Adgang til prøvelse af politiets efterforskningsskridt

Sag 2/2022

Kendelse afsagt 27. september 2022

Anklagemyndigheden
mod
T

T blev i maj 2021 anholdt og sigtet for grov narkotikakriminalitet. Under efterforskningen, der ledte op til anholdelsen af T og en række andre personer, havde politiet ved retsanmodning fået adgang til materiale fra netværket EncroChat, der i foråret 2020 var blevet dekrypteret af fransk politi.

I august 2021 indbragte T spørgsmålet om lovligheden af at anvende udskrifter fra EncroChat som bevis i sagen for byretten med henvisning til retsplejelovens § 746, der angår prøvelse af lovligheden af politiets efterforskningsskridt. Byretten fandt ikke på daværende tidspunkt anledning til at tage stilling til dette spørgsmål. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om ikke at behandle T’s anmodning om prøvelse efter § 746, stk. 1.

For Højesteret gjorde T i første række gældende, at Højesteret under kæremålet skulle tage stilling til, om udskrifter fra EncroChat kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen i sagen. I anden række gjorde T gældende, at byretten skulle have foretaget en prøvelse af lovligheden af politiets efterforskningsskridt, idet sikringen, dekrypteringen og håndteringen af EncroChat-materialet i sagen er omfattet af domstolenes legalitetskontrol i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1.

Højesteret udtalte, at en tvist om anvendelse af udskrifter fra EncroChat under hovedforhandlingen i sagen må forelægges retten til afgørelse efter retsplejelovens § 841, og at der ikke kan ske prøvelse af en tvist om bevisførelsen i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1.

Om adgangen til prøvelse af lovligheden af politiets efterforskningsskridt efter § 746, stk. 1, bemærkede Højesteret, at sikringen, dekrypteringen og håndteringen af de indsamlede oplysninger fra EncroChat efter det oplyste blev foretaget af de franske myndigheder som led i en efterforskning i Frankrig, som Danmark ikke deltog i. Højesteret udtalte herefter, at Danmarks deltagelse i ”OTF Emma” i Europol regi ikke i sig selv kunne føre til, at de danske myndigheder måtte anses for at have deltaget i de franske myndigheders efterforskning, og at T ikke havde anført, hvilke konkrete efterforskningsskridt foretaget af dansk politi, som han i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1, anmodede retten om at prøve lovligheden af, ligesom han ikke havde anført, hvilke ulovligheder han påberåbte sig.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

Læs hele kendelsen i sag 2/2022 (pdf)