13 apr. 2023
Højesteret
Ingen frist for afslutning af undersøgelse om udlevering
Der var ikke hjemmel for domstolene til at fastsætte en frist for Rigsadvokatens afslutning af en undersøgelse om udlevering
Sag 95/2022
Kendelse afsagt den 13. april 2023
Anklagemyndigheden
mod
T
T blev i midten af 2010’erne begæret udleveret til retsforfølgning i et land uden for EU og Norden, hvor han er sigtet for overtrædelse af bl.a. landets straffelov. Dansk politi og anklagemyndigheden indledte herefter en undersøgelse af, om betingelserne for udlevering var opfyldt. Undersøgelsen er stadig i gang.
I 2021 anmodede T om et møde med Rigsadvokaten med henblik på en drøftelse af bl.a. sagsbehandlingstiden. Rigsadvokaten afslog anmodningen under henvisning til bl.a., at sagen blev behandlet så hurtigt og effektivt som muligt. T rettede herefter henvendelse om sagen til justitsministeren og anmodede om, at ministeren pålagde Rigsadvokaten at afslutte sin undersøgelse af udleveringsbegæringen inden for en af ministeren fastsat frist. Justitsministeren afslog anmodningen.
T anmodede herefter domstolene om bl.a. at fastsætte en frist for Rigsadvokatens afslutning af undersøgelsen om udlevering af ham. T anførte i den forbindelse bl.a., at domstolene i medfør af retsplejelovens § 718 b havde mulighed for at fastsætte en frist for anklagemyndigheden til at afslutte en undersøgelse om udlevering, og at han efter Menneskerettighedskonventionen havde krav på et effektivt retsmiddel i anledning af Rigsadvokatens lange sagsbehandlingstid, hvilket kun kunne opfyldes ved, at domstolene kunne fastsætte en frist for afslutningen af undersøgelsen.
Højesteret udtalte, at retsplejelovens § 718 b ikke i sig selv giver domstolene hjemmel til at fastsætte en frist for anklagemyndigheden til at afslutte en undersøgelse om udlevering, og at henvisningen i udleveringsloven til retsplejeloven ikke gjorde, at bestemmelsen kunne anvendes.
Endvidere udtalte Højesteret, at T efter Menneskerettighedskonventionen ikke havde krav på, at undersøgelsen af, om han kunne udleveres, skulle afsluttes inden for et bestemt tidsrum i medfør af artikel 6. Herefter og da de øvrige påberåbte artikler heller ikke kunne finde anvendelse på anmodningen, udtalte Højesteret, at det ikke ville stride mod Menneskerettighedskonventionen, at der ikke var hjemmel for domstolene til at fastsætte en frist for Rigsadvokatens afslutning af undersøgelsen om udlevering af T.
T’s anmodning blev herefter ikke taget til følge.
Landsretten var kommet til det samme resultat.
Læs hele kendelsen i sag 95/2022 (pdf)