Gå til sidens indhold

Retten i Herning

06 jun 2024

Retten i Herning

Behandling af tvangsopløsningssager digitaliseres

Den 11. juni 2024 udrulles en udvidelse af Skifteportalen til alle retter. Det betyder, at tvangsopløsningssager nu digitaliseres.

Folketinget har vedtaget en lovændring, der betyder, at tvangsopløsningssager fremover skal behandles på domstolenes digitale skifteportal. Dette har især betydning for dig, der arbejder som likvidator.

Fremover skal alt skriftlig kommunikation med skifteretten omkring tvangsopløsningssager foregå via portalen.

Løsningen er blevet testet siden april i fem pilotretter, og der er blevet rettet fejl, så løsningen nu er klar til øvrige byretter, der behandler tvangsopløsningssager. Pilotretterne har været: Sø- og Handelsretten, Retten i Holstebro, Retten i Roskilde, Retten i Kolding og Retten på Bornholm.

Skifteportalen skal benyttes i tvangsopløsningssager, hvor:

  • Selskabet er sendt til tvangsopløsning den 17. april 2024 eller derefter i retskredse tilhørende: Sø- og Handelsretten, Retten i Holstebro, Retten i Roskilde, Retten i Kolding og Retten på Bornholm
  • Selskabet er sendt til tvangsopløsning den 11. juni 2024 eller derefter i de øvrige retskredse, der behandler tvangsopløsningssager.

Du kan få mere information om Skifteportalen på domstol.dk via dette link