Dom i sag om privat sæddonor

Dom afsagt: 28. november 2022

Sagsnummer: SS 99-2338/2022

Oplysninger i sagen

Den 54-årige mand var tiltalt for i en længere periode efter den 3. oktober 2017 og forud for den 19. marts 2020 via bl.a. hjemmesiden www.regnbuebarn.dk uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed at have distribueret væv og celler, idet tiltalte trods manglende tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i mindst 5 tilfælde som donor transporterede og leverede egen sæd til kvinder i Danmark.

Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at det var rigtigt, at han havde givet sæd til mindst 5 kvinder fra oktober 2017 til marts 2020. Siden han var teenager, havde han tænkt på, at han ville give sæd til kvinder, der ellers ikke kunne få børn. Han havde to ikke ret vellykkede parforhold, så han besluttede, at han ville give sæd uden at være i et forhold til den fødende mor. Der var et tilfælde, hvor han dyrkede sex med den kvinde, som ville være gravid, men det er ikke sket så ofte, da han navnlig hjalp par eller lesbiske kvinder. Den normale procedure var, at han havde udløsning på badeværelset i kvindens hjem for at sikre, at sæden var så frisk som muligt. Normalt brugte han en sprøjte, som han afleverede til kvinden. Han gjorde det for forældrene, sig selv og børnene. Han er glad og stolt over det, som han har gjort. Det var ikke noget, som han fik penge for. Han fik en bøde i oktober 2017 for samme forseelse, som i denne sag. Han betalte bøden, men vidste ikke, at han derved erkendte sig skyldig. Han er blevet testet for arvelige sygdomme, og han bliver testet så hurtigt som muligt, hvis han har ubeskyttet sex. Der er ingen begrænsninger i, hvor ofte børnene må kontakte ham. På Regnbuebarn.dk finder man en profil, som virker interessant. Herefter kan man skrive mere sammen og mødes og se, om man har kemi og tillid til hinanden. Han så på, om han syntes, at kvinden/parret ville blive gode forældre. Der har været tilfælde, hvor han har sagt nej til at hjælpe en kvinde.

En medarbejder fra Styrelsen for Patientsikkerhed forklarede, at de foretog anmeldelsen på baggrund af en tv-udsendelse, hvor tiltalte deltog som sæddonor. I udsendelsen sås tiltalte distribuere sæd til private, hvilket ikke er tilladt efter vævsloven. Der kan være risiko ved inseminationen, hvis tiltalte har afleveret sæden i en sprøjte, som han har udtømt på et badeværelse. Udtagning af sæd bør foregå under ordnede forhold i et vævscenter. Donor bliver sikkert identificeret og tjekket med spørgsmål om risikoadfærd. Sæden bliver udtaget i et rum til formålet og kommer i et sterilt bæger. Sæden kommer herefter i et særligt rum, hvor man måler renligheden. Sæden bliver oprenset og kommer i små rør/sædstrå, hvorefter sæden nedfryses. Der er risiko for infektion, hvis udtagning ikke foretages under sikrede forhold.

Der blev tillige afgivet vidneforklaring fra en række kvinder, som havde modtaget sæd fra tiltalte, ligesom tv-udsendelsen ”Den gavmilde sæddonor” blev afspillet i retten.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten fandt det på baggrund af tiltaltes erkendelse bevist, at tiltalte havde givet sæd til mindst 5 kvinder. Anklagemyndigheden havde under sagen oplyst, at de 5 kvinder, som var omtalt i anklageskriftet, var de samme 5 kvinder, som tiltalte sås give sæd til i TV-udsendelsen ”Den gavmilde sæddonor”.  

Retten lagde til grund, at vævsloven kræver tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt der sker en distribution af sæd. Distribution omfatter transport og levering. Hverken vævsloven eller dennes forarbejder omtaler vederlag for leveringen som en forudsætning for lovens anvendelse. Retten fandt, at tiltalte havde tilrettelagt leveringen af sæd med en vis systematik. Han drev således en hjemmeside, hvorigennem han kunne opnå kontakt med kvinder, og han leverede sæd til et ikke uvæsentligt antal kvinder med henblik på, at kvinderne kunne opnå graviditet, men ikke for at lade sig registrere som far. Retten fandt, at tiltalte havde foretaget en transport og levering af sæden, selvom han kun havde transporteret sæden over en meget kort geografisk afstand. Dette gjaldt, uanset om tiltalte havde en venskabelig relation til de kvinder, som han leverede sæd til.

Retten lagde til grund, at det følger af forarbejderne til vævsloven, at hvis sædstrå ulovligt videreforhandles mellem privatpersoner f.eks. via sociale medier, vil dette medføre forringelse af mulighederne for at sikre sporbarhed, indberetning af alvorlige uønskede hændelser og alvorlige bivirkninger samt tilbagemelding af graviditet. Direkte salg til privatpersoner har således afledte konsekvenser for patientsikkerheden.

Retten fandt, at den fremgangsmåde, som tiltalte havde benyttet sig af, ikke i samme grad som vævslovens ordning/registrering og kontrol, sikrede lovens formål, som gengivet i lovens § 1, nr. 1: at fastsætte ensartede og høje kvalitets- og sikkerhedskrav til håndtering af humane væv og celler, som er beregnet til anvendelse i den menneskelige organisme. Dette gjaldt uanset, at tiltalte ikke krævede anonymitet i forhold til sit biologiske faderskab.

På denne baggrund fandt retten, at tiltalte var skyldig i uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed at have distribueret væv og celler, dog således at gerningsperioden blev fastsat til 2019.

Straffen blev fastsat til en bøde på 25.000 kr.

Dommen blev afsagt den 28. november 2022. Sagen blev behandlet af 1 dommer.