Gå til sidens indhold

Højesteret

10 jun. 2020

Højesteret

Om ophavsret til gummistøvle

Morsø Sko Imports markedsføring af gummistøvle krænkede ikke IJH’s rettigheder til gummistøvlen RUB 1

Sag BS-7741/2019-HJR

Dom afsagt den 10. juni 2020

IJH A/S
mod
Morsø Sko Import A/S

 

Sagen angik, om IJH A/S’ rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven til RUB 1-gummistøvlen var blevet krænket ved Morsø Sko Import A/S’ markedsføring af VRS-gummistøvlen.

Højesteret udtalte, at RUB 1-gummistøvlen ikke kan betegnes som et værk af brugskunst, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven.

Højesteret fandt, at RUB 1-gummistøvlen besidder en sådan grad af særpræg, at den efter markedsføringsloven nyder beskyttelse mod efterligninger. Højesteret fastslog, at VRS-gummistøvlen adskiller sig fra RUB 1 i et sådant omfang, at markedsføring af VRS-gummistøvlen ikke udgør en krænkelse af IJH’s rettigheder efter markedsføringsloven.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-7741/2019 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-7741/2019 (pdf)

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse i sag BS-7741/2019 (pdf)