31 aug. 2020
Højesteret
Erstatning i anledning af færdselsuheld skulle afgøres efter dansk ret
Erstatningskrav i anledning af færdselsuheld i Danmark, som involverede en tysk bil og en dansk bil, skulle afgøres efter dansk ret
Sagerne BS-45073/2019-HJR og BS-43125/2019-HJR
Kendelse afsagt den 31. august 2020
VGH Versicherungen
mod
GF Forsikring A/S
og
GF Forsikring A/S
mod
A og B
Sagen udsprang af et færdselsuheld i Danmark, hvor en tysk bil, som A og B var passagerer i, stødte sammen med en dansk bil. A og B rejste over for GF Forsikring, som var ansvarsforsikringsselskab for den danske bil, krav om betaling af erstatning for personskade. GF Forsikring adciterede VGH Versicherungen, som var ansvarsforsikringsselskab for den tyske bil.
Spørgsmålet for Højesteret var, om dansk eller tysk ret skal anvendes ved afgørelsen af de to sager.
Højesteret udtalte, at lovvalget i sager om erstatning ved færdselsuheld må foretages under inddragelse af de tilknytningsmomenter, som er relevante for den konkrete sag. Det sted, hvor skaden er sket, må indgå med betydelig vægt, således at det kræver stærk tilknytning til et andet land, hvis dette lands lovgivning skal finde anvendelse.
I den konkrete sag var færdselsuheldet sket i Danmark. Uheldet involverede en dansk indregistreret bil ført af en person, som bor i Danmark, og hvis danske motoransvarsforsikringsselskab A og B havde rejst erstatningskrav over for. A og B havde bopæl i Tyskland og var passagerer i en tysk indregistreret bil med tysk forsikringsselskab. Henset hertil, og da der ikke forelå omstændigheder, der kunne føre til et andet resultat, fandt Højesteret, at spørgsmålet om GF Forsikrings pligt til at betale erstatning til A og B skulle afgøres efter dansk ret. Højesteret udtalte, at det forhold, at personskaderne tillige kunne karakteriseres som arbejdsskader, der gav A og B ret til erstatning og sociale ydelser i Tyskland efter den tyske regulering af arbejdsskader, ikke kunne tillægges betydning i relation til spørgsmålet om lovvalg for erstatningskravene i anledning af færdselsuheldet.
Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at behandle kravene i hovedsagen og regressagen forskelligt, ligesom der ikke var grundlag for at behandle lovvalget vedrørende ansvarsgrundlaget og erstatningsopgørelsen forskelligt.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs hele kendelsen i sagerne BS-45073/2019-HJR og BS-43125/2019-HJR (pdf)
Læs landsrettens afgørelse i sagerne BS-45073/2019-HJR og BS-43125/2019-HJR (pdf)
Læs byrettens afgørelse i sagerne BS-45073/2019-HJR og BS-43125/2019-HJR (pdf)