12 nov 2019
Højesteret
Fortsat frihedsberøvelse af asylansøger var uberettiget
Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der var væsentlig risiko for, at en asylansøger ville forsvinde. Fortsat frihedsberøvelse var derfor uberettiget.
Sag 30/2019
Kendelse afsagt den 12. november 2019
A
mod
Nordsjællands Politi, Nationalt Udlændingecenter
Den 27. maj 2018 indrejste A i Danmark, hvor han blev anholdt og administrativt frihedsberøvet. Under et retsmøde næste dag ansøgte A om asyl i Danmark. Han havde tidligere ansøgt om asyl i Østrig og blev frihedsberøvet med henblik på at sikre muligheden for senere overførsel til Østrig i henhold til reglerne i Dublinforordningen, som bl.a. fastsætter regler om, hvilket land der er ansvarlig for at behandle ansøgninger om asyl fra personer, som ikke er statsborgere i et EU-land.
Frihedsberøvelsen blev flere gange forlænget. Spørgsmålet for Højesteret var, om den seneste forlængelse var berettiget.
Det følger af udlændingelovens § 36, stk. 1, 2. pkt., at en udlænding kan frihedsberøves for at sikre muligheden for afvisning eller overførsel af den pågældende efter reglerne i Dublinforordningen, hvis der er væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Bestemmelsens forarbejder fastlægger de momenter, der kan indgå ved vurderingen af, om der er væsentlig risiko for, at udlændingen vil forsvinde.
Efter oplysningerne i sagen fandt Højesteret, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der var væsentlig risiko for, at A ville forsvinde. Den fortsatte frihedsberøvelse burde derfor ikke være sket.
Landsretten var nået til et andet resultat.