03 jan. 2025
Højesteret
Tre personer dømt for trussel om vold mod statsministeren
Ophængning i en lygtepæl af en mannequindukke påsat et billede af statsministerens ansigt og et skilt med bl.a. teksten ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!” under en demonstration straffet som trussel om vold mod en offentligt ansat.
Sag 55/2024
Dom afsagt den 3. januar 2025.
Anklagemyndigheden
mod
T1, T2 og T3
T1, T2 og T3 var ved landsrettens dom fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved i forbindelse med en demonstration den 23. januar 2021 mod coronarestriktioner offentligt at have fremsat trussel om vold mod statsminister Mette Frederiksen. De ophængte i en lygtepæl en mannequindukke i fuld legemsstørrelse, på hvis ansigt der var påsat et billede af statsministerens ansigt, og som om halsen havde et skilt, hvorpå det bl.a. med store, røde bogstaver var anført ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!”. De blev i landsretten straffet med fængsel i 40 dage.
For Højesteret angik sagen navnlig, om teksten på det omhandlede skilt sammenholdt med den ophængte mannequindukke udgjorde en trussel om vold mod statsminister Mette Frederiksen, jf. straffelovens § 119, stk. 1, og i givet fald, om domfældelse for overtrædelse af § 119, stk. 1, ville være i strid med T1’s, T2’s og T3’s ret til ytringsfrihed efter artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Højesteret udtalte, at efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes bl.a. den, der offentligt fremsætter trussel om vold mod nogen, som det påhviler at handle i medfør af offentligt hverv eller tjeneste. Bestemmelsen indebærer et særligt strafferetligt værn, der er begrundet i, at de pågældende personer er særligt udsatte for angreb og derfor har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold og trusler, som funktionen medfører, herunder således at de uhindret kan udføre deres opgaver.
Om der er tale om en trussel om vold beror på en samlet vurdering af bl.a. ytringens ordlyd sammenholdt med de omstændigheder, hvorunder ytringen er fremsat.
Landsretten havde som resultat af sin bevisbedømmelse lagt til grund bl.a., at T2 og T3 i fællesskab havde planlagt at medbringe en mannequindukke i fuld legemsstørrelse til demonstrationen den 23. januar 2021 mod coronarestriktioner, at dukken, på hvis ansigt de påsatte et billede af statsminister Mette Frederiksen, og som de gav tøj og paryk på, skulle ligne statsministeren, at de om dukkens hals hængte et skilt, hvor der med store, røde bogstaver stod ”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!”, at de i fællesskab hængte dukken op i en lygtepæl med en lastbilstrop rundt om halsen, således at dukken og skiltet blev synlige for bl.a. de øvrige demonstranter, og at de gjorde dette, uanset at T1 i forbindelse med ophængningen bemærkede, at ”det var en rigtig dårlig idé, og at det var en dødstrussel”.
På baggrund af landsrettens bevisbedømmelse fandt Højesteret efter en samlet vurdering af ordlyden af det omhandlede skilt sammenholdt med den ophængte mannequindukke og omstændighederne i øvrigt, at der var tale om en offentligt fremsat trussel om vold (en dødstrussel) mod statsminister Mette Frederiksen. De tiltalte var derfor med rette fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.
Spørgsmålet var herefter, om en domfældelse for overtrædelse af § 119, stk. 1, ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om retten til ytringsfrihed.
Herom udtalte Højesteret, at det efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis må lægges til grund, at der ved bedømmelsen efter artikel 10 af, om en ytring udgør en trussel om vold mod enkeltpersoner, ikke alene skal ses på ytringens ordlyd, men bl.a. også den sammenhæng, hvorunder den er fremsat.
Som nævnt ovenfor var der i den foreliggende sag – efter en samlet vurdering af bl.a. ytringens ordlyd sammenholdt med de omstændigheder, hvorunder ytringen blev fremsat – tale om en trussel om vold (en dødstrussel) rettet mod en bestemt person. Uanset at ytringen blev fremsat og mannequindukken blev ophængt under en demonstration og var rettet mod regeringens politik, fandt Højesteret, at en domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ikke ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 10.
Højesteret bemærkede, at en domfældelse for ytringen ikke indebærer, at befolkningen afskæres fra at kritisere den politik, som statsministeren og regeringen fører, herunder f.eks. ved at kritisere regeringens politik ved brug af ytringer, der fornærmer, chokerer eller forstyrrer.
Højesteret fandt, at der ved straffens udmåling ikke var grundlag for at henvise til straffelovens § 81, nr. 7, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Med henvisning til navnlig truslens grove karakter – som ikke alene bestod i ordene på det omhandlede skilt (”HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!”), men også i at mannequindukken, der skulle forestille statsminister Mette Frederiksen, med en lastbilstrop om halsen blev ophængt i en lygtepæl – tiltrådte Højesteret, at T1, T2 og T3 var straffet med fængsel i 40 dage.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.
Læs Højesterets afgørelse i sag 55/2024 (pdf)
Læs landsrettens afgørelse i sag 55/2024 i Domsdatabasen