Beskatning af maskeret udlodning (Panama Papers)

Sag BS-46179/2023-HJR
Dom afsagt den 28. juni 2024

A
mod
Skatteministeriet

A og hendes nu afdøde ægtefælle, B, flyttede i 2003 til Danmark efter gennem en længere årrække at have boet i udlandet. B havde forud for 2003 opsparet knap 23 mio. kr., som var placeret på konti i Nordea Banks afdeling i Luxembourg.

I 2007 besluttede B at placere midlerne i et selskab i Panama, X Inc., som i september 2007 blev stiftet til formålet og registreret i Panamas selskabsregister. Xs bestyrelse udstedte herefter fire ihændehaveraktier, som blev overdraget til A og B. I april 2008 blev der overført værdier på ca. 22,9 mio. kr. fra ægteparrets konti til Xs konti i Nordea Bank i Luxembourg.

B afgik ved døden i juni 2008. I maj 2009 blev der foretaget en række overførsler på i alt ca. 23,3 mio. kr. fra Xs konti til ægteparrets datter, C, der var bosiddende i Belgien.

I 2015 lækkede en anonym kilde en stor mængde data fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Lækagen blev i offentligheden omtalt som ”Panama Papers”. I efteråret 2016 købte de danske skattemyndigheder oplysninger fra lækagen om danske skatteyderes ejerskab af selskaber i bl.a. Panama. I de købte dokumenter indgik oplysninger om bl.a. X.

Skattemyndighederne indledte herefter en sag mod A og gjorde gældende, at overførslerne i maj 2009 var skattepligtig maskeret udlodning, som havde passeret A formue.

A anførte hertil, at X ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hendes formue, idet der alene var tale om en tom skal, som havde til formål at skjule midlernes eksistens for de danske skattemyndigheder og at undgå løbende dansk beskatning af afkastet.

Der var i sagen enighed om, at X var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse. Der var endvidere enighed om, at A var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført til X. Hun havde således i forhold til de danske skattemyndigheder handlet ud fra, at X var et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt, at A under de anførte omstændigheder var afskåret fra nu at kunne få medhold i, at X alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

A gjorde subsidiært gældende, at overførslerne fra ægteparret til X i april 2008 udgjorde et lån, som blev indfriet ved overførslerne i maj 2009, som derfor ikke var skattepligtige. Derudover gjorde hun gældende, at hun forud for overførslerne i maj 2009 havde overdraget ihændehaveraktierne i X til ægteparrets datter, C.

Højesteret fandt det ikke bevist, at overførslen i april 2008 fra ægteparret til X udgjorde et lån, eller at ihændehaveraktierne var blevet overdraget til C før overførslerne i maj 2009.

Derfor var A skattepligtig af overførslerne på i alt ca. 23,3 mio. kr. fra X til C i indkomståret 2009.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-46179/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-46179/2023-HJR i domsdatabasen