Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

20 feb. 2024

Grønlands Landsret

En sag om spirituskørsel - K 121/23

En 37 årig mand blev ved Qeqqa kredsret idømt en bøde på 22.500 kr. for at have ført motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg.

Af Grønlands Landsrets dom af 20. februar 2023 fremgår følgende: 

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at det var tiltalte, der førte bilen som beskrevet i anklageskriftet.

Landsretten har særligt lagt vægt på vidnets forklaring om sine iagttagelser på vejen hjem fra arbejde, hvor han mødte tiltalte som fører af 9-bilen og hans iagttagelser, da de kom tilbage fra minimarkedet og parkerede bilen på parkeringspladsen sammenholdt med den forklaring, som en anden vidne har afgivet omkring sine iagttagelser ved minimarkedet.

Den fastsatte foranstaltning og den udmålte periode for frakendelsen af førerretten findes passende.

Da tiltalte har antaget en forsvarer, skal han selv betale omkostningerne til denne, dog skal statskassen betale 3.110 kr., der udgør det salær, som retten ville have tilkendt en beskikket autoriseret forsvarer ved aflysning af en hovedforhandling berammet til 3 timer, som aflyses dagen før retsmødet, jf. de vejledende takster for autoriserede forsvarere pkt. 14.

Øvrige sagsomkostninger betales af statskassen, jf. retsplejelovens § 480   

Kredsrettens dom stadfæstes.

 

Sagsnummer: K 121/23

Domme med forklaringer