7 års fængsel for at have udøvet grov vold med døden til følge

Dom afsagt: 5. september 2022

Sags nr. SS 1986/2022

Fire nævninger og tre dommere fandt det bevist, at den nu 58-årige kvinde havde udøvet grov vold med døden til følge mod et 15 måneder gammelt barn, som i november 2019 var i gæstedagpleje hos den 58-årige kvinde.

Den 58-årige kvinde var principalt tiltalt for at have dræbt barnet, subsidiært for at have udøvet grov vold med døden til følge. Kvinden nægtede sig skyldig i begge tiltaler.

Kvinden blev frifundet for tiltalen for drab.

To nævninger stemte for helt at frifinde kvinden.

De voterende, der stemte for at dømme kvinden, lagde på baggrund af obduktionserklæringer, udtalelse fra Retslægerådet og en vicestatsobducents forklaring til grund, at det 15 måneder gamle barn døde som følge af de kranie- og hjernelæsioner, som blev påvist ved obduktionen af barnet. Det blev videre lagt til grund, at barnet ikke selv kunne have påført sig kranie- og hjernelæsionerne, og at det heller ikke kunne have forværret eventuelt eksisterende blødninger og kvæstelser i hjernen ved et almindeligt fald eller ved at slå baghovedet ind i en væg. Det blev derimod lagt til grund, at kranie- og hjernelæsionerne var følger efter mindst to stumpe traumer som slag med en stump genstand eller anslag mod en fast overflade, hvor der var anvendt stor kraft, eventuelt i kombination med rusken.   

De voterende, der stemte for at dømme kvinden, lagde vægt på, at Retslægerådet havde oplyst, at børn med svære kranie- og hjernelæsioner vanligvis udvikler symptomer i form af bevidsthedspåvirkning kort tid efter læsionerne er pådraget, og at der med ”kort tid” menes fra umiddelbart efter pådragelsen og næppe længere end 15 - 30 minutter efter. Der blev videre lagt vægt på, at Retslægerådet generelt havde oplyst, at et barn med en hovedskade af den karakter og sværhedsgrad, som var beskrevet i sagen, og som medfører død af hævelse af hjernen, ikke kan forventes at være i stand til at sidde frit, stå, gå eller opretholde kontakt til andre mennesker umiddelbart efter traumet, og at barnet derimod vil fremstå som et meget sygt, bevidsthedspåvirket og slapt barn, og at Retslægerådet havde anført, at de traumatiske skader i barnets hjerne ikke var forenelige med et symptomfrit interval, og at dets tilstand på afleveringstidspunktet den 28. november 2019 var afgørende for, om traumet var påført før eller efter dette tidspunkt.

Efter forklaringer afgivet af vidner og til dels tiltaltes egen forklaring fandt de voterende, der stemte for at dømme kvinden, at barnet i dagene forud for den 28. november 2019, og fra det blev afleveret den 28. november 2019 om morgenen ca. kl. 06.45, og i løbet af formiddagen, havde været et vågent og reagerende barn. Det gjaldt, selv om barnet ikke legede med de andre børn, ikke ville spise og drikke hos tiltalte og var ked af det og græd, når tiltalte ikke havde barnet på armen.

Når det blev sammenholdt med obduktionserklæringen, Retslægerådets svar på et spørgsmål og vicestatsobducentens forklaring, hvorefter kranie- og hjernelæsionerne var vurderet til at være maksimalt cirka et døgn gamle, fandt disse voterende, at det kunne lægges til grund, at barnets kranie- og hjernelæsioner var påført i det tidsrum, hvor tiltalte, udover de andre små børn, var den eneste person, der havde været sammen med barnet.

Efter en samlet vurdering fandt disse voterende, at et svar fra Retslægerådet, hvor der var svaret, at traumet med stor sandsynlighed, mere end 50 %, var påført mere end 24 timer før CT-skanningen, som var foretaget i tidsrummet den 28. november 2019 fra kl. 17.47 til kl. 18.14, ikke kunne føre til andet resultat, og disse voterende fandt det derfor bevist, at det var tiltalte, der havde udøvet legemsangreb mod barnet. Efter obduktionserklæringen og vicestatsobducentens forklaring var det meget lidt sandsynligt, at brudlinjerne i kraniet kunne være opstået ved ét stumpt traume, og de voterende, der stemte for at dømme kvinden, fandt det herefter bevist, at tiltalte havde tildelt barnet i hvert fald to slag enten ved slag med en stump genstand eller ved anslag mod en fast overflade, men ikke at hun havde rusket barnet. Det var videre bevist, at barnet herved pådrog sig de skader, der var nævnt i den subsidiære tiltale, bortset fra en skade, der blev lagt til grund at hidrøre fra hospitalsbehandlingen og nogle blodunderløbne mærker og en hudafskrabning

Disse voterende fandt det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at dræbe barnet og frifandt tiltalte for den principale tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237.

Under hensyn til farligheden og grovheden af legemsangrebet, der var rettet imod hovedet, og at det var foretaget mod et 15 måneder gammelt barn, fandt disse voterende, at det var en påregnelig følge, at barnet afgik ved døden som følge af skaderne, og at det kunne tilregnes tiltalte som uagtsomt. Tiltalte blev derfor af disse voterende fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Ved ankomsten til hospitalet den 28. november 2019 blev barnet CT-skannet i hovedet, og de første billeder fra CT-skanningen blev taget kl. 17.47 og de sidste kl. 18.14. De voterende, der stemte for at frifinde tiltalte, lagde afgørende vægt på, at Retslægerådet havde svaret, at traumet med stor sandsynlighed, mere end 50 %, var påført mere end 24 timer før CT-skanningen, samt at Retslægerådet i det uddybende svar blandt andet havde svaret, at Retslægerådets vurdering af skanningen var uændret. Disse voterende fandt efter en samlet vurdering af sagens beviser, at der herefter var en sådan usikkerhed om, hvornår barnet var påført de kranie- og hjernelæsioner, det var død af, at det ikke var bevist, at det var tiltalte, der havde påført barnet skaderne.