. Tiltalte har videre oplyst, at han nu har været ædru i et år og ikke længere ”er interesseret i” at indtage alkohol og hash, men har samtidig været ude af stand til at redegøre konkret for, hvordan han vil sikre sig et godt liv uden misbrug fremover. Det står endvidere klart, at tiltalte vedholdende nærer stor vrede mod navnlig sin far, begrundet i faderens adfærd over for tiltalte både i opvæksten og som voksen. Retten finder på det anførte grundlag, at tiltalte frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring af nødvendig for at forebygge denne fare, fordi det ikke på nuværende tidspunkt kan fastslås, hvornår tiltalte ikke længere frembyder en sådan fare. 

Landsretten stadfæster på denne baggrund i det hele kredsrettens dom.

Sagsnummer: K 080/23

Domme med forklaringer