Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

18 jul. 2024

Grønlands Landsret

Tiltalte idømt en bøde på 2.500 kr. - K 287/23

En 63 årig mand blev ved Qaasuitsoq kredsret tildeles en advarsel for at have tildelt en slædehund flere slag og spark, hvorved hunden mistede bevidstheden.

Af Grønlands Landsrets beslutning af 18. juli 2024 fremgår følgende: 

Tiltalte blev i kredsretten fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 101 samt landstingslov nr. 25. af 18. december 2003 om dyreværn § 27, stk. 1, jf. §§ 1 og 3 samt landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold § 28, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, ved den 11. februar 2022 at have givet sin hund en flad hånd og sparket hunden flere gange, hvorved hunden mistede bevidstheden. 

Tiltalte blev ved kredsrettens dom idømt en advarsel. Tiltalte blev frifundet for påstanden om forbud mod hold af eller omgang med dyr, jf. landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn § 27, stk. 3, jf. stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1 samt landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold § 28, stk. 3, jf. stk. 5, jf. § 14. 

Ankesagen angår alene spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte skal idømmes en advarsel, jf. kriminallovens §§ 125-126 eller om tiltalte skal idømmes en bøde, jf. kriminallovens § 127. Endvidere angår ankesagen spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte skal idømmes forbud mod hold eller omgang med dyr i et af retten fastsat tidsrum, jf. jf. landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn § 27, stk. 3, jf. stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1 samt landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold § 28, stk. 3, jf. stk. 5, jf. § 14.

Henset til karakteren og alvorligheden af den overtrædelse som tiltalte er fundet skyldig i, finder landsretten, at sagen ikke kan afgøres med en advarsel. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at sagen først fandt sin afslutning i kredsretten mere end 1 ½ år efter gerningen blev begået, hvilket ikke skyldes tiltaltes forhold, finder landsretten, at bøden passende kan fastsættes til 2.500 kr. 

Tiltalte er ikke tidligere foranstaltet for overtrædelse af kriminallovens § 101 og landstingslovene omhandlende dyreværn og slædehundehold. Den overtrædelse, som tiltalte er fundet skyldig i, har efter landsrettens vurdering isoleret set ikke en sådan grovhed, at der er grundlag for at nedlægge forbud mod hold af eller omgang med husdyr. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om forbud mod hold af eller omgang med husdyr. 

Kredsrettens dom ændres, således at tiltalte idømmes en bøde på 2.500 kr.

Sagsnummer: K 287/23

Domme med forklaringer