Vindmøllers mulige påvirkning af minkfarm.

Dom afsagt: 5. december 2022

I 2013 blev der opført nogle vindmøller tæt på en minkfarm. Ejeren heraf havde allerede forud herfor været stærkt bekymret for, om vindmøllerne ville påvirke hans minkfarm negativt, da mink er et ret støjfølsomt dyr. Vindmøllerne blev placeret, så de overholdt alle lovmæssige krav, herunder om afstande til bolig, men der fandtes ikke krav om afstande til f.eks. dyrehold, og dele af minkfarmen befandt sig tættere på møllerne end boligen. Forud for opstillingen traf Taksationsmyndigheden afgørelse om, at minkavleren ikke kunne kræve erstatning for værditab på sin ejendom, da værditabet blev vurderet som mindre end 1 procent af ejendommens værdi. Det fremgik ikke udtrykkeligt af afgørelsen, om der heri var taget højde for støjpåvirkningens betydning for minkene. Efter opstillingen iagttog minkavleren en anden adfærd hos minkene, og farmens driftsmæssige resultat blev dårligere. Han flyttede i samme periode selv fra boligen på ejendommen og opholdt sig der derefter kun i forbindelse med driften af selve farmen.

I 2017 valgte minkavleren at anlægge sag mod opstilleren af vindmøllerne med påstand om, at disse skulle fjernes, subsidiært at der skulle betales erstatning for den ulempe, som han var blevet påført af disse. Under forberedelsen af sagen blev der udmeldt syn- og skøn med målinger af såvel støj og vibrationer og besvaret spørgsmål af en sagkyndig indenfor mink. Efter foretagelse af målingerne i oktober 2018 og januar 2019 ophørte minkavleren med at drive minkfarm fra stedet, og herefter blev påstanden i sagen ændret til alene at angå erstatning.

Retten, der blev sat af 3 dommere, fandt det på baggrund af minkavlerens og dennes dyrlægers vidneforklaringer bevist, at minkene på farmen efter opsætningen og idriftsætningen af vindmøllerne i højere grad blev stressede og mistrivedes. Retten fandt det imidlertid ikke tilstrækkeligt godtgjort, at årsagen hertil var den støj, som ubestridt kommer fra vindmøllerne. Retten lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at skønsmanden på det nuværende forskningsmæssige stadie hverken entydigt har kunnet fastslå eller udelukke en sammenhæng mellem denne støj og forringelsen af minkenes velfærd. Retten lagde desuden vægt på, at minks trivselstilstand i høj grad er afhængig af ”godt management”, og at det ikke kunne udelukkes, at der var sket ændringer heri i forlængelse af idriftsætningen af møllerne. Allerede fordi der ikke var dokumenteret den nødvendige årsagssammenhæng mellem opstillingen eller driften af vindmøllerne og det relativt ringere resultat af minkfarmens drift, fandt retten, at den såkaldt naboretlige tålegrænse ikke var overskredet. Der var derfor ikke grundlag for erstatning, og vindmølleopstilleren blev frifundet for kravet herom.

Dommen er afsagt den 5. december 2022.

BS-10153/2017