17 dec. 2024
Højesteret
Om for sen betaling af retsafgift
Kære hjemvist til realitetsbehandling trods for sen betaling af kæreafgift
Sag BS-34453/2024-HJR
Kendelse afsagt den 16. december 2024
A
mod
X A/S under likvidation
Den 18. august 2022 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø- og Handelsrettens skifteret om at opløse A’s selskab, X A/S. Den 3. april 2023 blev advokat Henrik Selchau Poulsen udpeget som likvidator.
Den 10. december 2023 anmodede A om, at advokat Henrik Selchau Poulsen blev afsat som likvidator. Sø- og Handelsrettens skifteret afsagde den 20. december 2023 kendelse om ikke at imødekomme anmodningen.
A kærede kendelsen til Østre Landsret den 3. januar 2024. Den 4. januar 2024 fastsatte Sø- og Handelsretten frist til den 18. januar 2024 for betaling af kæreafgift.
Sø- og Handelsretten oplyste i brev af 22. januar 2024 til landsretten, at kæreafgiften blev betalt den 19. januar 2024.
Ved kendelse af 31. januar 2024 traf landsretten afgørelse om, at A’s kære bortfaldt grundet for sen betaling af retsafgiften.
Højesteret lagde til grund, at Sø- og Handelsretten modtog kæreafgiften den 19. januar 2024, dagen efter den fastsatte betalingsfrist. Højesteret udtalte, at A dermed ikke havde betalt kæreafgiften rettidigt. Herefter var udgangspunktet, at kæresagen var bortfaldet, jf. retsafgiftslovens § 47, stk. 7, 1. pkt.
Efter § 47, stk. 7, 3. pkt., gælder 1. pkt. ikke – og sagen kan antages til realitetsbetaling trods betalingsfristens overskridelse – hvis afgiften er betalt kort efter fristens udløb, og overskridelsen af fristen kan skyldes ekstraordinære omstændigheder uden for den afgiftspligtiges kontrol.
Højesteret lagde til grund, at kæreafgiften blev betalt den 19. januar 2024 og dermed kort efter fristens udløb.
Højesteret lagde endvidere til grund, at A ca. tre timer før betalingsfristens udløb foretog en straksoverførsel via netbank af 750 kr. til den konto, som Sø- og Handelsretten havde anvist til betaling af kæreafgiften. Desuden lagde Højesteret til grund, at A ikke havde begået fejl i forbindelse med foretagelse af straksoverførslen.
Det var ikke oplyst, hvad der var årsag til, at Sø- og Handelsretten, uanset valget af straksoverførsel, ikke modtog de 750 kr. den 18. januar 2024, men først dagen efter. Dette kunne skyldes tekniske forhold i bankens betalingsløsning eller andre lignende forhold, som måtte anses for ekstraordinære, og som var uden for A’s kontrol.
Højesteret fandt på denne baggrund, at der forelå sådanne ekstraordinære omstændigheder, at kæresagen, uanset den for sene betaling af kæreafgiften, ikke skulle anses for bortfaldet.
Højesteret tog herefter A’s påstand om hjemvisning af kæresagen til landsretten til realitetsbehandling til følge.