10 jun. 2022
Retten i Herning
4 års fængsel i sag om hacking, ulovlig tvang og digitale krænkelser
Dom afsagt: 10. juni 2022
4 års fængsel i sag om overtrædelse af omfattende hacking, ulovlig tvang og digitale krænkelser
Sagsnummer: SS 99-3053/2021.
Den 27-årig mand fra Herning, der den 2. maj 2022 blev fundet skyldig i omfattende hacking og blufærdighedskrænkelse samt en del tilfælde af ulovlig tvang begået via nettet, blev i dag kl. 12.00 efter stemmeflertallet idømt en straf på 4 år.
Anklagemyndigheden havde ønsket forvaring, men efter stemmeflertallet fandt nævningetinget ikke, at kravene til forvaring i straffelovens § 70, stk. 2 var opfyldt.
Ved straffastsættelsen blev der navnlig lagt vægt på forholdenes antal og karakter, der er begået systematisk over en længere periode, den krænkelse forholdene har medført overfor de forurettede, og at dømte tidligere er straffet for overtrædelse af en seksualforbrydelse.
Den 27-årig mand blev tillige pålagt kontaktforbud indtil videre, hvilket betyder, at han ikke gennem internettet eller et lignende system til spredning af information må kontakte børn under 18 år, der ikke kender ham.
De juridiske dommere tildelte tortgodtgørelse og erstatning til nogle af de forurettede, mens resten af de fremsatte krav blev udskudt til eventuel behandling via civile søgsmål.