18 dec. 2023
Højesteret
Straffesag skulle behandles uden medvirken af domsmænd
Der skulle ikke medvirke domsmænd under behandlingen af en straffesag om bl.a. spirituskørsel, hvor der var nedlagt påstand om udvisning
Sag 90/23
Kendelse afsagt den 18. december 2023
Anklagemyndigheden
mod
T
T var tiltalt i syv forhold for overtrædelse af bl.a. færdselslovens regler om spirituskørsel. Anklagemyn-digheden havde nedlagt påstand om bl.a. fængselsstraf og udvisning og havde tilkendegivet, at der ikke skulle medvirke domsmænd under sagens behandling. T’s beskikkede forsvarer fremsatte ved straffesagens begyndelse i byretten begæring om, at sagen skulle behandles under medvirken af domsmænd, idet sagen på grund af udvisningspåstanden havde særlig indgribende betydning for T.
Byretten traf afgørelse om, at straffesagen skulle behandles uden medvirken af domsmænd, mens landsretten traf afgørelse om, at der skulle medvirke domsmænd.
For Højesteret angik sagen i første række, om nogle bestemmelser i retsplejeloven afskar, at Højesteret kunne tage kæremålet under påkendelse. Hvis Højesteret kunne tage kæremålet under påkendelse, var spørgsmålet, om straffesagen på grund af udvisningspåstanden skulle behandles under medvirken af domsmænd.
Højesteret udtalte for så vidt angik påkendelsen af kæremålet, at retsplejelovens § 691, stk. 2, ikke i sig selv afskærer, at afgørelser om, at domsmænd skal medvirke under behandlingen af en straffesag, kan kæres. Endvidere udtalte Højesteret, at spørgsmålet om, hvorvidt der skulle medvirke domsmænd, havde både fundamental betydning for sagens videre behandling, og var af vidtrækkende principiel betydning. Højesteret behandlede derfor kæremålet.
Herefter fastslog Højesteret, at det følger af færdselslovens § 119, stk. 3’s klare ordlyd og forarbejder, at domsmænd ikke medvirker i sager, der vedrører bl.a. spirituskørsel, hvorfor der i den konkrete sag ikke skulle medvirke domsmænd – selv om der var nedlagt påstand om udvisning.
Højesteret udtalte dog, at behovet for medvirken af domsmænd i sager, hvor der også er spørgsmål om udvisning, kan forekomme at være anderledes end anført i forarbejderne til bestemmelsen. Herefter an-førte Højesteret, at det må være op til lovgivningsmagten at tage stilling til om, og i givet fald i hvilket omfang, der kan være grund til at begrænse undtagelserne i færdselslovens § 119, stk. 3, hvorefter domsmænd bl.a. ikke skal medvirke i sager om spirituskørsel.