09 apr. 2024
Grønlands Landsret
Landsretten gav ikke foranstaltning - K 024/24
En 38 årig mand blev ved Qaasuitsoq kredsret idømt betinget anbringelse i Anstalten for Domfældte i 50 dage for at have slået sin samlever, en gang i hovedet med en vodkaflaske og 4-5 gange i ansigtet med knyttede hånd, alt hvorved hun pådrog sig hævelse i ansigtet samt skader i baghovedet.
Af Grønlands Landsrets dom af 9. april 2023 fremgår følgende:
Tiltalte har erkendt, at han til en fest slog sin fætters datter, med en vodkaflaske i baghovedet. Han har forklaret, at det skete efter, at hun havde slået ham i hovedet med vodkaflasken. Hans forklaring om, at hun indledte med at udøve vold, understøttes af forklaringen afgivet til politiet af vidnet en måned efter episoden.
Landsretten finder, at forholdet ikke kan henføres til bestemmelsen om nødværge. Landsretten har herved lagt på, at tiltalte efter, at hun havde slået ham med vodkaflasken, fratog hende flasken, og den store fysiske forskel på tiltalte og hende, hvorefter volden ikke kan anses for nødvendig for at modstå eller afværge et overhængende angreb.
I forhold til den rejste tiltale for slag med knyttet næve, finder landsretten under hensyn til de modstriden forklaringer, og da hun først to dage efter episoden blev undersøgt på sygehuset, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte efter slaget med vodkaflasken udøvede yderligere vold mod hende.
Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 88, ved at have slået kvinden med en vodkaflaske i hovedet.
Uanset at der er tale om grov vold med skade, finder landsretten navnlig under hensyn til den meget lange sagsbehandlingstid, som ikke skyldes tiltaltes forhold, at forholdet blev begået i umiddelbar forlængelse af tilsvarende vold begået mod tiltalte, og da han ikke tidligere er idømt en foranstalt, at sagen i medfør af kriminallovens § 121, stk. 2, kan afgøres uden, at tiltalte idømmes en foranstaltning.
Kredsrettens afgørelse ændres, således at tiltalte ikke idømmes nogen foranstaltning.
Sagsnummer: K 024/24
Domme med forklaringer (kommer senere)