Tortgodtgørelse

Sag BS-14031/2020-HJR og BS-14039/2020-HJR
Dom afsagt den 12. august 2020

A og B
mod
C

C var i landsretten idømt 20 dages betinget fængsel for bl.a. at have sendt videoerne ”F1” og ”F2” til i alt fire personer. Videoerne viste seksuel aktivitet mellem unge mennesker under 18 år, og sagen var en del af det sagskompleks, der er beskrevet i Højesterets dom af 11. januar 2019 (UfR 2019.1232). C var i landsretten endvidere dømt til som godtgørelse for tort at betale 2.500 kr. til A og 500 kr. til B.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet om tortgodtgørelse. Højesteret lagde til grund, at A i andre tilsvarende sager om tort allerede var tilkendt i alt mindst 260.000 kr., og at B var tilkendt i alt mindst 53.500 kr.

Højesteret fandt, at selv om enhver deling af de pågældende videoer som udgangspunkt indebærer en krænkelse af A’s og B’s ære og person, må de allerede tilkendte godtgørelser anses for at kompensere for den samlede tort, som de lider i anledning af sager som den foreliggende. Højesteret tog derfor C’s påstand om frifindelse til følge. Højesteret tog herved ikke stilling til, om der i andre sager – f.eks. på grund af meget omfattende delinger – måtte kunne foreligge sådanne helt særlige omstændigheder, at der kan være grundlag for yderligere godtgørelse for tort.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Sagerne blev behandlet sammen med seks lignende sager om udbredelse af de pågældende videoer. I disse sager kom Højesteret – med undtagelse af én sag, hvor der ikke var påstået frifindelse – til det samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-14031/2020-HJR og BS-14039/2020-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-14031/2020-HJR og BS-14039/2020-HJR (pdf)

Læs byrettens afgørelse i sag BS-14031/2020-HJR og BS-14039/2020-HJR (pdf)