Gå til sidens indhold

Højesteret

25 apr. 2025

Højesteret

Om kravene for at godkende et areal som miljøfokusområde efter EU-reglerne

EU-reglerne måtte forstås på den måde, at udsåning af efterafgrøder ikke er tilstrækkeligt til, at et areal kan godkendes som miljøfokusområde

Dom afsagt den 25. april 2025

Sag BS-28678/2023-HJR 

A
mod
Miljø- og Fødevareklagenævnet

Landbrugsstyrelsen havde truffet afgørelse om, at efterafgrøderne på tre af A´s marker ikke opfyldte kravene til miljøfokusområder. Styrelsen begrundede dette med, at efterafgrøderne på to af markerne fremstod utilstrækkelige og ikke fremstod som en blanding af forskellige afgrøder, og at efterafgrøderne på en af markerne ikke var etableret. Som følge heraf blev A´s landbrugsstøtte under ordningen ”grøn støtte” nedsat, og han blev pålagt en administrativ sanktion i form af en yderligere nedsættelse af støttebeløbet. Styrelsen fandt, at der ikke forelå force majeure på grund af påberåbte forhold om snegleangreb og etableringsmetode, og at disse forhold ikke indebar, at A bevarede retten til landbrugsstøtte for de tre marker. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.

Sagen for Højesteret angik i første række, om klagenævnets afgørelse var ugyldig allerede som følge af, at EU-reglerne måtte forstås på den måde, at de alene indeholder et krav om, at efterafgrøder skal være udsået. Højesteret fandt, at EU-reglerne måtte forstås på den måde, at det er en betingelse for at godkende et areal som miljøfokusområde, at der er sket fremspiring og etablering af en blanding af efterafgrøder. Udsåning af efterafgrøder var således ikke tilstrækkeligt til, at et areal kunne godkendes som miljøfokusområde efter EU-reglerne. Højesteret fandt i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at klagenævnet ved afgørelsen havde anvendt kriterier, der ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne. 

Spørgsmålet var herefter, om nogle forhold, som A havde påberåbt sig om snegleangreb, etableringsmetode og nedbørsforholdene i sommeren 2017, udgjorde force majeure, og om A som følge heraf bevarede retten til landbrugsstøtte, og om de nævnte forhold kunne føre til, at A ikke blev pålagt en administrativ sanktion.

Højesteret fandt, at A ikke havde godtgjort, at de påberåbte forhold vedrørende snegleangreb og etableringsmetode udgjorde force majeure. Højesteret fandt dog, at klagenævnet i sin afgørelse burde have taget stilling til, om nedbørsforholdene i sommeren 2017 udgjorde force majeure i forhold til spørgsmålet om miljøfokusområder, og om A som følge heraf bevarede retten til landbrugsstøtte for de tre marker. Højesteret hjemviste derfor dette spørgsmål til klagenævnet.

Endvidere fandt Højesteret, at klagenævnet også burde have taget stilling til, om det, som A havde påberåbt sig om snegleangreb, etableringsmetode og usædvanlige nedbørsforhold, kunne føre til, at han ikke skulle pålægges en administrativ sanktion efter EU-reglerne. Højesteret hjemviste herefter også dette spørgsmål til klagenævnet.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele Højesterets afgørelse i sag BS-28678/2023-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-28678/2023-HJR i Domsdatabasen