Videoafhøring af et barn kunne afspilles i retten

Sag 4/2021

Kendelse afsagt den 27. maj 2021

Anklagemyndigheden
mod
S

En far var blevet sigtet for bl.a. at have voldtaget sin datter adskillige gange. Både faren og datteren var statsborgere i Myanmar. Datteren havde afgivet forklaring til politiet, og den var blevet videooptaget (videoafhøring). Da videoafhøringen skulle afspilles i grundlovsforhøret mod faren, protesterede hans forsvarer og datterens bistandsadvokat.

Som sin fars nærmeste ville datteren ikke have haft pligt til at udtale sig som vidne i retten. Om videoafhøringen af hende kunne afspilles, afhang derfor af, om betingelserne for at pålægge hende at afgive forklaring som vidne ville have været opfyldt. Et sådant vidnepålæg kan ikke gives, hvis forklaringen må antages at ville udsætte vidnet for tab af velfærd, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, og stk. 3.

Forsvareren og bistandsadvokaten argumenterede for, at det måtte antages, at datteren ville blive udsat for tab af velfærd, hvis videoafhøringen blev afspillet. De henviste i den forbindelse til, at faren vil kunne blive udvist, hvis han fandtes skyldig, og at datteren i så fald risikerede at blive udvist sammen med ham. Byretten tillod anklageren at afspille videoafhøringen.

For Højesteret handlede sagen bl.a. om, hvorvidt bestemmelsen i § 171, stk. 2, nr. 1, om tab af velfærd havde været til hinder for afspilning af videoafhøringen i grundlovsforhøret. Højesteret udtalte, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at afspilning af videoafhøringen vil medføre tab af velfærd. Der blev herved lagt vægt på, at såfremt faren måtte blive fundet skyldig og udvist, og udlændingemyndighederne i forlængelse heraf skulle tage stilling til, om datteren fortsat skal have opholdstilladelse, vil udlændingemyndighederne i den forbindelse være forpligtet til at lægge vægt på Danmarks internationale forpligtelser og datterens personlige forhold, herunder at hendes far i så fald ville være fundet skyldig i alvorlige overgreb mod hende.

Byretten havde derfor med rette tilladt afspilning af videoafhøringen i grundlovsforhøret.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Højesteret har samme dato i sag 5/2021 afsagt kendelse vedrørende en lignende problemstilling.

Læs hele kendelsen i sag 4/2021 (pdf)