13 maj 2020
Højesteret
Om ophævelse af boligforbud
Boligforbud efter dom for seksualforbrydelser ophævet efter 8 års varighed
Sag 158/2019
Kendelse afsagt den 13. maj 2020
Anklagemyndigheden
mod
T
T blev ved landsrettens dom af 2. maj 2012 dømt for seksualforbrydelser begået over for fem piger i alderen 10-12 år, som han var kommet i kontakt med over internettet. T blev straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder og blev i medfør af den dagældende bestemmelse i straffelovens § 236 pålagt et forbud mod at lade piger eller unge kvinder under 18 år tage ophold i sin bolig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos personer, hos hvem der opholdt sig piger eller unge kvinder under 18 år.
I november 2018 anmodede T om, at boligforbuddet blev ophævet med henvisning til navnlig, at han ønskede at flytte sammen med sin samlever og hendes to døtre under 18 år.
T var ikke fundet skyldig i nye forhold siden landsrettens dom, og han havde under afsoningen gennemført et behandlingsforløb. En psykolog havde i forlængelse af behandlingsforløbet vurderet, at der var en ringe risiko for ny ligeartet kriminalitet.
Under hensyn til bl.a., at der var tale om et forbud, som T blev pålagt for mere end 8 år siden i anledning af en række forhold, som T begik for omkring 10 år siden, at forholdene efter deres karakter efter en ændring af straffelovens § 236 gennemført i 2013 ville kunne begrunde et kontaktforbud, men ikke et boligforbud, at T ikke siden dommen havde begået ny ligeartet kriminalitet, og på baggrund af udtalelsen fra psykologen, ophævede Højesteret boligforbuddet.
Landsretten var nået til et andet resultat.