Straffastsættelse ved overtrædelser af opholds- og meldepligt

Sag 66/2022
Dom afsagt den 17. november 2022

Anklagemyndigheden
mod
T

For Højesteret angik sagen navnlig, om T’s overtrædelser af opholdspligten fra juni 2019 til april 2021 med rette var henført under straffelovens § 143 og straffastsættelsen.

Efter straffelovens § 143, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 4 år den, som under særligt skærpende omstændigheder overtræder en pålagt melde-, opholds- eller underretningspligt. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et betydeligt antal overtrædelser over en længere periode, jf. straffelovens § 143, 2. pkt.

Højesteret udtalte, at anvendelsesområdet for straffelovens § 143 efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke er begrænset til gentagelsestilfælde eller tilfælde, hvor en udlænding er pålagt både melde-, opholds- og underretningspligt og overtræder alle tre typer af kontrolforpligtelser.

T var i et af sagens forhold fundet skyldig i at have overtrådt sin opholdspligt med mere end 10 overtrædelser pr. måned i 23 måneder fra juni 2019 til april 2021. Efter antallet af overtrædelser og længden af perioden fandt Højesteret, at dette forhold med rette var henført under straffelovens § 143.

Ved fastsættelse af straffen for T fandt Højesteret, at der måtte lægges vægt på antallet af overtrædelser af opholdspligten i perioden. Ved straffastsættelsen indgik det, at T aldrig tog ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det indgik samtidig, at T ikke tidligere var straffet for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser, og at der således var tale om et førstegangstilfælde.

Efter en samlet vurdering nedsatte Højesteret straffen fra fængsel i 3 år til fængsel i 2 år og 6 måneder. Højesteret tiltrådte, at T var udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Læs hele dommen i sag 66/2022 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 66/2022 i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag 66/2022 i Domsdatabasen