14 aug. 2020
Højesteret
Kendelse om varetægtsfængsling ikke omgjort
Nye oplysninger kunne ikke føre til omgørelse af bestemmelse om varetægtsfængsling
Kendelse afsagt den 14. august 2020
Sag 41/2020
Anklagemyndigheden
mod
T
Højesteret havde ved kendelse af 15. april 2020 (UfR 2020.2173) stadfæstet landsrettens kendelser af 11. juni 2019, 25. juli 2019 og 7. august 2019 om varetægtsfængsling af T i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1.
I akterne for Højesteret indgik en resolution af 16. juni 2017, hvor kriminalforsorgen havde bestemt, at T den 27. juli 2017 skulle prøveløslades efter at have udstået to tredjedele af en straf på 11 års fængsel. Af resolutionen fremgik, at det var bestemt, at prøveløsladelsen skete på vilkår af, at han i et tidsrum på 2 år fra løsladelsen ikke begik strafbart forhold, og at han i tilsynstiden skulle udvises af Danmark.
Efter Højesterets afsigelse af kendelsen af 15. april 2020 var anklagemyndigheden blevet bekendt med, at kriminalforsorgen havde truffet en ændret bestemmelse om prøveløsladelse af T den 25. juli 2017, som adskilte sig fra den tidligere bestemmelse om prøveløsladelse, idet det ikke længere var anført som vilkår, at han i tilsynstiden skulle udvises af Danmark.
T anmodede på denne baggrund Højesteret om at omgøre den i kendelsen af 15. april 2020 trufne bestemmelse om varetægtsfængsling.
Højesteret fandt, at betingelserne i udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, for fortsat varetægtsfængsling af T, som sket ved landsrettens kendelser af 11. juni 2019, 25. juli 2019 og 7. august 2019, var opfyldt, idet de nye oplysninger om prøveløsladelsesdokumentet af 25. juli 2017 ikke kunne føre til et andet resultat.
Højesterets kendelse af 15. april 2020 omgjordes herefter ikke.