Gå til sidens indhold

Højesteret

26 okt 2023

Højesteret

Sager om samvær hjemvist til familieretten

Sager om samvær mellem tvangsbortadopteret barn og barnets biologiske forældre og bedsteforældre hjemvist til ny behandling i familieretten

Sagerne BS-18800/2023-HJR og BS-17016/2023-HJR
Domme afsagt den 26. oktober 2023

De biologiske forældre (A og B)
mod
Adoptivforældrene

og

De biologiske bedsteforældre (D og E)
mod
Adoptivforældrene

A og B er biologiske forældre og D og E er biologiske bedsteforældre til barnet C født den 5. august 2018. Barnet blev den 31. oktober 2018 med de biologiske forældres samtykke anbragt uden for hjemmet. Den 15. januar 2020 blev barnet uden de biologiske forældres samtykke frigivet til adoption. Sagerne angik, om de biologiske forældre og bedsteforældre skulle have ret til samvær eller anden form for kontakt med barnet.

Højesteret udtalte, at forældreansvarslovens § 20 a også efter den ændring, der i 2019 blev foretaget af loven, skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for familieliv og privatliv, og at der i sager efter forældreansvarslovens § 20 a må tilvejebringes et oplysningsgrundlag, som gør det muligt at træffe sådanne afgørelser, jf. herved Højesterets dom af 21. februar 2023 (UfR 2023.2114).

For så vidt angik de biologiske bedsteforældre udtalte Højesteret, at det fremgår af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn i almindelighed nyder en mindre grad af beskyttelse end forholdet mellem forældre og børn efter Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det betyder, at bedsteforældres ret efter artikel 8 i forhold til deres børnebørn primært indebærer en ret til at opretholde eller udvikle et normalt bedsteforældre-barnebarn forhold gennem kontakt mellem dem.

Da det ikke efter de foreliggende oplysninger i sagerne kunne afvises, at betingelserne for at fastsætte samvær eller anden form for kontakt, herunder f.eks. udveksling af fotos eller videooptagelser mv., var opfyldt, fandt Højesteret, at familierettens og landsrettens afgørelser i begge sager ikke byggede på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, og at sagerne derfor skulle hjemvises til ny behandling i familieretten.

Landsretten var i begge sager nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-17016/2023-HJR (pdf)

Læs hele dommen i sag BS-18800/2023-HJR (pdf)

Underinstansernes afgørelser vil kunne findes i Domsdatabasen på et senere tidspunkt