27 jan 2020

Højesteret

Om kreditkortkniv

T straffet for besiddelse af en kreditkortkniv

Sag 140/2019
Dom afsagt den 27. januar 2020

Anklagemyndigheden
mod
T

Sagen angik for Højesteret, om T med rette var dømt for overtrædelse af knivlovens § 2, stk. 1, nr. 8, hvorefter det er forbudt uden tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand.

Højesteret anså den omhandlede kniv for at være et blankvåben, og spørgsmålet var herefter, om kniven kunne siges at fremtræde ”som en anden genstand”. Kniven fremtrådte umiddelbart ikke som en kniv, men som en kreditkortlignende genstand. Herefter – og i lyset af bestemmelsens forarbejder og formål – fastslog Højesteret, at kniven måtte anses for omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8. T var derfor skyldig i overtrædelse af bestemmelsen.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag 140/2019 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 140/2019 (pdf)

Læs byrettens afgørelse i sag 140/2019 (pdf)