Varetægtsfængsling i ca. 2 år og 10 måneder på grund af kollusionsrisiko

Sag 3/2024

Kendelse afsagt den 18. juni 2024.

Anklagemyndigheden
mod
T

T havde været frihedsberøvet siden den 21. december 2021 med henvisning til risikoen for, at han på fri fod ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen (kollusion). Ved anklageskrift af 23. oktober 2023 blev han sammen med T2 og T3 tiltalt for bl.a. manddrab og forsøg på manddrab, der var foregået i en frisørforretning.

Sagen blev berammet til hovedforhandling over 12 dage med forventet domsafsigelse den 31. oktober 2024. På dette tidspunkt ville T have været varetægtsfængslet i en periode på ca. 2 år og 10 måneder.

Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om betingelserne for varetægtsfængsling af T frem til byrettens dom var opfyldt, herunder navnlig om der forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde at varetægtsfængslingen kunne udstrækkes frem til byrettens dom

Højesteret redegjorde for, at der ved varetægtsfængsling i mere end 1 år skal foreligge særlige omstændigheder, hvilket ifølge forarbejderne til retsplejeloven indebærer, at der skal foretages en skærpet vurdering med hensyn til nødvendigheden af at opretholde fængslingen efter den anvendte fængslingsgrund. Ved fængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, efter afslutning af efterforskningen skal der foreligge en betydelig risiko for kollusion af afgørende betydning for forfølgningen eller væsentlige hensyn til beskyttelse af vidner eller andre.

Højesteret fandt under henvisning til en lang række konkrete oplysninger, at der var begrundet mistanke om, at T var skyldig i drab og drabsforsøg begået med skydevåben.

For så vidt angik risikoen for kollusion bemærkede Højesteret, at alle de tiltalte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen NNV, og at der ved organiseret kriminalitet normalt er en betydelig risiko for vanskeliggørelse af forfølgningen f.eks. ved afstemning af forklaringer og påvirkning af vidner. Højesteret fandt under henvisning til konkrete omstændigheder i sagen, at der var en betydelig risiko for, at T på fri fod vil have såvel lejlighed som anledning til på afgørende vis at vanskeliggøre forfølgningen i sagen.

Videre udtalte Højesteret, at der ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, ud over styrken af mistanken og risikoen for kollusion må lægges vægt på karakteren og grovheden af kriminaliteten. T var tiltalt for meget alvorlig kriminalitet i form af drab og drabsforsøg, der ifølge anklagemyndigheden var begået som led i organiseret kriminalitet, på et offentligt tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben. Den 17-årige F1, der blev dræbt ved skudangrebet, befandt sig i frisørforretningen som led i sit arbejde. Den 15-årige F2, der blev ramt af et skud i hånden, var til stede som kunde. De var efter det oplyste uden forbindelse til bandemiljøet.

Herefter tiltrådte Højesteret, at betingelserne for varetægtsfængsling var opfyldt, og at der efter en helhedsvurdering forelå sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at varetægtsfængslingen af T på det tidspunkt, hvor byretten forventedes at afsige dom i sagen, ville have varet i ca. 2 år og 10 måneder. Endvidere tiltrådte Højesteret, at fortsat varetægtsfængsling ikke stod i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af T’s forhold i betragtning af sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis han findes skyldig.

Der var efter det anførte ikke grundlag for at fastslå, at fortsat varetægtsfængsling frem til dom var i strid med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

Kendelsen forventes lagt på Højesterets hjemmeside den 31. oktober 2024.