Om dørlukning

Sag 1/2024

Kendelse afsagt den 21. marts 2025 

Dagbladet Politiken ved journalist A
mod
Rigspolitiet

Byretten traf den 26. oktober 2023 afgørelse om, at B fortsat skulle være frihedsberøvet, jf. hjemrejselovens § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. udlændingelovens § 37.

Sagen angik i første række, om landsretten burde have afvist den kære af byrettens kendelser af 26. oktober 2023 om dørlukning, der var iværksat af journalist A, Politiken, fordi der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at kære kendelserne, jf. retsplejelovens § 389 a. 

Højesteret fastslog, at den særlige kæreadgang for journalister, som følger af retsplejelovens § 393, stk. 2, ikke er afskåret ved kærebegrænsningsreglen i § 389 a. En fri adgang for journalister til at kære rettens afgørelse om dørlukning kan ikke anses for at stride mod hovedsigtet med § 389 a, hvorimod det vil være i modstrid med de hensyn, der førte til indførelsen af § 393, stk. 2, at kræve, at journalister skal søge om procesbevilling, hver gang de vil kære en afgørelse om dørlukning. 

Højesteret fastslog på denne baggrund, at sagen ikke burde være afvist.

Spørgsmålet var i anden række, om det var med rette, at byretten traf afgørelse om dels at lukke dørene under forhandlingen om dørlukning, jf. retsplejelovens § 29 c, stk. 1, 2. pkt., dels at lukke dørene under retsmødet om frihedsberøvelse af B, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 2. Det var i den forbindelse også spørgsmålet, om det var med rette, at landsretten afviste at behandle journalist As kære af spørgsmålet om selve dørlukningen i medfør af § 29, stk. 1, nr. 2.    

Det fremgår af retsplejelovens § 393, stk. 2, 1. pkt., at kendelser om dørlukning kan kæres af personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4. En betingelse herfor er, at den pågældende har været til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i 1. pkt. fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet, jf. 2. pkt. 

A var som journalist på Politiken omfattet af personkredsen i retsplejelovens § 172, stk. 1. Det fremgår af retsbogen for retsmødet i byretten den 26. oktober 2023, hvor spørgsmålet om fortsat frihedsberøvelse af B blev behandlet, og hvor også spørgsmålet om dørlukning blev behandlet, at journalist A var til stede ved retsmødets begyndelse, og at han protesterede mod politiets anmodning om, at dørene skulle lukkes under forhandlingen om dørlukning under retsmødet. 

Højesteret fandt på denne baggrund, at landsretten ikke var berettiget til at afvise journalist As kære af byrettens afgørelse om dørlukning under retsmødet. At journalist A som følge af afgørelsen om at lukke dørene ved forhandlingen om dørlukning ikke var til stede i det retsmøde, hvor byretten behandlede spørgsmålet om selve dørlukningen, kunne således ikke føre til, at der ikke var kæreadgang for ham med hensyn til byrettens afgørelse om dørlukning under retsmødet. 
 
Efter de foreliggende oplysninger tiltrådte Højesteret, at afgørende hensyn til fremmede magter krævede, at forhandling om, hvorvidt dørene skulle lukkes under retsmødet, skulle foregå for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 c, stk. 1, 2. pkt. Det tiltrådtes endvidere, at det under hensyn til statens forhold til fremmede magter blev besluttet, at retsmødet om frihedsberøvelse af B skulle behandles for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 2. 

Læs Højesterets afgørelse i Sag 1/2024 (pdf)