25 apr. 2023
Retten i Herning
Nyt fra notaren
Ny praksis for legalisering af dokumenter
Underskriftsbekræftelse på fuldmagter og andre dokumenter, som skal notarpåtegnes til brug for udenlandske myndigheder, og som inkluderer kopi af dokumenter udstedt af en dansk myndighed, kræver fremover, at også kopien af dette dokument skal notarpåtegnes.
Det betyder, at også en kopi af et dansk pas skal notarpåtegnes. Man skal derfor medbringe det originale dokument til notaren, som vil tage en kopi. Det er denne kopi, der påtegnes.
Retsafgiften er 150 kr. for denne påtegning.