Om forældremyndighed

Dom afsagt den 16. august 2024

Sag BS-11547/2024-HJR

F
mod
M

Sagen angik i første række, om den fælles forældremyndighed over børnene B1 og B2 skulle ophæves, sådan at forældremyndigheden skulle tillægges F (faren) alene. Hvis den fælles forældremyndighed ikke skulle ophæves, angik sagen, om børnene fortsat skulle have bopæl hos M (moren).

B1 og B2 var henholdsvis 7 år og 4 år på tidspunktet for Højesterets afgørelse. Forældrene ophævede deres samliv i sommeren 2020, og børnene havde siden da boet hos M. Børnene havde siden samlivsophævelsen ikke haft samvær med F, bortset fra kortvarigt, overvåget samvær i foråret 2022 mellem B2 og F.

Højesteret udtalte, at det følger af forældreansvarslovens § 1 og § 4 og forarbejderne hertil, at afgørelser efter loven, herunder om forældremyndighed og bopæl, skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og at dette hensyn skal komme i første række. Bedømmelsen af, hvad der er ”barnets bedste”, skal altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns forhold, herunder bl.a. barnets egen indstilling samt barnets tilknytning til forældrene. Det indgår i vurderingen som et vigtigt moment, der skal tillægges stor vægt, om den ene forælder uden påviselig grund hindrer den anden forælder i at have kontakt med barnet (samværschikane). I de tilfælde, hvor samværschikane påvises, skal der særligt i sager om forældremyndighed og bopæl anlægges et fremtidsorienteret perspektiv, således at det ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, må indgå, hvem af forældrene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets kontakt til den anden forælder.

Højesteret lagde efter bevisførelsen, herunder navnlig de børnesagkyndige erklæringer, til grund, at både F og M havde gode forældrekompetencer. Højesteret lagde endvidere til grund, at B1 og B2s manglende samvær med F i det væsentlige måtte henføres til Ms handlinger og egen negative indstilling til F.

Højesteret udtalte, at denne samværschikane måtte indgå med stor vægt ved vurderingen af, om det ville være bedst for børnene enten at tillægge F forældremyndigheden alene eller at fastholde den fælles forældremyndighed og at tillægge ham bopælen. Dette gjaldt, selv om M havde tilkendegivet, at hun på sigt ønskede at etablere et godt samarbejde om børnene.

Heroverfor måtte der navnlig lægges vægt på, at M i hvert fald siden samlivsophævelsen i sommeren 2020 havde været børnenes primære omsorgsperson, og på Familieretshusets og børneinstitutionens observationer af børnenes negative reaktioner i forbindelse med forsøg på at gennemføre samvær i 2021, 2022 og 2023.

Efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at det på nuværende tidspunkt ville være bedst for børnene, at forældrene fortsat havde fælles forældremyndighed, og at børnene fortsat havde bopæl hos M.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-11547/2024-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-11547/2024-HJR i domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-11547/2024-HJR i Domsdatabasen