Krav på løn var ikke omfattet af dækningsgaranti ved arbejdsgivers konkurs

Sag BS-11807/2024-HJR

Dom afsagt den 6. november 2024

Fagbevægelsens Hovedorganisation som mandatar for
Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane som mandatar for
A
mod
Lønmodtagernes Garantifond

Sagen angik piloten A, der i 2016 søgte ansættelse hos Primera Air Scandinavia A/S (PAS). Han blev efterfølgende kontaktet af Flight Crew Solutions (FCS) med tilbud om at komme til samtale med PAS. FCS var et selskab etableret på kanaløen Guernsey, som udlejede flypersonale til flyselskaber. A indgik efterfølgende en kontrakt med FCS, der blev forlænget flere gange. Efter indgåelsen af kontrakten gennemgik A et træningsforløb forestået af PAS og fløj i henhold til vagtplaner udarbejdet af PAS. A modtog løn fra FCS, der ifølge kontrakten var betinget af, at FCS’ klient betalte FCS for det arbejde, som A udførte. 

I oktober 2018 blev PAS taget under konkursbehandling, og A anmeldte herefter til Lønmodtagernes Garantifond krav på bl.a. manglende løn for udført arbejde og på løn i en opsigelsesperiode. Lønmodtagernes Garantifond afviste at dække de anmeldte krav, da A ikke havde dokumenteret, at han havde været ansat i PAS.

Spørgsmålet for Højesteret var, om A havde været ansat i det konkursramte selskab PAS. 

Højesteret udtalte, at det er en betingelse for at være omfattet af dækningsgarantien, at den, som kravet tilkommer, var ansat i det konkursramte selskab. Med hensyn til ”arbejdstager-” og ”arbejdsgiverbegrebet” fastslog Højesteret, at det følger af insolvensdirektivet og praksis fra EU-Domstolen, at man ved vurderingen af lønmodtagerkrav efter lov om Lønmodtagernes Garantifond skal anvendes det almindelige nationale arbejdstager- og arbejdsgiverbegreb, og at der ikke må ske en indsnævring heraf, der bringer insolvensdirektivets sociale målsætning i fare. 

Højesteret bemærkede bl.a., at der ikke forelå en kontrakt mellem A og PAS, og at A modtog sin løn fra FCS, som også sendte månedlige lønsedler til ham. Da der ikke var oplyst omstændigheder, der gav fornødent grundlag for at fastslå, at A’s ansættelsesforhold med FCS var proforma, fastslog Højesteret, at A ikke havde godtgjort, at han var ansat som lønmodtager i PAS. A’s krav var derfor ikke omfattet af dækningsgarantien. 

Landsretten var nået til samme resultat. 

Læs hele Højesterets afgørelse i sag BS-11807/2024 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-11807/2024 i Domsdatabasen