Ekspropriation af privat borgers ejendom

En privat borger havde sagsøgt Ikast-Brande kommune, idet borgeren var utilfreds med den erstatning, som borgeren var blevet tilkendt i forbindelse med, at Ikast-Brande Kommune i 2018 havde eksproprieret et areal til erhvervsområde, hvorpå størstedelen af borgerens ejendom lå.

Borgeren havde en ejendom beliggende i landzone på godt 9 hektar, hvorpå der var et stuehus og 3 tilhørende bygninger. I forbindelse med en lokalplan blev størstedelen af borgerens ejendom overført til byzone. I det område, hvor borgerens ejendom lå, var det bestemt, at der kunne placeres erhvervsvirksomheder fra miljøklasse 3 til miljøklasse 7. Virksomheder i miljøklasse 3 var typisk mindre håndværksvirksomheder, mens virksomheder i miljøklasse 7 omfattede virksomheder, som var særligt belastende for miljøet. Herudover var det et krav, at grundene skulle være på mindst 10.000 m2.  Kommunen kunne ikke blive enig med borgeren om erstatningens størrelse, og sagen blev derfor indbragt for Taksationskommissionen. Taksationskommissionen tilkendte borgeren en samlet erstatning på 6.951.400 kr. Det beløb var sammensat sådan, at bygningerne var erstattet med 1.750.000 kr., og det øvrige areal med 50 kr. per m2, svarende til 4.957.400 kr. Ikast-Brande kommune indbragte spørgsmålet om erstatningens størrelse for Overtaksationskommissionen, idet kommunen var af den opfattelse, at borgeren var blevet overkompenseret ved både at få 50 kr. per m2 jord og særskilt betaling for bygningerne. Overtaksationskommissionen gav kommunen ret og nedsatte erstatningen til 5.057.400 kr. Overtaksationskommissionen begrundede sin afgørelse med, at borgeren ved at få 50 kr. per m2 jord var blevet fuldt ud kompenseret for sit tab. Borgeren indbragte herefter sagen for retten. I forbindelse med retssagen blev der afholdt syn og skøn. Skønsmanden vurderede, at bygningerne med 4 hektar jord havde en værdi på 1.632.000 kr., og at det resterende areal havde en værdi af 50 kr. per m2, under forudsætning af at det kunne anvendes til erhvervsareal som forudsat i lokalplanen. Under retssagen var parterne uenige om, hvorvidt at borgerens bygninger kunne blive stående og dermed have en selvstændig værdi, hvis området skulle kunne benyttes til erhverv, som forudsat i lokalplanen. Borgeren gjorde gældende, at bygningerne kunne blive stående, hvis der blev placeret virksomheder i miljøklasse 3, altså typisk mindre håndværksvirksomheder, mens kommunen var af den opfattelse, at bygningerne ville hindre den frie udnyttelse af arealet med mulighed for også at lægge tungere industrivirksomheder.

Retten gav Ikast-Brande kommune medhold og begrundede det med, at ejendommen før ændringen af lokalplanen var beliggende i landzone og højest kunne have indbragt borgeren 3.000.000 kr. idet prisen for en m2 jord i landzone blev oplyst til højest at være på 17 kr. per m2. Ved lokalplanen var størstedelen af borgerens ejendom overført til byzone, hvor prisen per m2 jord er betydeligt højere. Hvis bygningerne blev liggende, ville det hindre en fri udnyttelse af arealet og dermed også påvirke prisen negativt på jorden. Ved at få 50 kr. per m2. fik borgeren mere, end han ville have kunne sælge ejendommen til før, at ejendommen blev delvist overført til byzone, og erstatningen beregnet med 50 kr. per m2., svarende til 5.057.400 kr. kompenserede derfor borgeren fuldt ud for sit tab. Borgeren fik derfor ikke særskilt betaling for bygningerne.

BS-19979/2021-HER

Dommen er afsagt af retten i Herning den 20. juni 2022.