Om sagsomkostninger i en arbejdsskadesag

Sag BS-48884/2024-HJR

Kendelse afsagt den 13. marts 2025

Ankestyrelsen
mod
A

A kom til skade under sin praktik hos et VVS-firma. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte, at der var tale om en arbejdsskade, og A’s varige mén blev fastsat til 5 %. Godtgørelsen herfor blev fastsat til 43.000 kr. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tog ikke stilling til tab af erhvervsevne, idet den administrative behandling heraf ikke var afsluttet. A påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, som fandt, at der ikke var tale om en arbejdsskade. På den baggrund anlagde A sag ved byretten med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at A havde pådraget sig en arbejdsskade, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved arbejdsskademyndighederne. Sagen blev inden hovedforhandlingen hævet af A.

I stævningen til byretten var det om sagens værdi anført, at det ikke var muligt på dette tidspunkt at opgøre denne, men at sagsværdien mindst udgjorde 131.850 kr. svarende til en godtgørelse for varigt mén på 15 %. Ankestyrelsen mente, at der skulle anvendes en højere sags-værdi ved omkostningsfastsættelsen, fordi A ud over méngodtgørelse ifølge sin egen opfattelse ville have været berettiget til erhvervsevnetabserstatning, hvis A ikke havde hævet sagen og havde fået medhold i, at der var tale om en arbejdsskade. Ankestyrelsen havde over for byretten og landsretten anført, at sagsværdien udgjorde ca. 2,5 mio. kr., hvilket bl.a. byggede på en forudsætning om, at A havde et erhvervsevnetab på 75 %.

Sagen for Højesteret angik, om der var grundlag for at forhøje sagsomkostningsbeløbet på 50.000 kr., som Ankestyrelsen var tilkendt af byretten og landsretten. Der skulle i den forbindelse tages stilling til, hvilken sagsværdi der skulle anvendes ved fastsættelsen af sagsomkostningsbeløbet.

Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilkende sagsomkostninger med udgangspunkt i den beregning af en sagsværdi på ca. 2,5 mio. kr., som Ankestyrelsen havde fremlagt for byretten og landsretten. Der havde for byretten og landsretten ikke foreligget andre oplysninger eller beregninger, der kunne danne grundlag for at skønne over størrelsen af en eventuel erhvervsevnetabserstatning.

Højesteret fandt på den baggrund og efter det i øvrigt foreliggende, at byretten og landsretten havde været berettiget til ved afgørelsen af spørgsmålet om sagsomkostninger at tage udgangspunkt i den sagsværdi, der var angivet i stævningen. Højesteret fandt endvidere, at der ikke var andet grundlag for at tilsidesætte byrettens og landsrettens afgørelse om, at sagsomkostninger på 50.000 kr. udgjorde et passende beløb til dækning af Ankestyrelsens advokat-udgifter.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse.

Læs Højesterets afgørelse i Sag BS-48884/2024 (pdf)