Om samvær og anden kontakt efter forældreansvarsloven

Sag BS-39232/2024-HJR

Dom afsagt den 4. marts 2025

M
mod
F

For Højesteret angik sagen samvær eller anden kontakt mellem faren (F) og barnet (B).

F og barnets mor (M) blev skilt den 2. oktober 2022. F har ikke siden skilsmissen haft samvær med B og har kun set B enkelte gange i november og december 2022. Efter landsrettens dom havde det i efteråret 2024 været forsøgt at gennemføre overvågede samvær, men dette måtte opgives, som følge af at B modsatte sig samvær. B gav bl.a. udtryk for frygt for at møde F.

Højesteret fandt efter oplysningerne i sagen, at det som følge af den frygt, B har opbygget, vil være til skade for B, hvis B skal gennemføre overvåget samvær med F.

Højesteret tog derfor ikke F’s principale påstand om fastsættelse af overvågede samvær til følge.

F havde subsidiært påstået, at der efter Familieretshusets bestemmelse skal fastsættes 4-6 overvågede FaceTime-samtaler mellem F og B, hvorefter Familieretshuset på baggrund heraf træffer bestemmelse om samværets eventuelle fortsættelse.

Forældreansvarsloven § 19, stk. 1, bestemmer, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Efter lovens § 22 kan der i særlige tilfælde træffes bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier eller lignende.

Af forarbejderne til § 22 fremgår, at der kan være tilfælde, hvor det vurderes, at et samvær vil være en belastning for barnet, og at der efter omstændighederne kan fastsættes anden kontakt end samvær, selv om betingelserne for egentligt samvær ikke er opfyldt. Endvidere fremgår det, at anden kontakt kan indgå som et led i en optrapningsordning og være indledning til et samvær, hvor der i længere tid ikke har været samvær.

Højesteret fandt, at det vil være bedst for B, at B bevarer kontakten til F.

Under hensyn til B’s nuværende negative indstilling til F fandt Højesteret, at kontakten bør søges genetableret ved, at B indledningsvist har fire overvågede FaceTime-samtaler med F, hvor B får mulighed for i trygge rammer at se og tale med F uden at skulle møde F fysisk.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor det er bedst for B, at B bevarer kontakten til F, fandt Højesteret, at forældreansvarslovens § 4 a ikke er til hinder for, at der træffes bestemmelse om en sådan kontakt, selv om F senest i 2008 er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold.

Højesteret tog herefter F’s subsidiære påstand delvist til følge, således at der fastsattes fire overvågede FaceTime-samtaler mellem F og B efter Familieretshusets nærmere bestemmelse herom.

Læs Højesterets afgørelse i Sag BS-39232/2024-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i Sag BS-39232/2024-HJR i Domsdatabasen 

Læs byrettens afgørelse i Sag BS-39232/2024-HJR i Domsdatabasen