Fængselsstraf til 2 unge mænd i forbindelse med et knivstikkeri i Ikast

Dom afsagt: 3. februar 2025

Sagsnummer: SS 99-1228/2024

De to mænd var tiltalt for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, mod den ene bror og for grov vold efter straffelovens § 245 mod den anden bror. Begge de tiltalte nægtede sig skyldige. Den ene tiltalte havde tidligere forklaret, at han ikke var til stede ved knivstikkeriet, men nægtede at afgive forklaring i retten. Den anden tiltalte forklarede i retten, at det var ham, der blev overfaldet, og at han alene gjorde skade på brødrene ved at udøve nødværge. Retten fandt det bevist, at det var de to tiltalte, der havde stukket brødrene, og at det ikke var sket i nødværge.

Det blev ved rettens dom lagt til grund, at de to mænd havde lokket brødreparret til Ikast mod forventning om at få udleveret nogle aktiver, herunder et fjernsyn, som den ene bror mente at have til gode hos en ung kvinde, som både broren og den ene af de to tiltalte mænd havde haft en romantisk relation til. De to tiltalte mænd medbragte begge en kniv, som de ville anvende til at true broren som følge af hans henvendelser til kvinden. Dette udviklede sig til, at de to mænd tildelte den ene bror fire knivstik, hvoraf et stik var i brystet, og den anden bror et knivstik i ryggen under skulderbladet. Det kunne ikke fastslås, hvem af de tiltalte der havde tilføjet det stik i brystet, som førte til, at den ene bror kom i meget alvorlig livsfare og kun overlevede som følge af akut behandling.

Retten fandt det bevist, at de to tiltalte mænd på forhånd havde aftalt, at de skulle tage knive med, og at de havde en fælles forståelse om, at det kunne ende med en voldelig konfrontation, hvor de benyttede disse. Retten fandt det derimod betænkeligt at fastslå, at de to mænd havde haft til hensigt eller på anden måde havde forsæt til, at deres voldshandlinger kunne føre til drab. De to mænd blev derfor frifundet for drabsforsøg, men blev fundet skyldige i grov vold mod begge brødre. 

Den ene mand blev idømt en fællesstraf på 2 år og 9 måneders fængsel. Den pågældende, som havde været varetægtsfængslet i 1 år og 3 måneder, modtog dommen. Han blev fortsat varetægtsfængslet, hvilket han kærede til landsretten. 

Den anden mand blev idømt 2 år og 6 måneders fængsel og udvist med et indrejseforbud i 12 år. Den pågældende havde tidligere under sagen været varetægtsfængslet i 2 måneder, men var på fri fod under sagen. Han mødte ikke op i forbindelse med domsafsigelsen, og retten ville derfor ikke forholde sig til en anmodning om varetægtsfængsling.

Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 3. februar 2025.