Hvis du er tolk
Generelle regler for tolkning og oversættelser ved Retten i Herning
Der er på nuværende tidspunkt ikke centralt fastsatte takster for fremmedsprogstolkning for myndighederne på Justitsministeriets områder. Derimod har Rigspolitiet den 11. december 2019 udarbejdet en vejledning til brug for myndighedernes aftaler om priser for tolkning og oversættelse. Vestre Landsret har på baggrund af vejledningen udarbejdet et regelsæt, som anvendes, indtil der foreligger centralt fastsatte takster.
Retten i Herning har besluttet at følge dette regelsæt med vejledende takster for tolkning og oversættelser i forbindelse med retssager, der rekvireres af andre end rettens medarbejdere, og som det forventes, at retten senere godtgør. Regelsættet kan findes her.
Sidst opdateret: 22. december 2023